Kingo, Thomas Vinterparten af Danmarks og Norges kirkes forordnede psalmebog (1689)

2

Tekstgrundlag: A (efter Eksemplar K1, suppleret med B1 (Orig. S. 17-32, 113-14, 223-24, 383, 459-60, 481-82, 521-22, 575-76, 595-96, 651-52) og O1(S. 109-112, 225-56) samt U (Titelarket fra og med Blad a2v); Nr. 160, 168, 248 er dog gengivet efter B (Eksemplar K1-); Titelblade og Kolofon efter A* (Eksemplar K1). - Kolumnetitlerne svarer til Originalens, idet Udgiveren dog har normaliseret Ortografien samt tilføjet Salmenumre. Originalens Paginering er angivet i indre Margin; urigtige Tal er stiltiende rettet.

Modstaaende Titelblad findes kun i Eksemplaret K1; O1 har følgende Udkast (forbedret i B1): Danmarks | Og | Norges | Kirkers Forordnede | Psalme-Bog, | Effter sær Kongl: Befalning, | af Salig D. Morten Luthers, [Komma mgl. B1] saa og | andre Gudfrygtige Lærde Mænds San- | ge og gamle Kirke-Psalmer sammen- | draget, og med en stoor deel til | Høytider [herefter med Blæk tilføjet en Kommastreg O1 ] Søndage [Høytiderne, Søndagene B1] og Fa- | sten [og | Fasten B1] igiennem | Forbedret | aff | Thomas Kingo [, D. tilf. B1] | Biskop udi Fyen. - I Eksemplarerne med C- og D-Tekst samt i Duodezudg. er Titelbladet afløst af flg.: En | Ny | [herefter paa klodset Maade indsat Kirke- D12°] Psalme-Bog, | Effter | Kongl. Mayst. Allernaadigste | Befalning | Og | Kirke-Ritual indrettet, og sam- | mendraget aff SI. [Psalme-Bog, | Indrettet | Effter Ritualen, og sammen- | draget aff Salig D i Eksemplaret K3] D. Morten Luthers, | og andre Gudfrygtige Lærde Mænds San- | ge og gamle Kirke-Psalmer, saa og | med en stoor deel til Høyti- | derne, Søndagene og | Fasten igiennem | Forbedret | aff | Thomas Kingo, D. | Biskop udi Fyen.

3 4

Modstaaende Tilegnelse findes i Eksemplarerne K1 og O1 (her forøget med en Frise over Siden); de øvrige (undtagen B1, hvor Bladet mangler) har en anden Sats med følgende ortografiske Varianter: 3 den] dend 4-5 Hoj- | baarne] Høybaarne | 5-7 Eene- | volds Herre, | Kong Christian] Enevolds- Herre, | Kong | Christian 8 Den] Dend 9 Danmark, og Nor- | ge,] Danmark og Norge, | 10 Venders] Wenders 12 Slesvig] Sleßvig 13 Græve] Greve 16 Allernaad.] Allernaadigste.

5 6

Allernaadigste
Herre og Konge

FRa Eders Kongelige Mayests. første Regierings Indtrædelse, og fra dend Tiid, vi alle udi disse Eders Mayests. Høyloflige Nordiske Arve-Riger bleve lykkelige og velsignede med saa Eyegood, behierted og Aarvaagen en Regientere, haver Eders Mayest. til ævig og udødelig Berømmelse ladet see for all Verden, at Eders II Mayest. effter dend Allerhøyeste GUds og Regienteres Villie, haver giort sin Throne fast paa GUDSFRYGT og RETFÆRDIGHED, hvilke ere to Pillere, fast ligesom de udi Salomons Tempels Vaabenhuus, der stadfæster og styrker alle Riger og Regieringer paa Jorden, og uden hvilke de ey kand blive stadige og staaende. Eders Mayests. Øye haver derfor, fra sin første Salvings-Dag, did henseet, at Eders Mayestæt, som en anden David, kunde skikke alt Folket, udi begge disse Riger, RET og 11 RETFÆR- DIGHED, og til dend Ende, som en Enevolds-Herre og selvmyndig Lovførere ey allene givet os baade dend Danske og Norske Lov, tillige med Krigs og Søe-Artiklerne og mange andre gode og gavnlige Forordninger; Men end og saa udi de Ting, som høre til GUDS SANDE FRYGT, Kundskab og Kiendelse, draget Kongl. Omsorg for en dansk Bibel paa nye at oplægges; Givet os til Orden og god Skikkelighed, udi Kirke-Politien, et vel grundet RITUAL, befalet en ny Alterbog at beskikkes til Guds Menigheder iblant os, og endelig || * 7 ved Eders Mayst. sær Naadigste Befalning til mig Eders Mayst. ringeste og Underdanigste Tienere, ved det Pund mig herudi aff min Gud er betroet, at befodre til Lyvset en Ny Psalme-Bog, for Kirkerne udi Danmark og Norge, hvoraff 5 dend første Part, som er VINTER-PARTEN, udi allerdybeste Underdanighed overleveres udi Eders Mayest. Hænder, for at indlægges efter Eders Mayest. eget Naadigste behag, til Guds Æres videre Udbredelse, sampt fellids Brug og Saligheds Nytte, udi Guds Kirker. At Eders Mayest. haver iblant an||dre saa vitløftige og sammenlenkede Besværinger, giort sig Tanker om denne Psalme-Bog, seer jeg at Eders Mayest. haver tilfellids med de beste og Gudfrygtigste Regienter. David tog ey allene sit Kongl. Spir i Haanden og regierede sit Folk, men Hand tog og sin Harpe i Haanden til at love sin GUD: Hand ey allene skrev selv Psalmer, men hand og sang dem, ja hand giver offenlig tilkiende, at hand til sin Døde-Dag ey vilde lade det, men at hand vilde love HErren, saa længe hand Levede, og siunge sin GUD Lov, saa længe || hand vaar her. Josaphat anfaldt Moabs og Ammons Børn, og dem af Seir Bierg, ey saa meget med sit Sverd, som med sin og Folkets Lovsang. Saa behagede Gud dend Gang at give dend Lovsiungende Tunge, og ikke det dragne Sverd, Seyeren. Dend store Kæyser Contantinus, efter sin Omvendelse til Christi Troe, vaar af dend Gudfrygtige Iver udi denne Gudstieneste, saa hand og holdt sig det for en Ære, at hand i Guds Menigheds Forsamling kunde være FOR-SANGERE. Det er en med de klareste og kiendeligste Demanter, saa vel || i Kæyserlige som Kongelige Kroner, at de udi Guds Dyrkelse ere Formænd for deres Undersatter: Thi dermed * 8 drager de Hierterne, baade paa de Høye og Nedrige, efter sig, som Guds Folkes Fyrste Josua i sit Exempel bragte hver Mand til et frit og fuld Løfte paa den sande Guds Frygt og Tieniste. Saa stoor en Elskere af denne Guds-Tieneste haver Gud fordum lyksalig giort Disse Nordiske Riger med, udi den Aller-Christeligste nu Høysaligste Konning CHRISTIAN dend Tredie, Eders Mayest. Høylofligste Olde-Fader, som i sin || Tid, tillige med dend reene Evangeliske ) Lærdom, ved Sal. D. Morten Luthers Tieneste effter GUds ubegribelige Raad og Villie, døvede og dumgiorde alle Papistiske Blabrer med deres Gregorianiske og Latiniske Sange, hvor med Kirkerne for hans Tid vaare opfyldte, og igien til alle retsindige Guds Børns og troende Siæles og Hierters utænkelige Trøst og Glæde, lood ved sin Kongelige Myndighed oc store Guds Fryct, beskikke dend nu brugelige Danske Messe, som det gemeenlig kaldes, med Alter-Tieneste oc Kirke-Psalmer, || som Høye og Lave, Høfdinger og Hyrder, af vor egen Landmænd kunde forstaa, og ey som Papegojen prale med et Sprog, som de ey forstood, men med god Forstand, og deres Siæles Opløftelse, siunge og lege for HErren i deres Hierter. Mange rætsindige og lærde Guds Mænd iblant os, effter deres Læremesters D. Luthers Exempel, have faaet Lyst og Villie til denne Gudbehagelige Fryde-Tieneste at fremme og forbedre, hvortil en hver haver tillagt sin Flid, Nu ved D. Luthers Psalmer aff Tydsken paa Danske at || oversætte, Nu ved Guds Aands Naade adskillige Psalmer selv at Dikte, hvorudi enhvers Fliid og Arbeyde i HErren fortiener ald berømmelig Hukommelse og Eftermæle. Men som dend Poetiske Kunst ey paa de Tider, udi disse og andre * 9 Rigers Modersprok, vaar kommen til dend Art og Øvelse som nu, lood de gode Salige Mænd deres Riim løbe paa frj Haand, meere agtende Slutningen, end dend visse Maal og jefnløbende Samling udi Verset og Riimslutningen. Det vaar saa de Dages Maneer og klingede da meget vel, og det bør at være langt fra enhver af os, at vi skul||de vilde mene dier tale andet end vel, om det som haver været saa Gudelig og vel meent til Guds Ære og hans Menigheds Opbyggelse. Ingen aff os er heller saa fuldkommen, at hand jo kand vente sig at blive overmestret af en anden, thi Gud giver ikke et Slags Folk, meget mindre een eller faa Mænd, paa en Tid og i en Alder, at kunde begribe alting, men en Dag skal kundgiøre dend anden Vidskab. Denne beklagelige Skæbne haver dog vore forige Danske Psalme-Bøger været undergivne, at de have baade haft deres Brøst i Oversættelsen, (ved hvis feyl veed jeg ikke) saa og || deres store Mangeler Tid efter anden udi oplæggelsen, foruden det at derudi vaar ey den Forraad af Psalmer, som hver Høytid, Søndag og andre Tider behøvedes. Til saadan Mangel at hielpe, haver Eders Kongl. Mayest. effter Eders Høysal. Forfædres og andre Gudfrygtige Kongers Exempel, draget en høychristelig og berømmelig Omsorg, hvorfore HErren selv være Eders Mayest. store Løn, og stadfæste Eders Mayest. Kongelige Stool ævindelig, hand lægge mangfoldige Aar til Eders Mayest. Levnet med Ære, Seyer og ald Lyksalighed, og lade Eders Mayest. || fremdeles blive Guds Kirkes Foster Fader, til at hanthæve og befodre dend reene Guds Dyrkelse iblant os, og endelig, efter at Eders Mayest. er mæt af Dage og Ære og haver sat Eders Haand paa alle Eders Mayest. Fien ders * 10 Baghals, omkrone Eders Mayest. med Ærens uforvißnelige Krone ævindelig, hvilket er dend dagelige Hiertens Ynske af
Eders Kongl. Mayests.

* Skrevet paa Eders Mayest.
Fødsels-Dag dend 15.
Aprilis. 1689.
Allerunderdanigste troe Tienere
og u-afladelige Forbedere hos
Gud
Th. Kingo.
11 12
13

Hellig,Hellig, Hellig est du
HERRE GUD Zebaoth.
Kirke-Psalmer
Og
Sange,
Paa dend Første Søndag
I Advent.

For Prædiken.

KYrie, GUD Fader, Alsomhøyeste Trøst, Du est vor Glæde og Lyst, Spar os Elende, Bevar os fra Synd, Forbarme dig over os.

[2] Christe, du est vor Vey og det sande Lyvs, Sandhedsens Poort, Kierlighedsens Speyl, Alle Christines Liv og Raad, Du os til vor Salighed given varst, Forbarme dig over os.

[3] Kyrie, Hellig Aand, i Evighed, Vær hos os med din Miskundelighed, Vor Synd ville vi begræde, Lad os ey fortabes, Vi paa dig nu haabe, Forbarme dig over os.

Merk: Dette Kyrie siunges hver Søndag, indtil Juul; Dernest fra Kyndelmisse indtil Paaske; Siden fra Pintzedag og indtil dend første Søndag i Advent.

A Lleniste GUD i Himmerig, Være Lov og Prijß for all sin Naade, Der hand haver giort i Jorderig, I || disse naadelige Dage, Paa Jorden er kommen stoor Glæde og Fred, Menniskene maa vel glædes ved Guds Yndest og gode Villie.

14

[2] Vi love, vi priise, vi neye dig. Vi takke dig for din Herlighed, O HERre Gud Fader i Himmerig, Du haver os giort stoor Kierlighed, Altingest haver du i din Magt og Vold, Hvad du vilt have frem kand ingen forholde, Vel dennem der dig kunde frygte.

[3] O JEsu Christ, Guds eeniste Søn, Som hos Gud Fader sidder, Du som haver frelst ald Menniskens Kiøn, Og os med Gud forliger, Formedelst dit Blood og haarde Død, Haver du løst os aff Synd og Nød, Giv Naade i din Troe at blive.

[4] Du est alleene vor Frelsermand, Der os vil Himmerig give, Du est Gud Faders u-skyldige Lam, Der for os Døden vilde lide, Du est alleene || vor Salighed, For din skyld have vi Naade fanget, 4 Allmægtigste JEsu Christe.

[5] O Hellig Aand, vor Trøstermand, Som os ald Sandhed kand lære, Hielp os at blive ved din Lærdom, GUD Fader, Søn, og dig ære, Beskierm os fra Dievelens falske List, Hielp os at troe paa JEsum Christ, og blive Salige, Amen.

D. Nicol. Selneccerus.

Effter Epistelen er læst for Alteret, siunges effterfølgende Psalme, over samme Epistel, Rom. 13. I steden for Hallelujah, tinder dend Melodie:

Effter Epistelen er læst for Alteret, siunges effterfølgende Psalme, over samme Epistel, Rom. 13. I steden for Hallelujah, tinder dend Melodie:
Mit Haab og Trøst og ald Tilliid, etc.

l.

VAag op, min Siæl, thi Stunden er
Af Søvn og Slum at stande,
Og Salighedsens Tiid er nær,
At glæde vore Lande!
Vor Sorrigs Nat er gangen plat,
Vi skal nu snart befinde,
Fra Davids Stool Rætviißheds Sool
Vor JEsum at oprinde.

15

2.

Kast derfor aff din Synde-Ham
Og Mørkheds fule Klæde,
At JEsus Guds uskyldig Lam
I dig kand have Glæde,
Gak frem og staa med Vaaben paa,
Som Lyvsens Barn kand sømme.
Lad Utugt gaa af Mørkheds Vraa,
Hold Kiv og Had i Tømme.

3.

Iføer mig, Gud, og Klæd mig saa
At hver kand see og kiende,
Jeg har min JEsum gandske paa,
Indtil mit Levnets Ende;
Bort Kiøds Begiær! Min JEsus er
Udi mit Kiød i vente!
Gid jeg ham ind i Siæl og Sind
Med Bøn og Bood kand hente.
Th. Kingo.

Merk: Over hver Epistel, det heele Aar igiennem, findes en Psalme ved hver Søndag, som altid siunges i Steden for Hallelujah.

Naar Brude-folk ere, siunges en af de Psalmer, som findes ved dend anden Søndag efter H: tre Kongers-dag.

NU bede vi dend Hellig Aand, Alt om dend Christelige Troe og ret Forstand, Det os GUD bevare, Og sin Naade sende, Naar vi heden fare, Aff dette Elænde, Kyrieleis.

[2] Du værdige Lyvs giv os dit Skin, Lær os at kiende Christum 16 JEsum alleen, At vi med hannem blive, Vor kiere Frelsermand, Som os monne indlede, Til det forjette Land, Kyrieleis.

[3] Du søde Aand skienk os forvist, At vi maa drikke udaff dit Kierlighedsens Bryst, At vi udaff Hiertet, Hver anden elske, Med et Sind udi Christo, Og have baade Fred og Roe, Kyrieleis.

[4] Du ypperste Trøster i ald vor Nød, Hielp at vi forsmaa Verdens Spot og || Uselhed, At vi bestandig blive, Paa vor sidste Ende, Naar vi med Dievelen kive, I dette Ælende, Kyrieleis.

D. Morten Luther.

Efter Evangelium er oplæst.

VI troe allesammen paa een GUD, Himmels Skabere og Jordens, GUds Søn sin Faders Villie giorde, Paa det vi hans Børn skulle blive, Hand vil os forsee vor Næring, Liv og Siæl i hans Bevaring, Altid hand os vil bevare, Intet Ont skal os vederfare, Hand sørger for os Dag og Nat, For hand haver Aldting i sin Magt.

[2] Vi troe og saa paa JEsum Christ, Som er GUds Søn og vor HERre, Som af dend hellig Aand undfangen er, Aff Guddommelige Krafft og Ære: Af Maria dend reene Jomfrue, Et sandt helligt Menniske er vorden, || Pijnt under Pontio Pilato, Korßfæst, død, og jordet, Til Helvede foor, Paa tredie Dag hand aff Døde opstood, Til Himmels foor, Vor Dommere er hand vorden.

[3] Vi troe og paa dend hellig Aand, Liig med Fader og med Sønnen, Som alle Bedrøvedes Husvaler er, Med dyrebare Gaver og Naader skiønne, Ald gandske Christenhed paa Jorden, Et Samfund giorde med sine orde, Ved hannem vore Synder tilgivne vorde, Vi Menniske skulle alle opstande. Efter dette Ælende, Et nyt Levnet er os bereed, I ævighed til ævig Tjd.

D. Mort: Luther.
17

Efter Prædiken
Siunges det sidste Vers aff dend Psalme: Nu er os GUD
miskundelig, Nemlig:

Ære være GUD Fader i Himmerig, Som Alting haver at raade, disligest hans Søn æ||vindelig, Som frelst haver os af Vaade, Og lovet være dend Hellig Aand, Som giver os aff sin Naade, Dend Ære haver været aff ævig Tiid, Og bliver foruden ald Ende, GUD os sin Naade sende.

Merk: Imellem Juul og Kyndelmisse siunges effter Prædiken, naar Præsten gaar ned aff Prædikestolen: Lovet være du JEsu Christ, etc. paa Festerne 3. gange, og paa Søndagene Een gang. Efter Paaske og indtil Christi Himmelfarts Dag: Christ stod op aff Døde, Een gang. Paa vor HErres Himmelfærds Dag: Christ til Himmels monne fare, etc. 3. gange. og Søndagen efter, en gang.

Der effter betienes Daaben, efter Ritualen, naar Børn er at Døbe, og effter dets Forretning, siunges effterfølgende første Vers.af dend Psalme:

CHristus kom selv til Jordans Flood, Efter sin Faders Villie, Og aff St. Hans sig døbe lood, Sit Embede at opfylde, Et Bad hand stiftet der og bød, At afftoe vore Synder, Og senke ned dend bittre Død, Udi sit Blood og Vunder, Det galt om et nyt Levnet.

Merk: Dend gandske Psalme findes indført ved Fastelavns Søndag. Kand og siunges disse tvende Vers, under dend Melodie:

Siunge vi af Hiertens grund, etc.

18

1.

HElligste Trefoldighed,
Dig ald Ære være teed,
For du løste Satans Aag,
Og skrev ind i Livsens Bog
Denne /Disse } som i Pagten kom,
Og fik Daab og Christendom,
Dennis/Deris } Død du kaste om.

2.

Giør nu { Denne/ Disse } ved din Aand,
Og din mægtig Himmel-Haand,
Til din Æris reene Kar,
Og i Troens Pagt bevar,
At {Hand /Hun /De} med os alle maa
Udi Troen stadig staa,
Og en salig Ende faa.
Th: Kingo.

Eller og disse tvende Vers, under dend Melodie: Hvo som troer og bliver døbt, Hand skal etc.

1.

ENhver som troer og bliver døbt,
Hand skal vist salig blive,
Thi hand ved JEsu Blood er kiøbt,
Som vil sig ham indlive,
Og blant Guds Børns det hellig Tall,
Til Himmeriges Æres Vall,
Med Rosen-Blood indskrive.

19

2.

Vi sukke alle hiertelig,
Og udi Troen sige
Med Hiertens Bøn enhver for sig:
O JEsu, lad os stige
Ved Daabens Krafft i Dyder frem,
Og føer os saa ved Troen hiem
Til Ærens ævig Rige!
Th: Kingo.

2.

Vi sukke alle hiertelig,
Og udi Troen sige
Med Hiertens Bøn enhver for sig:
O JEsu, lad os stige
Ved Daabens Krafft i Dyder frem,
Og føer os saa ved Troen hiem
Til Ærens ævig Rige!
Th: Kingo.

Og Undertiden dette Vers.

O Tre-Enig GUD og sand,
Fader, Søn og Hellig Aand,
Som har døbt mig i dit Navn,
Hielp jeg bær mit Navn med Gavn,
Holder din Pagt Christelig,
Troer paa dig ræt hiertelig,
Vorder salig æviglig.

Under Alterens Sacramentes Uddeelelse, kand sinnges en aff Effterfølgende:

Med dend Melodie: JEsu søde Hukommelse, etc.

1.

O JEsu paa din Alter-Food,
Med Hiertens Troe, med Bøn og Bood
Jeg knæler for Guds søde Lam
Som bær ald Verdens Synd og Skam.

20

2.

Mit Hierte jeg til dig frembær,
Hvor Synden skaar og Skrammer skiær,
Mens, JEsu, din dend saared Krop
Skal fylde dem med Salver op.

3.

Jeg er i Dag min JEsu Giest,
O Siæl, betænk dend høye Fest,
Hand byder dig til Bords med sig,
Ja med sig selv bespiser dig.

4.

Her rekker hand mig under Brød
Sit Legem, som leed Korsens Død,
Og under Viin sit Rosens Blood
Dend dyre Naades Purpur-Flood.

5.

Æd, drik og vær aff Hiertet glad,
Ved denne meer' end Engle-Mad,
Og for dend Skaal siig JEsu Tak,
Som aldrig nogen Engel drak.

6.

Jeg troer og veed hvad jeg her faar,
Enddog min Sands det overgaar!
Jeg faar min JEsum gandske slæt,
Og aff ham selv jeg bliver mæt.

21

7.

Seer, I GUds Engle, seer her ned
Og ærer dend Hemmelighed,
At JEsus hos Guds høyre Haand
Er her i Testamentets Baand.

8.

Der er hand udi Glæden sød,
Her er hand i velsigned Brød,
Der er hand i sin Æres Kraft,
Her i Vjndruens signed Saft.

9.

Hvordan det skeer det veed jeg ey,
Hand har ey vildet viist dend Vey,
Min Sands saa høyt sig ey bør snoe,
Det er mig nok, hans Ord at troe.

10.

Saa fryd dig da min Siæl og Aand,
At dog Guds Tieners ringe Haand
Maa rekke dig det salig Pant,
Hvor i sig Gud til dig forbandt.

11.

Det Bord det er min Siæles Kraft,
Der faar jeg Livets Himmel-saft,
Det er mit Hiertes Styrkes Rood,
Det er min Trøst, min Troe, mit Mood.

22

12.

Det Bord er bredt ved Sandheds Mund,
Til Salighedens faste Grund,
Det er mit Haab som qveger mig,
Mit Liv og Lyst ævindelig.

13.

O JEsu, lad mig aldrig gaa
Fra dette Bord, hvor du est paa,
Jeg kaster jo ald Verden hen,
Og længes altid did igien.

14.

Indtil du mig i Himmerig
Forflytte vil hen op til Dig,
Hvor mig skal ævig Ære skee,
Og jeg har nok i Dig at see.
Th: Kingo.

DIg være Lov og Priis O HErre Christ, Benedidet er dend Dag forvist, Vi love dig nu og til ævig Tjd, Hellig, hellig, hellig est du i det høyeste.

[2] Englene og Over-Englene, Thronerne og det Himmelske Herskab, Dig love Cherubim og Seraphim, Hellig, hellig, hellig, siunges i det høyeste.

[3] Dit Folk O Christe lover dig, Din Brud aff Hiertet nu glæder sig, For || din Naade og Barmhiertighed, Hellig, hellig, hellig, hun siunger dig.

23

O GUds Lam u-skyldig, Paa Korset var slagtet, Din Fader varst du lydig, I hvor du varst foragtet, Alle Synder haver du borttaget, Ellers vare vi fortabet. Forbarme dig over os, O JEsu.

Miskunde dig over os, O JEsu.

Giv os din Fred, O JEsu.

JESUS Christus er vor Salighed, Som fra os tog GUd Faders Vrede, Med sin Pine og hellige Død, Frelste hand os fra Helvedes Nød.

[2] At vi aldrig det forgæde, Gav hand os sit Legem at æde, Som er skiult i Brød saa fiin, Og at drikke sit Blood i Viin.

[3] Hvem aff denne Kaast vil æde, Sit Hierte og sin sag hand ey forgæde, Hvem || uværdig her til gaar, For Livet dend Ævige Død hand faar.

[4] Thi skalt du Gud Fader prise, At hand dig saa vel vilde spise, Og hand for dine Synders Lyst, I Døden sin Søn haver givet vist.

[5] Saadan Naade og Barmhiertighed, Søger et hierte i stoort Arbeyd, Est du karsk saa bliv her fra, At du skalt ikke Fordømmelsen faa.

[6] Du skalt nu blive i stadig Troe, Da faar du Naade, Miskund og Roe, Aff denne Kost hand haver givet, Os arme til det Ævige Liv.

[7] Hand siger selv: Kommer I arme, Jeg vil mig over eder forbarme, Ingen Læge have de Karske behoff, Hans Konst er dem en spot og U-roe.

[8] Vilde du med dine Gierninger fange, Og i Himmelen for dem indgange, Da var min Pine og Død ey fyldest, For du dig selv din Salighed est.

* 24

[9] Troer du fast aff hiertens Grund, Og bekiender det med din Mund, Saa est du || ret gandske vel skikket, Og denne Kost din Siæl vederqvæger.

[10] Denne Frugt kand ey heden være, Brødre og Søstre skalt du ære, Med din Pending, Gods og Jord, Der med dem hielp som Gud haver budet.

Dend samme Psalme anderledes oversat

1.

VOr Frelser JEsum vi tilbede, Som fra os tog Gud Faders Vrede, Med sin bittre Piin' og Død, Frelste os fra Ævig Nød.

2.

Og at vi aldrig det forgiæde, Sit Legem gav hand os at æde, Som er skiult i lidet Brød, Og i Viin sit blood saa rød.

3.

Enhver som denne Kost vil smage, Sin Siæles sag i agt vel tage: Thi hvo hid uværdig gaar, Æyig Død for Livet faar.

4.

Du der for skal GUD Fader priise, || Som steder dig dend Himmel-spiise, Og at hand, for det du brød, Gav sin Søn til Korssens Død.

5.

Hans store Miskund, Gunst og Naade, Dend lindrer Siæls og hiertens Vaade! Est du karsk, da lad bestaa, Til du svaghed finde maa.

* 25

6.

Det maat du vel til hierte tage, At denne Mad er for de svage, Som i hierte, sind og Siæl, Ikke sig befinde vel.

7.

Hans Ord ham binder at forbarme, Som siger: Kommer hid i Arme! Karsk' ey har aff Lægen got, Thi hans Konst er dem kun spot.

8.

Men kunde du Gud til dig binde, Og med din Gierning Himlen vinde, Hvor til tiente da min Død, Ja mit Blood og Legem-brød.

9.

Troer du kun det aff hierte-grunden, || Og saa bekiender det med Munden, Saa est du og skikket vel, Og har Føde for din Siæl.

10.

Her aff skal denne Frugt da grøde, At og du skalt din Næste møde, Med ald hiertens Kierlighed, Som dig selv aff Gud er teed.

D. Mort. Luther.

JEsu søde hukommelse, Giør glæd' i Hiertet sig mon tee, Men intet sødt der kommer ved, Naar hand er selv saa nær til med.

[2] Der siunges ey saa lysteligt, Der høres aldrig noget sligt, Saa sødt her intet tænkes kand, Som JEsus dend Guds Søn og Mand.

[3] Du deres haab som giøre Bood, Hvad est du dem dig bede * 26 good, Hvor good, dem som leed' effter dig, Hvad finde de Ævindelig.

[4] JEsu du søde hiertens Trøst, Livs Kilde, sindets Lyvs og Lyst, Som anden Glæd' ey nær kand naa, Og ald Attraa monn' overgaa.

[5] Ey Tunge kand udsige slet, Og ingen Bogstav tegne ret, Dend det fornam, hand troer og veed Ræt smag paa JEsu Kierlighed.

[6] JEsum i min Seng søger jeg, Forinden hiertens skiulte Væg, Baad' eene og hos andre med, I ræt varagtig Kierlighed.

[7] Jeg med Maria Aarle vil, Min søde JEsum søge til, I Graven og med hiertens Røst, I sind og ey til Øyen Trøst.

[8] Hans Leyersted jeg fylde vil, Med Graad og dybe suk der til, JEsu at falde dig til Food, Og komme dig med Favn imood.

[9] JEsu du Konge underlig, Du seyervinder riderlig, Din sødhed er usigelig, Som ynskes hiertelig aff mig.

[10] Bliv hos os altid HErre kier, Oplyvs os med dit Lyvs saa nær, Fordriv aff vort sind Mørkhed sin, Fyld Verden op med sødhed din.

* 27

[11] Naar du besøger Hiertet frj, Da skinner sandhed der udi, Ald Verdens Lyst og Løgn og Tant, Far bort, hvor JEsu Lyvs oprant.

[12] Din Kierlighed dend er saa sød, Flux over alt i største Nød, At intet kand der lignes ved, Og ingen Mund udsige ded.

[13] Det vjser jo hans Pijn og Død, Hans Blood som blev udøst saa rød, Som skulde til vor Frelse skee, Og skaffe os vor Gud at see.

[14] Saa kiender JEsum alle Mand, Begierer hans Kierligheds brand, Og søger ham med Fyrighed, Saa Hiertet blusser friit der ved.

[15] O elsker ham som elskte saa, Og giører alt hvad i formaa, Og løber i hans søde Lugt, Med Fyrighed, med tak og tugt.

[16] JEsus flyd' os Barmhiertighed, Og gav alt haab at glædes ved, Som Kilden er til Naaden bold, Og hiertens Vellyst mangefold.

[17] O JEsu, lad mig finde nu, Din Kierlighed i sind og hu, O lad mig dog fornemme her, Dit Riges Kraft, hvor du nu er.

[18] Jeg kand ey tale Værdelig, At Tje sømmer dog ey mig, Thi Kierlighed mig dristig giør, Jeg om min JEsu siunge tør.

* 28

[19] O JEsu, O din Kierlighed, Dend qveger meer' end nogen veed, Dend mætter hierte, Siæl og sind, Og sender dog Lysthunger ind.

[20] De som dig smage, hunger faa, Og de dig drikke, tørste saa, At aldrig noget smage kand, Som JEsus Livsens Brød og Vand.

[21] Hvo som faar Ruus aff Kierlighed, Hand ene JEsu sødhed veed, Og dend hand mætter ham er vel, Hvad vil hand meer til Liv og Siæl.

[22] JEsu du Englers herlighed, I Øren sang med liflighed: Du søde Honning i min Mund, Du Engle-drik i hiertets Grund.

[23] Mit sind staar altid effter dig, O JEsu min, kom vist til mig, Naar vilt du dog mig giøre glad? Mætt' mig med dig, det er min Mad.

[24] Min Lengsel til dig hver en sted, Giør mig saa syg, jeg finder ded: JEsu du honnings søde Lugt, Og altid Livsens beste Frugt.

[25] JEsu med megen Fromhed din, Fryd || du mit Hierte meer end Viin, Din Godhed ubegribelig, Med Kierlighed omfavne mig.

* 29

[26] Det giør mig got at elske saa, At jeg min JEsum favne maa, Og Kiødet saa kand dræbe her, At jeg maa ævig leve der.

[27] O du min søde JEsu Christ, Min Siæl dend sukker til dig vist, Jeg søger dig med hiertens Graad, Og Lyst giør mig min' Øyne vaad.

[28] Paa hvilken sted jeg findes her, Min JEsus dog min Længsel er, Hvad er det Lyst at finde dig, Og eye dig Ævindelig.

[29] Da blir der Kyß med Favnetag, Flux søder end som Honnings smag, Med Christo her at samles saa, Det er saa sødt hvo det kand naa.

[30] Det som jeg søgte, seer jeg da, Det som mig lysted ligesaa, Hvad er jeg siug aff JEsu Lyst, Hvad brænder hiertet i mit Bryst.

[31] Naar JEsus elskes saa forsand, Dend Kierlighed ey slykkes kand, Og dempes ey ved nogen død, Men voxer og staar stedtz' i glød.

[32] Dend Kierlighed i Lue staar, Og altid friske Kræffter faar, Dend fryder og formindskes ey, Men viser mig til Himlen Vey.

[33] Slig Ville faldt aff Himlen ned, I mine Been og Marv til * 30 med, Hvor ved mit hierte saa blev tændt, Og ald min hu til JEsum vendt.

[34] Hvad er dend brynde sød og good, Som brænder ind til Hierte-Rood, Hvad ledsker det saa sødelig, Guds Søn at elske hiertelig.

[35] JEsu du Jomfru Blomster-qvist, Vor sødheds Kierlighed og Lyst, Ald Guddoms Ære sømmer dig, Med Magt og Priis Ævindelig.

[36] Kom nu, kom nu, du Konning from, En Fader med ald Herredom, Skin i mit sind saa klar for mig, Jeg har saa tit forventet dig.

[37] Din straale Solens overgaar, Din Naades Balsom det formaar, At Siælen bliver glad og froe, Og hiertet finder Liv og Roe.

[38] Saa Sukker sød er denne smag, At || jeg i JEsu faar behag, Og i ham eene bliver mæt, Men udaff Verden kied og træt.

[39] Du est mit sinds saa søde lyst, Mit hiertes fylde i mit bryst, Jeg roser mig aff slig en Mand, JEsu, som Verden frelse kand.

[40] O JEsu, kom dog ned i mig, Med Aand og Naade Krafftelig, Og lad saa see du meer og meer, I alt mit Levnet dig beteer.

* 31

[41] I hvor du gaar, jeg følger med, Og altid kierlig henger ved: Thi du mig hafver fanget slet, Med hiert' og alt, JEsu vor Æt.

[42] I Himmel-Borgere gaar ud, Og hilser denne HErr' og Gud, Oplader Himlens Porte viid', Og beder ham velkommen hid.

[43] Du Dyds og Ærens Konning bold, Langt over all' i Magt og Vold, O JEsu sød og naaderiig, Du aldrig fra mit hierte viig.

[44] Du Kilde til Barmhiertighed, Du Lyvs til vor Fæderne sted, Driv bort ald || mørk med sorg og qvid', Og lyvs for os til Ævig Tid.

[45] Alt Himlens Koor berømmer dig, Med Lov og Priis saa jdelig, Giv glæd' og Fred paa Jorderig, Og Fred med Gud Ævindelig.

[46] Du hersker nu i Fred og Roe, Flux meer end jeg kand tænk' og troe, Der efter staar min hu, mit Mood, Der efter vandrer nu min Food.

[47] Du, JEsu, til din Fader foor, Høyt over alle Engle-Koor, I Aanden fløy mit hierte med, Der faar jeg Ævig hvilested.

[48] Jeg dig, O JEsu, Tak frembær, Med Siæl og alt hvad i mig er, Giv at jeg og i Himmerig, Maa prise dig Ævindelig.

*
32

Dend samme anderledes.

O JEsu kjære Frelsere, Hvor sød er din hukommelse, Hvor fryder den vort Mood og sind, Naar den sig der i gyder ind.

[2] Dit Liflige og søde Navn, Er vore Siælers trygge Havn, Ja vores ene Lyst og Roe, Som giør os ræt til fulde froe.

[3] Det tager bort ald Gremmelse, Forlindrer ald vor sorg og Vee, Naar det sig i vort hierte teer, Vi intet da begiære meer.

[4] Det er det søde Livsens Vand, Der ald vor Lengsel mætte kand, Ald Verdens sødhed, Roe og Fred Ey engang kand der lignes ved.

[5] Saa lifligt aldrig hørtes paa, Saa yndigt aldrig Øye saae, Saa sødt og ey kand tænkes ud, Som JEsus Christus Mand og Gud.

[6] Det ey udsiges kand med Røst, Med Pæn ey skrives kand dend Trøst, Dend som har smagt hvad JEsus er, Hand Glædens Krafft i hiertet bær.

[7] Hvor est du, JEsu, from og good, Mod dem som bedring giør og bood, Mod dem rætsindig søge dig, Hvad finde de Ævindelig!

[8] Du est dend søde hiertens Trøst, Livs Kilde, sindsens lyvs og løst, Det rette Siæ||lens Himmel-Brød, Vor enest Tilflugt i ald Nød.

[9] Jeg søger i mit hiertes Rom, Dig stedse, HErre JEsu from, Alleene og hos andre med, Jeg søger dig min Siæle-Fred.

[10] I hvor jeg er, ihvor jeg far, Ihvad jeg for at giøre har, Jeg ligger, sidder, eller gaar, Min gandske hu til JEsum staar.

[11] Jeg med Maria langt for Dag, Dig søger ald min Siæls behag, I Graven med mit hiertes Røst, I sind og ey til Øyens Trøst.

[12] Dit Leyersted jeg fylde vil, Med Graad og dybe suk der til, Jeg dig der falde skal til Food, Der komme dig med Favn imod.

33

[13] O Kongers Konge JEsu Mær, Som alt regiærer fiær og nær, Din Godhed er foruden sviig, I alt got giør os ævig riig.

[14] Bliv stedse i mit hiertes Huus, Oplyvs det med din Naades Lyvs, Fordriv ald hæslig synde-mørk, Min svaghed med din Naade størk.

[15] Naar du besøger vores sind, Da er det ikke meere blind, Da seer det sandhed || klart og bart, Ald Verdslig Lyst og dempes snart.

[16] Ah tend i mig din bryndes Ild, Udryd min egen daarskabs Vild, Opfyld mig med din Ædle Fred, Med Troe, med haab, med Kierlighed.

[17] Din godhed mod os er forvist, Saa stoor, O HErre JEsu Christ, At end ey Engle-vids Forstand Dend gribe nok og fatte kand.

[18] Dend yder sig udi dit Blood, Du for vor brøde flyde lood, Der du for os leedst spot og spee, Ja Dødsens haarde Nød og Vee.

[19] Ah kiender JEsum alle Mand, Hans Kierlighed saa tryg og sand, Ham søger med ald Fyrighed, At eders sind der brender ved.

[20] Ham elsker eder elskte saa, Ham giører hvad i kand formaa, Lar intet udi Verden viid, Ved ham jer skille nogen tiid.

[21] Ah følger dog hans Mig Lugt, Dend effterløber med ald Tugt, Der legger Vind oppaa og fliid, At hand er eder mild og bliid.

[22] Hand dend Navnkundig Perle er, Kiøbmanden fik saa saare kiær, At hand sit heele Gods og Boe, Bortsolde for dens Lyst og Roe.

[23] Hand er dend Ædle Liflighed, Dend store Trøst og hiertens Fred, Ald trengsel snart er glemt naar hand Kun skienker med sit Leske-Vand.

[24] Hvo ikkun ret faar smag der paa, Hans sind snart bliver endret saa, At ald dend Lyst som Verden bær, For ham kun lutter Galde er.

34

[25] O kunde jeg som jeg begiær, Udsige denne Trøst saa kiær, Da skulde alt mit Aandefang Dend melde hundred Tusind gang.

[26] Jeg kand ey som der ret tilhør, Min Mæle bruge, dog ey bør At tie gandske still' og qver, Bør tale som om hiertet er.

[27] Hvo drikker dig hand tørster end, Og finder sig der til optend, Hvo smager dig end meer attraar, End meere lyst til alt got faar.

[28] Hvo som faar Ruus aff Kierlighed, || Hand kiender ret dend søde Fred, Hvor salig er dend i sig har Dend Godhed, seer dend aabenbar.

[29] O JEsu Himle-herlighed, Som giør os Verden keed og leed, I Munden est du honningsafft, I hiertet Engle-drik og Krafft.

[30] Du ævig Lyvses Glantz og skin, Mit hierte fryder meer' end Viin, Du søde Vellyst i mit sind, Tag ald min Siæl og sandser ind.

[31] Til dig staar alt mit sinds Attraa, Naar bliver det, jeg dig maa naa, Naar giør du Æviglig mig froe, Og skiller mig fra ald Uroe?

[32] At elske JEsum er mig got, Og giøre mig fra Verden blot, Fra ald min egen Lyst at gaa, At JEsus i mig leve maa.

[33] O JEsu som er allen Tiid, Min Siæles enist haab og Liid, Jeg søger dig med ydmyg Graad, Du ævig Viisdom, Ræt og Raad.

[34] I hvor jeg gaar, ihvor jeg staar, Er alt mit hierte for dig saar, Hvor fryder jeg mig, naar jeg seer, Du i min Siæl og sind dig teer.

[35] Da er der Kyß og Favnetag, Som overgaar ald honningsmag, Ja alt det udi Verden her, Velsmagend' søt og lifligt er.

[36] Da finder jeg dend søde Trøst, Dend Himmeltænde Ild og Løst, Alligevel det varer kort, Og snarlig atter viger bort.

[37] Da nyder jeg dend Roe saa good, Dend Glæde som jeg * 35 efterstood, Da er jeg syg af JEsu Lyst, Da brender hiertet i mit Bryst.

[38] Dend Kierlighed ey slykkes kand, Om mand er kun i Naadens stand, Lit dulmer dend vel nogen stund, Og blusser dog i hiertens Grund.

[39] Dend Lue saasom HErrens Verk, Faar atter Kraft og brænder sterk, Naar dend end synes slugt og død, Faar dend dog atter gloend Glød.

[40] Slig Ville ned aff Himlen kom, Og i min Marff sig kaared Rom, Dend tænder mig saa inderlig, Giør mig i Gud saa glad og riig.

[41] O Brynde overmaade good, Som ilder ind til hierte-Rood, Hvor salver dend mit sind saa sødt, Foruden dend er aldring dødt.

[42] Dends smag forfrisker Siæl og Krop, Min Lyst til Himlen vekker op, Giør alt mit Sind saa gandske læt, At det er plat aff Verden mæt.

[43] Kom, kom, O Konning good og from, Kom ned i mig din Eyedom, Jo meer og meer der aabenbar Din Godheds Fylde som du har.

[44] Ihvort du gaar jeg følger med, Og henger ved i hver en sted, Fra dig min ædle Frelsermand, Mig gandske intet skille kand.

[45] Alt hvad du for mig har udret, For Øyen er mig stedse sæt, Ihvad du lider eller giør, Med Trøst det alt mit Hierte rør.

[46] Naar du og bort til Himlen far, Min Siæl sin Hu befæstet har, Udi din store Høytids Glands, Som tager ind mit Sind og sands.

[47] I Borger' i den ævig Roe, Frem, frem oplader Himlens Boe, Og siger: O velkommen vær, Velkommen Frelsere saa kiær.

[48] Velkommen til din Hæders stool, Du || Retviishedsens Lyvs og Sool, Velkommen til din Ære-sted, Hvor du os giffver ævig Fred.

36

[49] Mit Hierte ogsaa med henfoer, Did op hvor du i Ære boer, Hvor jeg da skal Ævindelig, For ald din Naade prise dig.

M. Joh. Brunßman.

HIelp Gud at jeg nu kunde, Du ædele Skaber min, Prise dig aff hiertens grunde, Og Guddoms Ære din. Saa glad jeg nu begynde vil, Om dine Ord at siunge, HErre Gud hielp mig der til.

[2] Ævindelig dine ord blive, Som Esaias Prophete, I sin Bog monne skrive, Før skulle forgaa ald Slecte, Himmel og alt det Gud haver giort, Skulde det end slet forderfves, Aldrig rygger Gud sit ord.

[3] JEsus kom hid til Verden, Hand var Guds ord saa bold, Giorde hver Mand stor Velgierning, Dog blev hand ynkelig sold, Af Juda, som var hans egen Mand, Blev hand forraad tildøde, JEsus det meenløse Lam.

[4] Da JEsus haffde ædet, Med sine det Paaskelam, At de hannem ey forgiæde, Tog Brødet i sin haand, Æder, sagde hand, mit Legem det er, Som skal for eder gives, Betale for eders synder.

[5] Hand monne dem ogsaa skienke, i Viin sit Rosens Blood, Hans Død der med at betænke, At hand var os saa good, Hvo værdelig Æder af dette Brød, Og drikker aff denne skaale, Hand bliver aldrig død.

[6] JEsus toede deres Fødder, Dog hand var deres HErre, Saa skulle I hin anden giøre, (Sagde hand) det er min Lære, At I skulle have hin anden kier, Der paa skal mand det kiende, At I mit Folk ere.

[7] Christus i Urtegaarden, Der hand sin Bøn haffde giort, De komme med Hellebaarder, Og ledde hannem bunden bort, For Dommeren som var dend tijd, Hudstrugen og med Torn kronet, Blev saa fordømt til døde.

[8] Høyt op paa Korsset hengdes, Denne høybaarne Første, * 37 Effter os hannem saare forlengdes, Thi sagde hand: Mig || tørster, Det var alt effter vor Salighed, Aff Maria var fødder, Guds Søn i Ævighed.

[9] Hand bøyede ned sit Hovet, Og saa sin Aand opgaff, Som Johannes haver vudnet, Dernest blev tagen aff Korset, og blev i Graven lagt, Og tredie Dag opstanden, Som hand tilforn hafde sagt.

[10] Sine Discipler da lærde, JEsus at forkynde, Hans Ord omkring ald Verden, Hvo sig vil omvende Fra Synd, og troe, og blive døbt, Hand skal Ævindelig leve, Det haver hannem Christus kiøbt.

[11] Lucas hand monne skrive, Om Christi Himmelfart, Dog vil hand hos os blive Altiid, som hand haver sagt, Personlig med sin Krafft og ord, Der mod kand ingen stride, Ey gandske Helvedes Port.

[12] En Trøster hand os sende, Som er dend hellig Aand, Sandhed skal hand os kiende, Og styrke os i Modgang, Dend samme ville vi kalde paa, Hand vil os ey forlade, Men trolige med os staa.

Effter Alterens Sacramentes Uddeeling, siunges En aff Effterfølgende.

GUD være lovet altid og benedidet, Som os selv haver bespiset, Med sit Legem og med sit Blood, Det give os HErre Gud til gode, Kyrie eleison.

[2] HErre ved dit hellig Legom, Det som aff din Moder Maria kom, Dit hellige Blood og din Død, Hielp os HErre aff ald vor Nød, Kyrie eleison.

[3] Dit hellige Legem er for os givet I Døden, at vi skulle leve. Ingen større Gave kunde hand os skiænke, Der med vi hannem og hans død betænke, Kyrie eleison.

[4] Kierlighed, O HErre, dig saa tvinget haver, At dit Blood 38 ey over os klager, Som betalede ald vor skyld, At os Gud er vorden huld, Kyrie eleison.

[5] Gud i alle Gaver os vil velsigne, At vi paa hans vey skulle blive, I ret Kierlighed og Broderlig Troe, At den mad kommer os ey til uroe, Kyrie eleison.

[6] HErre med din Aand os aldrig forlad, Men lad os dig paakalde i allen Stad, At din arme Christenhed, Maa leve i Fred og Samdregtighed, Kyrie eleison.

D. Morten Luther.

En anden Taksigelse effter Alterens Sacramentes Annammelse, under dend Melodie: JEsu søde Hukommelse, etc.

1.

O JEsu, søde JEsu, Dig
Skee Hiertens Tak ævindelig,
Som med dit eget Kiød og Blood
Saa kierlig mig bespise lood.

2.

Bryd ud med Tak, min Siæl, og siig,
O hvor er jeg nu bleven riig!
Min JEsus i mit Hierte boer,
Tak, Tak, hvad er min Glæde stoer.
Th: Kingo.

*
39

Endnu en anden, under sin egen Melodie.

1.

TAk, JEsu, Siælens Hyrde good,
Ævindelig,
Tak for din Død, min Siælebood,
vor ved du frelste mig.

2.

Tak for dit Legem og dit Blood,
Min Siæle-Mad,
Dend Paradise-Frugt og Flood,
Mod Slangens Bid og had.

3.

Jeg smager nu hvor sød du est
For Mund og Sind,
Mit hierte veed det allerbest,
Der blev du prentet ind.

4.

I Verdens Lyster viger hen,
Thi aldrig meer,
Og aldrig er jeg eders Ven,
Jeg eder nu beleer.

* 40

5.

O JEsu, lad dit Legems Brød
Og Blode-skaal,
Mig vederqvæge til min Død,
Saa har jeg naaet mit Maal.
Findes udi mit Siunge-Koors Anden Part.
Th: Kingo.

Effter Velsignelsen er læst for Alteret, siunges til Slutning, En aff disse effterfølgende:

Hvor aff denne første og alle de effter samme Melodie, over Søn dags Evangelier, kand bruges at siunge i Prædikestolen i Kiøb- stæderne og andensteds.

Under dend Melodier I JEsu Navn skal ald vor Gierning skee, etc.

1.

GAk Zions Brud,
Din Konge kommer nu!
Pryd dig, gak ud,
Det er din Naadig Gud,
Som dig bær i Sind og Hu,
Om end hans Magt er foragt,
For dend Pragt,
Som Verden nu anseer,
Der dog er Dynd og Leer!
Gak du hannem dog imod,
Kyß ham i dit Kiød og Blood,
Bøy dig til hans Guddoms Food.

41

2.

Riid, JEsu, ind,
Mit Hierte aabet staar!
Ja Siæl og Sind
Skal der paa legge Vind,
At du Tak og Ære faar.
Klæder og Gods, Liv og aldt,
Om det galdt,
Jeg for din Food vil strøe,
Ja for dig gierne døe!
Jeg vil, som det sømmer sig,
I det Høye siunge dig
Mit Hosanna hiertelig.
Th. Kingo.

En anden over Evangelium,
Under dend Melodie:
Jeg vil din Priis udsiunge, etc.

1.

OP, Zion, at oplukke
Din Hierte-Poort og Dør,
Slae Laaß for Sorg og sukke,
Og græd ey nu som før,
Din Lengsel og Attraa,
Din JEsus, som du venter,
Din Konge og Regenter,
Gaar for din Dør at staa.

42

2.

Ald Verdens Pragt til side!
Bort løse Lysters Vind!
Vil JEsus Guds Søn ride
Og gieste til mig ind,
Op hierte Siæl, gak hen
Dend store Syn at skue,
Stik Hiertet flux i Lue
Mod denne kierlig Ven.

3.

O Vunder-syvn! hvis Lige
Før aldrig Solen saae!
Gud vil et Asen stige,
Og ride der oppaa!
Da dog ald Jordens Bold
Ey mægte kand at bære
Hans Guddoms Magt og Ære,
Og store Herre-Vold.

4.

See, hvor hand Hierter vender
Og vrier i sin haand!
See, hvor hans Øye kiender
Det Trælsom Asens Baand!
O Himmel-Konge, Du
Mit Baand, mit Band, min Plage
Best veed at fra mig tage,
Kom, JEsu, løes mig nu.

43

5.

Seer ned aff Eders Throner,
I store Scepter-Mænd,
Dend Gud som Eder Kroner,
Og binder Sværd om Lænd,
Hand kommer slet og arm!
O beder hannem bære
Ald Eders Raad og Ære
Udi sin Guddoms Barm.

6.

I Fattige som lide,
Hvjs Liv er daglig Død,
Fuld vel kand JEsus vide
Ald eders Trang og Nød!
Gaar, giører frem og frem
Aff hierte-Sorrig Psalmer,
Aff Kors og Kummer Palmer,
Gaar, viiser JEsus dem.

7.

Dig vil jeg, JEsu, give
Mig med min Siæl og alt,
Du skalt min Eyer blive,
Du har mig og betalt!
Kom, JEsu, til mig ind!
Med hierte, Mund og Tunge,
Hosanna vil jeg siunge,
Kom, fyld min Siæl og sind.
Th: Kingo.

44

KOm O Hedning-Frelser sand, Jomfru-barn foruden Mand, Det ald Verden undre maa, Gud dend Fødsel skikked saa.

[2] Ey ved nogen Mande-sæd, Est du med vort Kiød beklæd, Men ved Aandens Krafft du lood Danne dig dit Kiød og Blood.

[3] Jomfru-Livet svangred blev, Dog blev Kydskhed lige giev, Barnet som er Thronens Gud, Sendte Guddoms Krafter ud.

[4] Hand udaff sit Kammer gaar, Kydskheds Konge-sal, og staar, Som en Krigs-Helt, Gud og Mand, Der sin Vey vel løbe kand.

[5] Fra sin Fader kom hand hid, Gik og til sin Fader did, Hand til Helvede foer ned, Siden op til Herlighed.

[6] Du, som est dend sande Gud, Føer i Kiødet Seyren ud, Saa din ævig Guddoms Vold, Er vort svage Kiøds ophold.

[7] Krybben skinner aabenbar, Natten dend er lyvs og klar, Hvor at Gud og Troen vil Lyvse, der er Mørk ey til.

[8] Lov skee Faderen og Priis, Sønnen og disliger viis, Aanden og tillige med, Nu og i ald Ævighed.

D. Mort: Luther.

FRyd dig du Christi Brud, Imod din HErr' og GUD, Forhaanden er hans Naade, Som dig Propheten spaade, Hosanna Hæd'r og Ære, Skal dend vor Konning være.

[2] Gak ud aff dit Paulun, Og see en hiertens siun, Her rider Ærens Konning, Glæd dig du Zions Dronning, Hosanna Hæd'r og Ære, Skal dend vor Konning være.

[3] Et Asen hannem bar, Som dog en HErre var, Enddog hans Pral er ringe, Dog kand hand Døden tvinge, Hosanna Hæd'r og Ære, etc.

[4] Sactmodig er hand og good, I sind og saa i Mood, Naade haver hand at || føre, Det skal hans Brud tilhøre, Hosanna hæd'r og Ære, etc.

[5] Lad op dine Porte viide, Christus vil ind til dig ride, Hand * 45 agter dig at giæste, Din Salighed til beste, Hosanna hæd'r og Æer, etc.

[6] Strø Greene paa hans Vey, Og spar dine Klæder ey, Folket skal bære Palmer, Og siunge Aandelige Psalmer, Hosanna hæd'r og Ære, etc.

[7] Umyndige Børn og smaa, Skulle giøre ligesaa, Dend gandske heele skare, Skal siunge aabenbare: Hosanna hæd'r og Ære, Skal dend vor Konning være.

Dend samme anderledes.

FRyd dig du Christi Brud, Her kommer nu din Gud, Her kommer nu hans Naade, Som frier aff ald Vaade. Hand er vort haab alleene, Gid vi ham ret maa tiene.

[2] Det udi Verden er, Ey meere nu begiær, Men den kun eftertragte, Som dig ald Velfærd bragte. Hand er vort haab alleene, Gid vi ham ret maa tiene.

[3] Til ham vendt alt dit Sind, Og leg der paa ald Vind, Hvad hand vil, kun at giøre, Og ene ham at høre. Hand er vort haab alleene, etc.

[4] Hans Prael er meget slet: Thi hand kun søger det, Som Satans magt kand klemme, Og HErrens Rige fremme. Hand er vort haab alleene, etc.

[5] Hans Rige ikke staaer, I det som Verden naaer, Som ikkun stakket varer, Og som en Røg forfarer. Hand er vort haab alleene, etc.

[6] Men over Dødsens Magt, Hans Veldes Arm er stragt, Hand ene det kand give, At vi maa salig blive. Hand er vort haab alleene, etc.

[7] At undgaa Ævig Død, Dend Ævig Lues Glød, Det alt er aff hans Naade, Dend ene gir dend Baade. Hand er vort haab alleene, etc.

[8] Holdt dig da kun til ham, Skiøt intet || Verdsens Bram, Vilt du hans hyld dig love, Da Aldting maa i vove. Hand er vort haab alleene, Gid vi ham ret maa tiene.

Joh. Brunßman.
46

KOm nu alle Folkes Trøst, Kom nu ald vor Hiertes Lyst, Jomfru-Søn saa yndelig, Det ald Verden undre sig.

[2] Ey aff Mande-Blood og Magt, Est du hid til Verden bragt, Mens ved Aandens ævig Krafft, Til et Mennisk' est du skabt.

[3] Liffvet tyk og svanger var, Dog blev Kydskhed reen og klar, Kongers Konge var der i, Aldting hand regierer frj.

[4] Hand der aff som sit Pallads, Traader Fienden til Trads, Gud og Mand tillige er, Som en Kiempe giør sin fær.

[5] Du som est den sande Gud, Føer i Kiødet Seyren ud, At din ævig Guddoms Vold, Er vor svage Kiøds ophold.

[6] Krybben skinner aabenbar, Natten dend er lyvs og klar, Intet mørk der bli||ve kand, Hvor det ævig Lyvs oprand.

[7] Lov skee Faderen og Priis, Sampt hans Søn disligerviis, Aanden og tillige med, Nu og i ald Ævighed.

AF Høyheden oprunden er, En Morgen-Stierne klar og skær, Fuld aff Sandhed og Naade, Du Davids Søn af Jacobs Stam, Min Konning good og min Brudgom, Mig fryder overmaade: *

(Jf. Nr. 22)

* 47 Liflig, Venlig, Skiøn og herlig, Stoor og ærlig, Riig paa Gaver, Lyvs og Liv jeg i dig haver.

[2] Du lille Barn deylig og skiøn, Gud Faders og Mariæ Søn, O du høybaarne Konning! Du est mit hiertes Lilium, Dit hellig Evangelium Er sødt som Melk og Honning: Kiære, HErre, Hosianna, Himmels Manna, Dig til ære, Glad i Aanden vil jeg være.

[3] Du skiønne Jaspis og Rubin, Indgyd udi mit hiertes skriin, Til dig || Kierligheds Brynde: At jeg dog maa aff hiertens Grund, Dig elske høyt i allen stund, Og faa hos dig good Ynde: Dig skee, Christe, Brudgom kiære Priis og ære, At du ville Mig fra synd og sorrig skille.

[4] Min Siæl i Gud da fryder sig, Naar du til mig seer mildelig, Med din Miskundheds Øye: O JEsu Christ min Frelser good, Dit ord med Aand, Legem og Blood, Mig Salighed tilføye: Tag mig, Venlig, I din Arm, At jeg blir varm Udaff din Naade, Paa dig vil jeg mig forlade.

[5] O Gud Fader, O HErre bliid, I din Søn du aff ævig Tiid, Saa inderlig mig elskte, Din Søn sig har trolovet mig, Jeg er hans Brud saa inderlig, Hand mig til Livet frelste, Eya, Eya, Hand det giver, At jeg bliver, I stoor Glæde, Hos dig i Herligheds sæde.

[6] Frisk op med Instrumenters Lyd, Zitter og Lut med Lyst og Fryd, Lader eder nu høre: At jeg med dig, O JEsu kier, Min Brudgom skiøn i Tugt og Ær' Kand mig ræt lystig giøre: Siunger, Springer, Jubilerer, Triumpherer, HErren priser, Som os Ære slig beviser.

[7] Jeg er nu glad og meget fro, Min Frelser er Alpha og O, Begyndelse og Ende: Som fører mig med Lov og Priis, Til Himmerig, til Paradiis, Fra Jammer og Elende: Amen, Amen, Kom O milde, JEsu lilde, Tøv ey lenger, Lyst til dig mit Hierte trenger.

* D. Philippus Nicolai.
48

Paa dend Anden Søndag
i Advent.

Over Epistelen, Rom. 15.
Siunges som:
Aff dybsens Nød raaber jeg til dig, etc.

1.

LUk Øyne op! O Christenhed,
Thi JEsus vil dig lære
Hvordan Du from og vel bered
Kand mod hans Tilkomst være,
At Lyvs og Lampe brende maa,
Du med din Brudgom ind kand gaa
Til ævig Fryd og Ære.

2.

Aff Skriften har vi Trøst og haab
Tolmodelig at lide,
Omskiønt blant Trængsel, Suk og Raab
Vi Tiden end skal slide:
Dend Tiid er dog saa gandske kort;
Som Fuglen flyver hastig bort,
Saa skal vor Sorg henskride.

3.

Tolmodigheds og Trøstens Gud
Hand give at vi kunde
Med et sipd holde stadig ud,
Og længes alle stunde,

* 49

At vi vor JEsum kunde see
I Skyen, da vor Verdens Vee
Skal ævig døe og blunde!

4.

Gid og vi kand endregtelig,
De Gamle med de Unge,
Dend store Gud i Himmerig,
Med Hierte, Mund og Tunge,
For Hedningernes Naade-Kald
Til JEsu Faarestj og Stald,
Lov, Priis og Ære siunge!
Th: Kingo.

Over Evangelium, Luc. 21.
Under dend Melodie:
I JEsu Navn skal etc.

1.

O store Ting
Og Tegn som skulle skee
Paa Jordens Ring,
Og Himmelen omkring,
Før det sidste Verdens Vee!
Banghed og Bevelse skal
Uden Tal,
Mißtrøste Folke-sind!
Ild, Jorden, Vand og Vind
Skal da stride hefftelig,
Himlens Kraffter røre sig,
Hielp, O JEsu, hielp da mig!

* 50

2.

Da skal mand see,
Hvor JEsus komme skal
I Skyerne,
Med Herlighed sig tee,
Blant mangfoldig Engles Tal!
Løfft derfor op Siæl og Hu,
Vær ey nu
Saa blind som altid før,
Bank snart paa Naadens Dør!
Vaag og beed med største Fliid,
Vent med ædru haab og Liid,
Paa Guds Dommedages Tiid.
Th: Kingo.

Endnu en anden.
Under dend Melodie: Naar jeg betænker ræt dend Stund, etc.

1.

OP, dovne Hierter, op og seer,
I søvnige og trygge,
I Verdens børn, som kun paa Leer
Og Løbesand mon bygge,
Seer eder om, dend store Dom
Og Dag er nu i vente,
Gud vil sin Brud aff Verden ud
Til ævig Ære hente.

* 51

2.

Men ah! om ald Naturen sig
End laver til at vandre,
Om Sool og Maane merkelig
Sig og med Tegn forandre,
Om Stierner faldt, dog bliver aldt
Vi ved vor gamle Vane,
Om Jord og Hav os Varsel gav,
Dog gaar vi Syndsens Bane.

3.

Aff Angest, Trængsel, Suk og Nød
Mand hører allevegne,
Ald Lyst og Glæde plat er død,
Det daglig Graad mon regne:
Ald Verden staar som tændte Blaar,
Der blusser snart og falder,
Dog er saa faa der tænker paa,
At Gud til Bedring kalder.

4.

Vor Synd og vor U-teerlighed
Til slig en høyd' er stiget,
At Himlens Kraffter rystes ved,
Vi saa har Gud bekriget:
Dog vil vi ey fra Syndsens Vey
Aff Gud os lade true,
Men hærdes meer, just til vi seer
Ald Verden i en Lue.

52

5.

Hvad baader da ald Verdens Pragt?
Hvad Riigdom, Gods og Ære?
Hvad hielper da ald Herre-magt?
Hvor vil da Vellyst være?
Hvor er dend Vraa der skiule maa,
Naar JEsus hand vil komme
I Skyerne, at lade see
Sin Magt og store Domme?

6.

Dog fryder eder hiertelig,
I sande Christi Lemmer,
Som under Verdens Magt og sviig
Er sat i haarde Klemmer,
Ved Dommens Bud skal eders Gud
En fuld Forløßning giøre,
Fra alskens Nød og Verdens stød
Til Himlens Glæde føre.

7.

O JEsu, vogt mit hierte saa,
At Vellyst mig ey daarer,
Og Verdens Omhu og Attraa
Mig med sin Gifft ey saarer:
Hielp, JEsu, naar at Dommen staar,
Jeg kand bestaa med Glæde,
Og dine Saar til skaansel faar,
Da vil jeg ævig qvæde.
Th. Kingo.

53

Nogle Psalmer, om Domme-
dag og det ævige Liv.
Betænk O Menniske etc. Siunges som: Beholdt os HErre ved dit Ord, etc.

BEtænk O Menniske din Død, Dend sidste Times haarde Nød, Giør dig ved Poenitentz bered, Hos Gud at boe i Ævighed. [2] Var end ald Verden i din Magt, Med ald sin Ære, Bram og Pragt, Saa kort dend ære bliver ved, Men Skam og sorg i ævighed.

[3] Vilt du det Ord ey lyde paa, At du for Dommen stilles maa, Da er dend sidste Dag nær ved, Og der paa følger Ævighed.

[4] Om du her klager Ah og Vee, Og lever med Bedrøvelse, Snart endes Sorg og ald Fortred, Med stadig Fryd i Ævighed.

[5] Paa syndig vey gak ikke hen, Om du vilt have Gud til ven: Mod Synden striid, Holdt ingen Fred, Saa har du Seyr i Ævighed.

[6] De Stierner du ey tælle kand, Og ey Havs-Draaber eller Sand: Dog er der Maal og Ende med, Og lignes ey ved Ævighed.

[7] Betænk nu vel paa denne Jord, Hvad Ævighed er for et Ord: Aff ingen Ting at sige veed, Dend ævig, ævig Ævighed.

Fordansket aff M. Peder Mehrn.

NAar jeg betænker ræt dend stund, Jeg skal aff Verden fare, Mit Hierte frydes mangelund, Som Fugl ved Dag dend klare: Det er dend Dag, Naar ald min Klag', Og Jammer faar good Ende: Til Glæde sød, I Abrahams Skiød, Far jeg fra dett' Ælende.

* 54

[2] Jeg veed min Frelser JEsus Christ, I Guddoms Ære lever, Hand mig aff død' opvækker vist, Med denne Hud omgiver: Mit Kiød og Been, Foruden meen, Som Solen skal opklare: Guds Ansigt bliid Skal jeg altiid Beskue aabenbare.

[3] Er jeg end fuld aff synd og Last, Som jeg har her bedrevet. Der med det ævig Liv forkast, Og Dødsens Fang' er blevet: Det er min Trøst, At JEsus Christ Kom ned til mig paa Jorden, Hand gik for mig, I Dødens Krig, Min Frelser er hand vorden.

[4] Men som vi all' aff Adams Fald, Er Dødsens Fanger vorden, Saa haver || Christ vor Synd betald, Alt med sin Død saa haarde: Min Synd og Last Er paa ham kast, For dem hand fyllest giorde, Jeg ved hans Død Og blood saa rød Med Gud forligt er vorden.

[5] Det Slange-Hovet ned er traad, Aff Qvindens Sæd dend reene, Dend grumme Død har mist sin Braad, Dend borttog Christ alleene, Og Helveds Magt Er ødelagt, Dend skal over mig ey raade: Traads Synd og Død, Traads Helveds Glød, De kunde mig ey skade.

[6] Paa Korsset døde Christ for mig, Og lod sig saa begrave, * 55 At jeg skal lev' Evindelig, Og med ham Himlen have, Til min Retfærdighed, jeg veed, Er hand igien opstanden: Min sorg og Nød, Min synd og død, Tog hand der med til fange.

[7] Eya min Siæl vær frisk og bold, Glæd dig i Christ din HErre, Thi Døden som var syndsens sold, Til gode skal dig være: Straff var hand før, Men nu en Dør Og Gang til Himmerige: Nu er din Død En Søvn saa sød, Ald sorg med ham bortviger.

[8] Sørg ikke hvor du kommer hen, Naar du her fra skal vige, Dig favner da en fuldtroe Ven, Som dig vil aldrig svige: Christus Guds Søn Giør for dig Bøn, At du skal hos ham blive, I Glæde stoor, Hand altiid boor, Dend vil hand dig og give.

[9] Et sovekammer er min Grav, Mit Legem der skal hvile, Paa dommedag staar jeg der aff, Der paa vil jeg ey tvifle, Gak ind, min Siæl, Og hviil dig vel, Lad Vreden overfare. Luk Døren til, Naar Gud hand vil, Da skalt du aabenbares.

[10] Retfærdig Gud og Fader bliid, Din Viißdom kunde raade: At Naade og Retfærdighed, I Velmagt bleve baade: Hvo synden * * 56 giør, Hand skyldig døer, Det kand ey andet være: Vor Død og Graff Er syndens straff, Dend bør vi saa at bære.

[11] Dog vilde Guds Barmhiertighed, Vi skuld' igien opstande, Til ævig Liv og Salighed, I Livsens Fryde-Lande, Aff Sygdoms Nød, Aff haarden Død Vi bliver ey fordærvet, Op skal vi staa, I || Himlen gaa, Det Christus har forhvervet.

[12] Eya saa døer jeg gladelig. Jeg frygter ingen Vaade: Mit Liv er Christus visselig, Og døe er mig en baade: Døer jeg end her, Jeg lever der, Mit Liv der først begyndes: Med glæden stoor, I Engle-Choor, Som aldrig skal forsvindes.

[13] Naar du vilt kalde HErre sød, Tilreede vil jeg være, Min Siæl med Fryd, i Abrahams skiød, Lad dine Engle bære: O JEsu Christ, Som Døden vist, For mig paa Korsset taalde: I Dødsens Krig Vær du hos mig, At jeg kand Priiß beholde, Amen.

Siunges som: Christus kom selv til Jordans Flood, etc.

Hvor snarlig rinder Livet bort! Hvor faa er vore Dage! Hvor hastig maa vi udaff Port! Hvor gaar vor Tiid saa fage! Det vores Synds U-lydighed Alleene har aarsaget, Dend ald vor Jammer kom aff sted, Som os har stedse plaget, Og alt got fra os taget.

* 57

[2] Til ævigt Liv vi vare skabt, Til ævig Fryd dend søde, Men siden der vi blev fortabt, For vi Guds Budord brøde, Da Aldting slet var vendt omkring, Da vaar vi Dødsens Træle, Da ævig Pines vee og sting, Vor arme Krop og Siæle, Skuld' uden Ende qvæle.

[3] Men Gud skee Lov som Redning gav, Aff denne store Vaade, Os hialp af dend Ulykkes Grav, Ved sin grundløse Naade, Der vi i dend laa nederkryst, Hand Sønnen sin udsende, Til vores Lægdom, Hielp og Trøst, Og bort alt ont at vende, Som gik os før til hænde.

[4] Saa at vor Død som før var straf, Nu os til Gavn sig qvemmer, Aff denne striids urolig Hav, Til ævig Fred os fremmer, Diß ævig Priis og Ære skee, Dig ald Miskundheds Fader, Som værdes saa til os at see, Og meere os ey hader, Men ald vor Synd forlader.

[5] Giv os nu at vi bruge saa Din høye Naades Gave, Dend korte Tiid vi leve maa, Og dend saa aldt maa lave, At vi udi en salig stund Fra denne Verden fare, Og ævig dig aff hiertens grund, Maa prise aabenbare, Blant alle Engle-skare.

Joh. Brunßman.

Aandelig Hvede-Høst til
Himmeriges usigelige ævige Glæde,
Under dend Melodie:
Jeg vil din Priis udsiunge, etc.

O Christe, mig forleene Din Naade til min Sang, Mit Hiertes Fryd alleene At tee i Aandens Klang, Om Himlens Paradiis, Hvor Gud mig selv skal glæde, Naar jeg for Lammets sæde Skal siunge ævig Priis.

[2] En Dag bestemt mon være Aff Gud min HErre saa, Mit 58 Hovet høyt at bære, Med Ærens Krone paa! Det er dend || Dommedag! Naar jeg ey meer forskrekkes, Men endelig opvekkes, Til Lyst foruden Klag.

[3] Synd, Nød og sygdoms smerte. Med alle Dødsens saar, Ja sorgen om mit Hierte En salig Ende faar: O sørg ey da, min Siæl, Thi Gud din Trøst i Vaande En Bygning har for haande, Som ævig stander vel.

[4] Hand ævig dig skal glæde, Med Fryd saa rigelig, Hvorfor jeg staar til rede At favne Naade slig, Naar Guds Søn selv ald Graad Aldeles skal afftørre, Ald sorg til Glæde giøre, Trods Dødsens hadske Braad.

[5] Mit Liv og Siæl med Ære I skin og Ære der, Som Solens Glands skal være: Hvad Siæl og sind begier, Det faar vi uden Tal, Udi det ævig Rige, De hellig5 Engle lige Enhver da blive skal.

[6] Der skal vi see forsande Dend rette Frelsermand, Som med sin Død og Vaande Os Himlen obne kand, Der skal vi ogsaa see Og med Forundring skue, Paa Thronens stool og Bue, Det Guddoms store Tree.

[7] Her maa vi som de Unge Lit stave til om det, Men da skal Hiert' og Tunge Om Gud selv tale ræt: Som effter Vinters Brøst, Dend ønskelige Sommer Saa bliid og skiøn fremkommer Med deylig Hvede-Høst.

[8] Der findes da til beste, De Døden skilte før, Da de var fremmed' Gieste, Og maatte flux paa Dør, Dog død' i JEsu Navn: Mand, Kone, Sødskend kiære, Og ellers Venner fleere Skal samles i Guds Favn.

[9] Der findes da tilsammen Saa mange tusind Mand, Aaldfædre med stoor Gammen, Propheter og forsand: De tolf Apostlers Tal, Med Martrer, Mand og Qvinde, Som hafde Gud i sinde, Midt i der's Piin' og Qval.

[10] De skulle mod os tage, Som sødskend hver og een, Hver Engel sig umage, Og ikke være seen: Her vorder Glæde stoor, Som ingen ud kand sige, Og aldrig haffde lige, Paa denne Verdens Joord.

59

[11] Vi tør ey spørg' at vide, Hvo er hun eller hand? Hvem Øyet seer ved side, Hver || strax dend kiende kand, Der giøres Kundskab snart, For HErrens stool og sæde, Hvor Kierlighed og Glæde Er udaff Guddoms Art.

[12] Eya hvad vil der høres, En Himmelsk' Frydesang, Og Englestemmer røres I Himmel-Koor og Klang, Du, søde JEsu, der Vil findes frem for alle, Dig skal til Fode falde Med Lovsang en og hver.

[13] Vi siunge da tillige, Saa froo og lydelig, Med Seraphim og sige: Hellig, hellig, hellig Est du O Zebaoth, Priis, Hæder, Lov og Ære, Skal Gud alleene være, Det er saa søt og got.

[14] Ey Øre har kund't høre, Ey haver Øye seed, Hvad HErren vil tilføre Os i ald Ævighed, Naar jeg der tænker paa, Mit Hierte sig besinder, Og anden Glæde finder, End effter Verden staa.

[15] Thi vil vi ey forsage, Om vi end lide Nød, Og Verden vil os plage, Ja trænge til vor død: Det endes dog i Fred, Vor JEsus skal dog komme Til Glæde, Fryd og Fromme, Vist i ald Ævighed.

D. H. P. Resen.

Om Domme-Dag,
I dend Tone:
Vaager op I Christne alle, etc.

BOrt Mørk, bort søvne Taage, Bort Kiødsens daarlig Fred! En hver til Lyvs opvaage, Og flittig Agtsomhed, Thi Dommen fældt skal blive Snart over en og hver, Og dem til Helved drive, Som ey ræt skikked er.

[2] Stort mood kand intet gavne, Slet intet Goods formaar, Naar du skalt Graven favne, Det alt tilbage staar, Hvor herlig en * 60 kand være, Ja stolt og der til riig, Saa skal dog Orme tære Hans arme usle Liig.

[3] Ey nogen magt og Velde, Slegt, Ungdom, Konst og Gunst, Her hielpe kand og gieide, For Gud er alt omsunst, Som efter døden give Skal hver sin Løn og sted, Som hand sig her i Live Har skikked, skaad og teed.

[4] Som gandske intet agter, Det stoort i Verden er, Det Kiødet efftertragter, En Affsky kun tilbær, Og over Arm og Ri||ge, Stoor, Liden, leig og Klerk, Skal Ræt og Dom affsige, Alt effter hvers sit Verk.

[5] I Adams Børn da alle, Som udi Verden her, Paa Tidens Vey dend halle, Fremvandrendes end er, Forsigtig stedse værer, I eders Gang og meed, At I ræt omsorg bærer, For eders salighed.

[6] Ey eder saa anstiller, Som Verden Satans Brud, Fra hende eder skiller, Gaar plat fra hende ud, At I sligt Liv kand føre, Som Gud er tekkelig, Og maa hans Budord giøre, Foruden Falsk og sviig.

[7] I aldt det eder hender, Og kommer eder paa, Til HErren stedse vender, Ald eders sinds Attraa, Aff Hiertet Gud at tiene, Saa vel i brøst som trøst, Sampt lide paa ham eene, Skal være eders Lyst.

[8] I jer skal og saa skikke Mod andre Mennisker, At I dem giører ikke, Det dem til skade er, Men deres Gavn og beste Seer heller flittig paa, Og at det eders Næste, Som eder vel maa gaa.

[9] Mod dem, Elendig' ere, Og udi Nød bested, I skal miskundsom være, Og tee be||hielpsomhed, Dend Nøgne skal I klæde, Dend hungrig give Brød, Dend sorgefulde glæde, Som HErren eder bød.

[10] Alt det aldeles hader, Som Kiødsens Lyster vil, Og ikke Gud tillader, En Affsky har der til, Og aldrig det tilsteder, At nogen Ondskab faar Regiering udi eder, Aff ald Magt dend modstaar.

[11] Naar I og nogen sinde Aff Udyds onde Rood Forrasket eder 61 finde, Da giører straxen Bood, Og altid det saa laver, At synd er eder leed, Og I affløste haver En good samvittighed.

[12] Her ved I hart skal henge, Aff gandske hiertes Iid, Ey lade eder trenge Der fra i nogen Tiid, Ey skiøtte hvad I lider For Guds Retfærdighed, Som eder skal omsider Forleene ævig Fred.

[13] Heldst naar hand skal fremsige: Hiid kommer mine Faar! I arve skal mit Rige, I hver og een her staar! I giorde det I kunde, Som got var i mit Navn Aff eders hiertes grunde, Det er nu eders Gavn.

[14] Men til dend anden skare: Bort, bort || forbandet Pak, Som lodst mit Budord fare, Nu flux til Ilden gak, Med Dievlene at qvide, Dig pak til Pinens sted, Hvor du ald Qval skal lide, Udi ald Ævighed.

[15] O Gud, mig und dend Naade, Jeg saa maa skikke mig, At jeg undgaar dend Vaade, Din Vrede føer med sig, Saa jeg maa finde Lise, Paa Dommens store Dag, Sampt froo og glad dig prise, I ævig Roe og Mag.

OPvaager Christne alle, Opvaager med stoor fliid, I disse Jammerdale, Opvaager, det er Tiid! Thi Gud vil snarlig komme, Giør' vore Dage faa, Hand Syndere vil dømme, Hvo kand for ham bestaa?

[2] Dig kand ey Rigdom baade, Ey Hovmod hielpe ud, Du skalt det effterlade, Naar Døden sender Bud: Alt est du skiøn og unger, Hovmodig, || stolt og riig, Gud snart dig trykker under, Naar der er Synd hos dig.

* 62

[3] I derfor, Christne alle, Som lev' i denne Tiid, I lade Hovmod falde, Og varer paa med fliid! Vil I med hannem blive, Da søge ævigt Goods, Det vil hand ævig give, Og være stedse hos.

[4] Sit Ord har Gud os givet, Aff Naad' og stoor Miskund, At vi det hold' i Live, Forsmaar det ingenlund, Thi lar os det bevare Aff aldt vort Hiert' og Sind, Men lade vi det fare, Da er vi siunlig blind.

[5] O vaar hand ikke fødder, Som saa Guds Ord forsmaar, Hans Hiert' har onde Rødder, Hand slet i Mørket gaar, Hand laster slemt og skender Guds Navn og hellig' Ord, Sin Vrede Gud udsender, Hans Siæl til ævig Moord.

[6] De Fattig' hos jer ere, Dem føder mildelig, Som Christus selv mon læ||re, Løn faar I visselig, Naar Kongens Røst skal høres: O kommer hid til mig, Til Miskundhed I rørdes, Det er mig tækkelig.

[7] Til andre vil hand sige, Som staa ved venstre Haand: I Helved skal I skrige, I giorde ey Bistand, Jeg nøgen vaar og usel,

* 63

Syg, hungrig, fremmed med, I skiulte ey min Blusel, Gav mig ey hvile-sted.

[8] Der til skal de saa svare: O GUD, naar saae vi dig I saadan Nød og Fare, Og Fattig være Hig? Der til vil hand da sige: Hvad I ey har beviist De Arm' i Jorderige, Det har og jeg forliist.

[9] Hand vil da ogsaa skille, De Geder fra de Faar, Udsiger Rettens Ville Til Gederne: I gaar, I Dievlens Ild dend grumme, De Faar tar jeg til mig, I Himmerig de komme, At leve Æviglig.

D. Mort: Luther.

Om Himmerig og det
Ævige Liv.

OM Himmerig vi tale vil, Hvad Ære, Glæde, Fryd der til, Gud sine der vil give, Ey sygdom, Krankhed bliver der, Og Fattigdom er der ey nær, Alt Ont maa der bortvige, Som Konger blive rige.

[2] Ald tyrannj gaar der omkring, Uræt der ikke kommer ind, * 64 Hvad Hiertet kand begiære, Skal vi der have alle saa, Vor Vill' af Gud da raades maa, Som Guds Børn lydig være, I ævig Fryd og Ære.

[3] Ey nogen der kand blive vreed, Der er og ingen Kiedsomhed, Søvn, Leede, Frygt og Fare: Hvad nogen her bedrøve kand, Det kommer ey i dette Land, Der Døden kand ey skade, I værer derfor glade.

[4] De skal og altid have Fred, Og deres Siæles Rolighed: Hvad got de kand begiære, Det skal de have alle der, Som Guds Børn skal de raade hver, I ævig Fryd og Ære, Hvor got er der at være!

[5] Sivfold saa klar som Solen er, Skal hver da bliv' i Klarhed der, Dend Klarhed skinner vide: Som JEsus lood paa Bierget tee, Sin herlighed lood dem der see, Som hos ham monne bie, Dend Glands de kund' ey lide.

[6] De fulde slet paa Jorden ned For Klarhed og for Herlighed, Og Peder hand saa talde: Vi, HErre, vil her bygg' og boe, Og bliv' i denne Fryd og Roe, Og denne stoor' Husvale, Om du vilt saa befale.

* 65

[7] Sanct Paulus taler og der om, Dend Glæde er saa stoor og rom, Dend ingen kand beskrive: Ey noget Øye see forsand, Ey noget Øre høre kand Dend Fryd Gud os vil give, Naar vi hos ham skal blive.

[8] De Muur' og Gader er' aff Guld, Grundvold af Ædelsteene fuld, De Poort' aff Pærler klare: Vi skal og allesammen da, Paa Gader siung' Halleluja, Gud kiende aabenbare, Til ævig Tiid at vare.

[9] Vi skulle da stafferes ud, Som Christ vor Frelsermand og Gud, Naar hand sig aabenbarer: Hans Majestetes Herlig||hed, Vi Hellig siunge skal med Fred, Blant alle Engle-skarer, Dend Glæde ævig varer.

[10] De som ved Døden skilles her, De skal hver andre kiende der, Som fordum Tiid sig hende, Der Peder kiende begge Mænd, Eliam, Mosen ubekiend, Der JEsus sig omvende, Gav Klarhed sin tilkiende.

[11] Dem lenges ey ved tusind Aar, Meer end dend Dag der vaar i Gaar, Saa vel skal det behage: Dend Glæde kiendte JEsus * 66 vel, Hand derfor levd' her som et Træl, Got vilde her ey have, I ald sit Lives dage.

[12] Jeg raader, tænker eder om, Og beder Gud men I har rom, Dend Glæd' ey koster meere, End angre synden stedtz' og nu, Og os forlad' aff Hiert' og Hu Paa Christ, ved ham Gud bede, Saa er os Himlen rede.

[13] Gud und' os her at leve saa, Naar vi aff Verden skulle gaa, Vi maatte udi Gammen For alt Guds Gode takke saa, Og frydefuld i Himlen gaa, Ved JEsum allesammen, Det giv', Gud Fader, Amen.

Dend samme Psalme anderledes.

OM Himmerig vi qvæde vil, Hvad Fred og Glæde der er til, Som Gud sit Folk vil give: Ey Sygdoms Nød der findes kand, Ey Armod plager nogen Mand, Der intet ont kand blive, Som mand har her i Live.

[2] Ald Tyrannj gaar der forbi, Uræt og Vold er ey der i, Hvad vi ikkun begiære, Vi effter Ønsk der have skal, Og leve som Guds velgefal, Thi aldting monne være I ævig Fryd og Ære.

[3] Der kand ey nogen blive vreed, Der er og ingen Kiedsomhed, Søvn, Fare, Frygt, Nød, skade, Aldt hvad her en bedrøve kand, Har ingen sted i dette Land, Maa gandske der aflade, Der alle ere glade.

* * 67

[4] Der stedse er en liflig Fred, Og vore Siæles Rolighed, Samvittighedsens Klage Der ingen meere nagge tør, Thi aldting er da som det bør, Gud alle da behage, Forsvunden er ald Plage.

[5] Dend Stad er aff hin lutter Guld, Med Muur' af Ædelsteene fuld, Og Per||lerne hin klare: Der skal vi sammen tee vor Fryd, Paa Gaderne med Klang og Lyd, Blant mange Engleskare, Langt fra ald sorg og Fare.

[6] Vi skulle og stafferes ud, Som Christus selv vor HErre Gud, Ligdannet hannem være: Vor ringe Legems skrøblighed Ey meere da er fuul og leed, Men fuld med Krafft og Ære, Langt over ald begiære.

[7] Saa klar som Stierne-straaler er, Vor herlighed skal blive der, Som mand nok merke kunde I Christo, der hand lod sig tee Paa Bierget i Forklarelse Og Ære mangelunde, Som hans Disciple funde.

[8] Som straalerne fra Solen gaar, Saa klar hans siun og Ansigt vaar, Hans Klæder og saa saare Sig herlig teede, var at see Langt hvidere end nogen Snee, Saa de tilstæde vaare Forfærded blev derfore.

[9] De næßgrus faldt paa Jorden ned For denne store Herlighed, Omsider Peder talde: Her vil vi, HErre, slaa vor boe, I denne søde Fryd og Roe, Hvor til du os udvalde, Om det dig kand befalde.

[10] De Døden og adskiller her, Skal kiende grandt hin anden der, I dette Ærens Rige, Som Peder strax bar Kiendsel paa Eliam, hand før aldrig saae, Sampt Mosen og dislige, Vidst' deres Navn at sige.

[11] Hvad kiert vi her i Verden har, Som drøm og Røg med hast bortfar, Men denne hiertens Glæde Aff ingen Maal og Ende veed, Og bliver i ald Ævighed, Fra dette Frydens sæde Vi aldrig meer skal træde.

[12] Ey længer der er tusind Aar, End her dend Dag der var * 68 i gaar, Saa lyster der at være, Dend Glæde kiendte JEsus vel, Thi levd' hand her kun som en Træl, Vild' ingen Ting begiære Aff Verdens Fryd og Ære.

[13] Med faa Ord, ald den Glæde-stand Slet intet Sind optænke kand, Slet ingen Pen affmale: Alt hvad der siges kand med Røst, Er intet mod dend store Trøst, Det overgaar ald Tale, Som os da skal husvale.

[14] Thi tænke nu sig hver Mand om, I me||den hand har Tiid og rom, Og sig til Gud omvende, Aff gandske Hierte, at hand maa Dend store Glæde naa og faa, Naar denne Tiids Ælende Alt kommen er til Ende.

[15] Ah HErre os dend Naade giv, At vi i dette stakket Liv, Dend Roe saa efterfige, At naar vi fare skal her fra, Vi findes maa omsider da, I dette Frydens Rige, Der ævig Priis dig sige.

Joh. Brunßman.

Paa dend Tredie Søndag
i Advent.

Over Epistelen, 1. Cor. 4. fra det første til det 6. Vers.
Under dend Melodie:
Som en Hiort med Tørst befangen, etc.

1.

HErre Gud, hvor agtes ringe
Dine Kirke-Tienere,
Som de ey udaff din Vinge
Haffde sin Beskiænnelse!
Da du dennem dog har sat
Til at vogte Himlens Skat,
Og. udi dit Huuses Ære
Til Huußholdere at være.

69

2.

Søde JEsu, Siæle-Hyrde,
Styrk du dennem med din Haand,
Til at bære saadan Byrde,
Med en villig Siæl og Aand,
De trofaste findes maa
I de store Ting og smaa,
At de Folkes vrange Domme
Kand med U-skyld forekomme.

3.

Ingen kand Rætfærdig være,
Endog hans Samvittighed
Kand med hannem Vidne bære,
Hand aff Satans Last ey veed:
Thi der er en Gud som seer
Hvad i vore Nyre skeer,
Hand kand eene Retviis dømme,
At sig ingen skal berømme.

4.

Fælder derfor ingen Domme
Vrangelig, før Tiden er
At vor JEsus hand vil komme
Til at dømme en og hver,
Og til Lyvset føre alt
Det som er i Mørke qvalt,
Hierters Raad at aabenbare,
Da skal hver sin Lov forfare.
Th: Kingo.

70

Over Evangelium, Matth. 11.
Under dend Melodie:
I JEsu Navn skal ald vor Gierning etc.

1.

GUds Engle-Mand,
Johannes, est du sat
I Fange-Stand,
Disciplene dog kand
Gaa til JEsum Guddoms skat.
Som kommen er; Thi de seer
Hvad der skeer,
At Blinde synen faa,
Hand byder halte gaa,
Renser de Spedalskes saar,
Giør at Døde strax opstaar
Og Guds Ord sin Fremgang faar.

2.

Ah! at jeg saa
Johannem følge kand,
I sandhed staa,
Og ey som Rør og straa
Blæse fra min Guds Forstand.
Lad Herre-Gunst, Ære-Vind
I mit sind
Ey klæde mig saa blødt,
At JEsus ud er stødt!
Følg du JEsum uden sviig,
O min Siæl, ey fra ham viig
Før du bliver Engle-liig.
Th. Kingo.

71

Endnu en Anden,
Under dend Melodie: Guds Søn er kommen aff
Himmelen ned, etc.

1.

Ah sandhed! Ah! Gud bedre dig!
Hvor tynd er dog din Lykke!
Du fængsles, trængsles ynkelig,
Mand vil dig undertrykke!
Johannes er i Fængsel sat,
Men JEsus er hans Trøste-skat,
Hans haab, hans hielp og smykke.

2.

O store Fange, kandst du ey
Din Gud i Taarn forgiette?
Men viser to Disciple Vey
Til deres Troe at rette,
At de ved JEsu Ord og Aand,
Og Verk udaff hans Guddoms haand
Skal see og troe sig mætte.

3.

O salig er dend Vey der gaar
Til JEsum at hentræde!
Mand der ald salig Kundskab faar
Og Siælen fuld aff Glæde;
Hans Ord og store Gierninger
De viser hand Messias er,
I Adams Kiød og Klæde.

72

4.

De Blinde see, de Halte gaa,
Spedalske blive reene,
De Døve høre, Død' opstaa,
Ved JEsu Ord alleene!
Det liflig Evangelium
Hos Fattige faar Siæle-rum,
Det ingen kand formeene.

5.

O søde JEsu, hvo der kand
Forarge sig, og støde
Paa din saa usle Trældoms stand,
Hans Dom skal hannem møde!
Jeg favner dig med hiertens Troe,
Mit Liv, min Lyst, mit haab, min Roe,
Du ald min sorg skal døde.
Th: Kingo.

En anden aff Evangelii
sidste Part.
Under dend Melodie;
Jeg veed et ævigt Himmerig, etc.

1.

O JEsu, hvad din Meenighed,
Som du saa høyt mon ynde,
Dend finder største Underskeed
Paa dem dit Ord forkynde.

73

2.

Hvor faa er de der lader sig
I Taarn og Fengsel drive,
For ey de vil smigragtelig
Din Sandhed overgive.

3.

Johannes ere kun saa faa,
Der sandhed rundt udsige,
Og lader Blood for sandhed gaa,
Vil ikke sværdet vige.

4.

Som Røret er de flestes sind,
I Luun er de vel frage,
Men blæser op en Trusels Vind,
De svigte og forsage.

5.

Dend prægtig-bløde Hofmænds hud
De frygter for at røre;
At toe dem skarp i Lowens Lud
Undseer de sig at giøre.

6.

Dog har du og, O JEsu, de,
Der sandhed har i Munde,
Som Ild og Baal og sværd tør see,
Og derfor ikke blunde.

* 74

7.

Oplyvs dem med din gode Aand,
Ræt at Propheter være,
Og styrk dem ved din egen haand
At tale for din Ære.

8.

Lad dem som gode Engle staa
I sandheds rette Veye,
Saa de med os omsider maa
Din Æres Himmel eye.
Th:Kingo.

Nogle Psalmer, om Christi
Person og Embede.

HERR' Christ Guds Søn Eenbaaren, Din Faders ævig Raad, Aff Hiertet hans udkaaren, Som Skriften om har spaad: Hand er dend Morgen-stierne, Som vore hierter gierne Oplyvser med sit Ord.

[2] For os er Mennisk' vorden, I sidste Verdens stund, Hans Moder ey forloren Sin Kydskhed nogenlund, Hand Dievlen har belænket, Og Himmerig os skiænket Med sit det ævig Liv. [3] Vilt du os Naaden give, Vi maatte ræt forstaa, I Christ'lig * 75 Troe at blive, Dig tien' i Aanden saa, Vort Hierte maatte smage Din sødhed alle Dage, Og tørste effter dig.

[4] Du skabte alt paa Jorden, Og est din Faders Krafft, Regierer det i orden, Med Ord og Guddoms Magt: Din Naad' i os optænde, Vort hierte til dig vende, At vi ey tviil paa dig.

[5] Straff os ud aff din Naade, Styrk os at vi bestaa, Frj os fra ævig Vaade, Guds Børn vi blive maa: At vi her intet meere End Christi Ord begiere, Og Verdens Tant forsmaa.

[6] Alt hvad vi giør og tænker, Vilt || du bestyre saa, At Adams synde-lænker, Os ikke fange maa: Paa det vi nu ey meere Vort Legems Lyst begiere, Mens altid troe paa dig.

Andr: Kolding.

GUD Fader, Søn og Hellig Aand, Ham bør os priis' og ære, Hand giør Miskund i alle Land, Som vi maa daglig lære, Hand har beviist stoor Kierlighed Mod Menn'skens Kiøn saa mangeled, Som vi vil faa at høre.

* 76

[2] I Dievlens Vold jeg fangen laa, Og var fordømt til døde, Min synd mig stedse qvalde saa, Jeg haffde Ang'st og Møde: Og altid sank jeg dyber ned, Der vaar ey Raad, ey salighed, Jeg vaar i synd undfangen.

[3] Hvad got jeg giorde hialp mig ey, Kund' ey aff Døden vinde, Dend sterke Dievel sagde Ney, Sig vild' ey lade binde, Aff mig og noget Creatur, Jeg vaar nu hans aff min Natur, Fordømt til ævig Pine.

[4] Ey nogen var i Verden til, Der mig forløse kunde, Jeg veed ræt aldrig hvort jeg vil, Jeg maa til Helveds Grunde, Thi jeg Guds Vrede finder her, Og syndsens Byrde jeg nu bær, Fortabet maa jeg blive.

[5] Det ynktes Gud i Ævighed, Mit onde overmaade, Hand tænkte paa Barmhiertighed, Mig vild' hand hidpe lade: Sit Hierte vende hand til mig, Der paa hand kosted uden svig Det kiæriste hand hafde.

[6] Hand taldte til sin kiære Søn, Det tiid er at forbarme, Du skalt det giøre for min Bøn, Far hen og frels de Arme Og løs dem * 77 udaf syndsens Nød, Og slae ihiel dend haarde Død, Og lad dem med dig leve.

[7] Guds Søn sin Fader lydig var, Hand kom til mig paa Jorden, Udaff en Jomfru reen og klar, Hand er min Broder vorden: Saa lønlig førde hand sin stand, Leed alskens Nød og megen Tvang, For hand vild' Dievlen fange.

[8] Guds Søn hand sagde: Kom til mig, || Jeg vil dig Gunst tillave, Jeg taalde bittre Død for dig, Du Himmerig skalt have: Nu er jeg din, du est min Ven, Og hvor jeg er der skalt du hen, Os ingen skal adskille.

[9] Hvor høres større Kierlighed, End for U-ven at lide, Det har jeg eene dig beteed, At du skuld' med mig blive: Jeg een' er dend som hielpe kand, Thi kommer til mig Qvind' og Mand, Os ingen skal adskille.

[10] Mit blood det ud paa Jorden flød, Jeg bar det Korß med Møde, Jeg leed for dig dend haarde Død, Tag Troe og lad dig døbe: Mit Liv det tvang dend Død med Magt, Ald Verdens Synd er paa mig lagt, Thi est du salig vorden.

* 78

[11] Til Himmels hen til Fader min Far jeg fra dett' Ælende, Der vil jeg være Mester din, Dend hellig Aand dig sende: Som dig i Angest trøste skal, Og lære dig i ald Tilfald I Sandheds Vey at vandre.

[12] Hvad jeg har giort og lært ogsaa, Det skalt du giør' og lære, Der med mit Rige fyldes maa, Mig selv til Lov og Ære: || Forvar dig vel for Menskens sæt, Som os forvender Troe og Ræt, Det gir jeg dig tilkiende.

[13] Du lære skalt dend rette Troe, Som jeg befal at lære, Hver andr' at elske sild' og froe, Det skal mit Budord være: For Diev'lens Lærdom vogte dig, Thi hand er falsk og skadelig; Guds Ord det ævigt bliver.

[14] Vi prise vill' i Ævighed, Og love uden Ende Gud Faders store Miskundhed, Som os dend Naade sende, Og underslog i Christi Død Synd, Satan, Helved, Dødsens Nød: Hvo kand os nu forderve?

JEg vil mig HErren love, Som alle synder bar, Aff Troe og ald Formove, Til ham mit Hierte staar, Hans Navn vil jeg * * 79 der skrive, Og bære til min Død, Hand kand min sorg fordrive, Og skille mig fra Nød.

[2] Gud giv mig det at lære, Som jeg ey selver kand, Dig skee Lov, Priis og Ære, || Aff Qvinde og aff Mand: Gud give mig i sinde, Med Tak min Frelser sød At love ud' og inde Som hielper mig aff Nød.

[3] Hand er som Solen klare, Som skin i Verden bold, Hans Naad' er aabenbare, Jeg gir mig ham i Vold, Hand kand min sorg bortdrive, Det fandt jeg vist med mig, Jeg vil din Tienner blive, O Christ, .og troe paa dig.

[4] All' Englers Himmel-skarer Dig tiener gandske nær, Paa dine Bud de varer, Og giør hvad dig er kiær: Gud sætte dig aff Naade, Alt ved sin høyre haand, Bad dig saa styr' og raade Dit Rig' i alle Land.

[5] Naar jeg mod dig mon bryde, Med Gierning, Tank' og Ord, Din Værdskyld lad mig nyde, For mig du fyldest giord', Jeg beder for din' Vunder, Du vorder mig ey vreed, Jeg synder alle stunder, Min synd er mig nu leed.

[6] I synd har mig undfanget Min Moder i sin Lyst, I synden har * * 80 jeg ganget, Thi maa jeg være tyst, Min Brøst vilt || du forlade, Som Magten har fuld vel, Jeg er nu stæd i Vaade Til Liv ogsaa til Siæl.

[7] Nu fly'r jeg til din Naade, Jeg gir mig i din haand, Du maat vel ov'r mig raade, Til Land ogsaa til Vand, Dend stund jeg er i Live, Jeg trøstes ved din Pagt, Hos dit Ord vil jeg blive, Til dig staar ald min agt.

[8] Saa lenge jeg skal være Paa denne Verdsens Øe, Aff dig vil jeg begiære Min synd dend maa bortdøe, Det skeer aldt for din Pine, Og ved din hellig Aand Naar hand med Gaver sine Fornyer hiert' og Aand.

[9] O JEsu Morgen-stierne, Som Balsom sødest Lugt, Jeg vil dig tiene gierne, O du velsigned Frugt! Min Siæl giør du saa reene, Før jeg for Dommen gaar, Som Guld og Ædle-steene, Min Krop som Solen klar.

[10] O JEsu Livsens HErre, Du hør nu hvad jeg bad, Du vilt kun hos mig være, Saa er mit hierte glad, Og giv mig Naader dine Naar jeg bortsove skal, || Frels mig fra Helveds Pine, Føer mig til Himlens-Sal.

* * D. Mart. Luther.
81

O GUD aff Himlen see her til, Og lad dig det forbarme, Faa ere de dig tiene vil, Besviged' er vi arme, Dit Ord mand agter intet om, Og Troen har fast intet rom Blant alle Adams Sønner.

[2] De lære idel Falsk og sviig, Guds sande Ord vanære, Dog er de usamdrægtelig I deres vrange Lære: Een dette vil, en anden det, Bedrage os med Men'skens sæt, Og siunes dog heel fromme.

[3] Gud vil den Lærdom rykke bort, Som vrang Guds Tienist raader, Der til hver Mund som taler stoort: Hvor er dend som os skader? Vi eene have Ræt og Magt, Saa hvad vi siger, det er sagt, Trods dem det vil forandre!

[4] Thi siger Gud: For trengsel svar, Som de fortrykte plager, Er det nu Tiid at jeg nedfar, Og deres Suk antager, Mit sa||lig ord skal nu for Dag, Som lindrer Armes Nød og Nag, Begierlig sted det finder.

[5] Som Ilden prøver Guldet best, Naar dend det hefftigst brender, Saa mand, naar Modgang trykker mest, Guds ordes Dyd best kiender: Et Øye vaadt aff Korsens Vand Guds ordes Krafft best agte kand, Som teer sig allevegne.

* 82

[6] O milde Gud dit ord bevar, Fra alle falske Lære, At vi, som du her samlet har, Kand i dit Forsvar være: De onde du her finder nok, Som øde vil din liden Flok: Men Gud forbyd det, Amen.

[7] Dig, Fader, være ævig Priis, Med Christ din Søn vor HErre, Dend hellig Aand disligerviis, Aff hiertet vi begiære, Giv os din Naade, styrk vor Troe, At vi her kierlig sammen boe, Og der i ævig Glæde.

D. Mort. Luther.

Paa dend Fierde Søndag
i Advent.

Over Epistelen, Phil. 4. Under dend Melodie:
Kommer til mig, sagde Guds Søn, etc.

1.

OP, glædes alle, glædes nu!
Med Fryd opfylder sind og hu
I HErren eders glæde:
Thi JEsus hand er nu saa nær,
Og vil, fordi hand har os kiær,
Udi vort Kiød sig klæde.

* * 83

2.

Bort sorg, og krænk ey meer vort sind,
Guds Glæde lukker vi nu ind,
At vi kand JEsum favne
Med Bøn og hiertens Tak og Troe,
I hannem skal vort Haab og Roe
Sin Glæde aldrig savne.

3.

Din Fred, O Gud, som overgaar
Alt det som Sind og sands formaar,
Vort Sind og Hierte vare
I Christo JEsu, at vi maa
Saa stoor en Jule-Glæde faa,
Som aldrig kand forfare.
Th: Kingo.

Over Evangelium, Joh. I.
Under dend Melodie:
I JEsu Navn skal ald vor Gierning etc.

1.

Agt, Siæl, og lyd
Johannis Vidne paa,
Hvor JEsu Fryd
Mod Jødernes Udyd,
Paa hans Mund og Hierte laa!
Hør, hvor hand rundt siger Ney,
At hand ey
84 Dend Christus Guds Søn er,
Eliæ Navn ey bær,
Hand ey heller er Prophet,
Men en Røst, i Ørken seet,
Som har JEsu Vey beredt.

2.

O hellig Mand!
Vi ynske Lykke til
Dit Døbe-Vand,
Ved JEsu Ord og Aand,
Som os igienføde vil!
Kiender du friit, at du er
Ikke værd
Hans Skoe at løse op,
Hvad da jeg syndig Krop!
Jeg vil dog i Troen gaa,
Kysse baade støv og straa,
Paa dend Jord hvor JEsus laa.
Th. Kingo.

En Anden,
I dend Tone:
Mit Barn frygt dend sande Gud, etc.

1.

STore Gud og Frelsermand,
Hvo er dend der lignes kand
Ved din Guddoms store kraft?
85 Ingen har fra Adam hafft
Slig en Fader, slig aff Kiøn,
Slig en Moder, skiær og skiøn,
Der har født en Jomfru-Søn!

2.

Døberen, O store Gud,
Som løb for i Veyen ud,
Til at vise Verden Dig,
Hand saa høyt undskylder sig,
At hand er kun blot en Røst,
Som mod Syndsens saar og brøst,
Prædiket ald Verdens Trøst.

3.

Hand ey værdig kiender sig
Til din Skoe at tiene Dig!
Hvad er da jeg Adams Barn,
Skygge, støv og Jord og skarn!
Jeg er ikke værd at staa
Paa dend Jord Du traadde paa,
Eller i din Forgaard gaa.

4.

Men, O JEsu, Davids Rood,
Jeg vil dig med Bøn og Bood
Rede og berede sted
I min Siæl og Hiertet med:

* 86

Tag det hen og dan det best,
Kom der ind og vær min Giest,
Giv en salig Jule-Fest.
Th:Kingo.

Aff Høyheden oprunden er, etc. findes pag. 51.

O Skaber udi Himlens Huus, Du alle Frommes ævig Lyvs, Og deres eenist Haab og Trøst, Hør vores ydmyg Raab og Røst.

[2] Du som dig lod til hiertet gaa, At hver og en fortabtes saa, Og flydde der mod hielp og Raad, Med din aldmægtig Krafft og daad.

[3] I denne Verdens Afftens Tiid, Aff Medynk komst du til os hid, Aff Jomfru-Liv du gikst her ud, Iførde dig vort Kiød og hud.

[4] Plat alle Ting er underlagt Din ubegriblig Krafft og Magt, Alt hvad i Himmel er og Jord, Din Ville giøre maa og ord.

[5] Dig ære alle Engle-Choer, Dig hedrer alt paa Jorden boer, For dig maa beve Dievie-flok, For dig maa skielve steen og stok.

[6] Dend klare Sool giør hvad Du vil, De andre Stierner og der til, Ald Verdens Magt Dig prise maa, Tilald din Ville ferdig staa.

* 87

[7] Thi bede vi dig HErre Christ, Hielp os mod Satans falske List, At hand os ey opsluge maa, Som hand hver Time stempler paa.

[8] Bevar os fra hans slemme snid, I Troen styrk os allen tiid, At vi maa stedse findes saa, Vi ikkun dig behage maa.

[9] Forlad os ey i nogen Nød, Fornemlig i de sidste stød, Dig naadig vores Sag antag, I Døden og paa Dommens Dag.

[10] Ald Lov og Priis Gud Fader bør, Dend og til Søn og Aanden hør, Hvad herligt der kand siges ud, Bør eene dend Tre-eenig Gud.

S:Torkildsøn.

AF Adams Fald fordervet slet Er vor Natur og sinde; Dend synds forgift har om sig ædt, At vi maatt' alle finde Dend ævig Nød, Om Christi Død Ey hafde || lægt dend skade, I Adam som Paa alle kom, Med ævig Guds Unaade.

[2] Thi Ormen Evam har forraad, At hun monn' slet affalde Fra Guds Ord, og har det forsmaad, Hvor ved hun giorde alle Til Satans Rov, Saa var behov, At Gud os skulde give Sin kiære Søn Dend Naade-Thron, Og der ved salig blive.

* 88

[3] Og som da Adam har forsand Med Synd enhver fordervet, Saa hafver Christ vor Frelsermand Guds Venskab os forhvervet, At som vi all', Af Adams Fald, Er Dødsens Fanger blevet, Saa har Gud vist, Ved JEsum Christ, Aff Dødsens Magt os revet.

[4] Som hand os nu sin Søn har skienkt, Da vi hans Fiender vaare, Hand blev for os paa Korset hengt, Død, og til Himmels faren, Hvor med vi nu, Fra Dødsens tru, Er' frj! Saa om vi bygge, Og paa ham troer, Gud Faders Ord, Kand Døden os ey rygge.

[5] Hand er ræt Vey, ræt Lyvs og Port, Hand sandhed er og Livet, Gud Faders ||Raad og ævig Ord, Som hand os haver givet, Der om kand vi forsikres frj, I alle vore Dage, Saa ingen kand Os aff hans Haand, Med Vold og Magt udtage.

[6] Fra Gud vel langt det Mennisk' er, Fra Salighed og Ære, Som Trøst hos Verden søger her, Og ey hos Gud vor HErre, Hvo andet vist, End JEsum Christ, Vil sette i sit Hierte, Hand er paa stand I Satans Haand, Som føer til ævig Smerte.

[7] Men hvo paa Gud sit haab har kast, Hans Forsæt ey mißlinger, Thi hand har bygt paa Klippen fast, End skiønt ham offte * 89 tvinger Kors, Kummer, Nød, Og daglig stød: Mand saae dog dend ey falde, Der satte Liid Paa Gud altiid, Som hielper sine alle.

[8] Thi beder jeg aff hiertens grund, Du ey fra mig borttager Dit hellig' ord udaff min Mund, At mig min synd ey plager, Der i mig boer, Jeg dig vel troer, Du har saa got et Rygte, At hvo til dig Vil give sig, Tør ey for Døden frygte.

[9] Dit hellig' Ord er for min Food, En Lygte, som mig gierne Ledsager hen paa Veyen good; Naar denne Morgenstierne I os opgaar, Vi strax forstaar De høye Aandsens Gaver, Som HErrens Aand Har jæt dend Mand, Sin Tilliid der til haver.

D. Mort. Luther.

Paa dend Første Jule-Dag,
Christi Fødsels Høytid.

KYrie Gud Fader aff Himmerig, Du sende os din Søn til Jorderig, Fordi du vilde være os miskundelig.

[2] Christe Guds Søn aff Himmerig, Du lodst dig føde til Jorderig, At vi maatte vorde Guds Børn med dig.

* 90

[3] O hellig Aand, som vaar i dend Gierning Mestermand, At Jomfru fødde uden Mand, Lad os ey døe i syndsens Baand, Men fød Christum i os, O hellig Aand.

Merk: Dette Kyrie siunges hver Fest og Søndag, fra Juledag og indtil Kyndelmisse Dag er gangen.

Over Epistelen, Hebr. 1.
Under dend Melodie:
Fryd dig du Christi Brud, etc.

1.

FRyd dig i Guds Behag,
aa denne Juledag,
Ald Verdens Folk og skare,
Gud vilde aabenbare
Sin Søn, vor Jule-Glæde,
Aff Glæde maa vi græde.

2.

I Løffter talede
Gud ved Propheterne,
Til vore fordums Fædre
Om JEsu at fornedre,
Nu er hand her tilstæde,
O hellig Jule-Glæde.

* 91

3.

I Skygger blev hand kiendt,
I gamle Testament,
Nu er han fød og bleven
Blant Adams Børn indskreven,
Og bær vort Kiød og Klæde,
O hellig Jule-Glæde.

4.

I sidste Verdens Tiid
Var os vor Gud saa bliid,
Sit Ord os at befale
Ved JEsu Mund og Tale,
Hand opbrød Lowens Kiæde,
O store Jule-Glæde.

5.

Det spæde Jomfru-Noor
Er dog Guds Arving stoor,
Som skabte Jorderige,
I Herlighed Guds lige!
Hand vil paa Døden træde,
O søde Jule-Glæde.

6.

Hand med sit Biodes Fynd
Affrenser ald vor Synd,
Hans Ord kand Alting bære,
Selv sidder hand i Ære
Hos Gud i høyre Sæde,
O høye Jule-Glæde.

92

7.

O min Emanuel,
Oplyvs mit sind og Siæl,
Jeg kand til Krybben gange,
I Aanden dig undfange,
Din Lov med Lyst udqvæde,
For denne Jule-Glæde.
Th: Kingo.

NU lader os alle takke GUD vor HErre, Hvilken med sin Fødelse Os haver forløst fra Dievelens Magt, Lover HERREN.

LOvet vær du JEsu Christ,
At du Mennisk vorden est,
Fød aff en Jomfru reen og klar,
Thi glædes alle Engle-skar, Kyrieleis.

Dette Vers siunges fra Juul og til Kyndelmisse
Trende gange, saasom det i Ritualen er beordret.

Hannem bør altiid, At vi siunge med Englene: Ære og Priis være Gud i det høyeste.

*
93

Over Evangelium, Luc. 2.
Som kand siunges i Prædike-stolen i Kiøbstæderne, saavelsom paa Landet.
Under dend Melodie:
I JEsu Navn skal ald vor Gierning etc.

1.

O Glæde stoor!
Vor JEsus er nu fød!
Og Gud hand boer
Udi vor syndig Jord,
Og vort skrøbelige Kiød!
Ah! at mit Hierte det maa
Vær' en Vraa,
Hvor Barnet JEsus sig
Kand hvile sødelig!
Hold, min Siæl, en Hyrde-Vagt,
Søg hvor Barnet hen er lagt,
Giv paa Engle-Sangen agt.

2.

Lov, Ære, Priis
Skal Gud i Himlen faa,
For Jesse Riis
Sprang ud i Jule-lis,
Og fik Guddoms Fylde paa
Jorden er fuld aff hans Fred,
Ald Fortred

* 94

Er fra min Siæl bortvendt,
Nu er Guds Vrede endt!
Gud skal vel behage mig,
Naar jeg kun, O JEsu, dig
Føder hver Dag Aandelig.
Th:Kingo.

Imellem Bønnen er giort for Prædiken og før Evangelium oplæses, Siunges dette Vers Tre gange.

ET lidet Barn saa yndeligt, Er fød for os paa Jorden, Aff en Jomfru reen og hellig, Hand er vor Frelser vorden: Haffde ikke det Barn Manddom taget, Da haffde vi alle blevet for- || tabet, Hand er vor Salighed eene, Vi takke dig O JEsu Christ, At du Mennisk' vorden est, Frj os fra Helvedes Piine.

Merk: Dend gandske Psalme findes her effter blant denne første Juledags Psalmer.

Effter Prædiken siunges: Effterfølgende Vers saasom det i Ritualen er beordret.

LOvet vær du JEsu Christ,
At du Menn'ske vorden est,
Fød aff en Jomfru reen og klar,
Thi glædes alle Engleskar Kyrieleis.

Merk: Dend gandske Psalme findes her effter pag. 121.

*
95

En Sang over Evangelium, som kand
siunges til Tienistens slutning, under dend Melodie:
Aff Høyheden oprunden er, etc.

1.

OP, Hierte, op med fyrig Troe,
Op, op i Aandsens Fryd og Roe,
Bort Verdens Vee og Vaande!
Thi Himlene de ere brudt,
Aff tørren Jord en Green er skudt,
Stoort Nyt er nu for haande!
Jorden, Vorden
Er Guds Leye, Himlens Eye
Os tilhører,
Alt det os et Barn tilfører.

2.

O deilig Barn, O mægtig Noer,
Som Himlene med Magt beboer,
Dog hviler i en Krubbe!
Du Sarons deilig Rosen-Knop,
Du Lillie som skyder op
Blant Verdens Torned stubbe!
Breder, Spreder
Lugt aff Naade; ævig Baade,
Liv og Ære
Skal din Toorn omsider bære.

3.

O Vunder-Barn aff Guddoms Kraft,
Thi Barnet har sin Moder skabt,
Hun er sit Fosters Poode!
96 Jeg ham ald Guddoms Ære giør,
Og ærer hende som jeg bør,
Der fødde Verdens Goode:
Naade, Baade,
Held og Ynde skal begynde
Os at siire,
Aff dend signed Jomfru-spiire.

4.

O Himmel-Søn, hvi skal jeg Dig
Dog finde nu saa uselig,
Og Klude-svøbt at være?
Du kunde dog, O stoore Helt,
Svøbt dig i Himlens Stierne-Telt
Og ald Guds Thrones Ære!
Thronen, Kronen,
Du forsagde og nedlagde,
For du vilde
Fødes nøgen, spæ og lilde.

5.

Saa est du da, O JEsu, fød,
Der Verden droges med sin Død,
Og ingen kunde redde,
Da Trængsel, sorg og Længsels Nød
For HErrens Folk i skaalen flød
Fuldt op til alle bredde!
Bud kom Fra Rom
Folk at skatte og udmatte,
Da blev funden
Himlens Skat i Krubben vunden.

97

6.

Klag nu, min Siæl, klag dig ey da
Om Verdens Middel gaar dig fra,
Din Armod daglig stiger:
Her ligger JEsus fattig ned,
Som Nøgel til ald Riigdom veed,
Hvis Armod dig beriger!
Bøy dig, Føy dig
Til hans Ære, Det skal være
Dig en Glæde,
Gud er riig i Armods Klæde!

7.

Dig derfor, Gud, i høyeste,
Ald Priis og Tak og Ære skee,
Som vilde dig forbinde
Med Jorden i en ævig Fred,
Dend JEsus, Gud aff Ævighed,
Selv skulde til mig vinde.
Tag mig, Drag mig
Ved din Naade, Mig til baade,
Og din Ære,
JEsum i min Siæl at bære.
Th. Kingo.

MAria er en Jomfru reen, Som Skrifften mon beviise, Hun fødd' en Søn foruden Meen, Ham skal vi lofv' og priise: Hand har os all' aff Synden løst, Hand gir os Trøst, Og Himlens ævig Liise.

* 98

[2] Vaar Verdens Mæstre paa en sted, Det var saa fau'r en skare, De kunde ey med sin Kloghed, Hans Godhed aabenbare: Saa er vor JEsus Naade-fuld, Hand vær' os huld, Naar vi aff Verden fare.

[3] Propheter aff dend Hellig Aand, Med skæl de det beviiste, At JEsus Christ fra Syndsens Baand, Fra Død og Dievlens Liste, Dem frelser hver som paa hans Navn, Sig til stor Gavn, Troer stadig uden tviste.

[4] O Jesse Riiß, O Davids qvist, O Jacobs lyvse Stierne! Det est du HErre JEsu vist, Dit Navn ieg lover gierne: Du løste villig Verden ald, Af || Adams fald Du vilt os styr' og værne.

[5] O kunde jeg hvert Tungemaal, Og Skrifftens dybe sinde, Og vaar min Tunge giort af staal, Og Engle-maal der inde, I Knæ jeg for ham vilde gaa, Og kalde paa, Vel hundret tusind sinde.

[6] Min Synd i mengden er som sand, Som Støff i Solens strimer, Gud løse mig aff syndsens baand, Og helst i Dødsens Timer, Gud lad mig ey blive fortabt, Som mig har skabt, Giv mig aff Naader dine.

*
99

FRa Himlen høyt kom vi nu her, En Tidend vi ræt good og kier, Et Budskab glad vi føre til, Der om mand sig' og siunge vil.

[2] Et Barn er fød aff Davids Kiøn, Udaff en Jomfru reen og skiøn, En liden Søn vel faur og fiin, Hand vil nu være Glæden din.

[3] Vor GUD og HErre Christ er fød, Som vil udfrj aff alskens Nød Og være eders Frelsermand, Og løse hver aff syndsens Band.

[4] Hand Saligheden give vil, Som Gud beredde eder til, At alle skal i Himmerig Med hannem leffv' ævindelig.

[5] Saa giver nu vel agt der paa, At I strax til Bethlehem gaa, Der findes hand i Krybben lagt, Som Verden holder med sin Magt.

[6] Gaar trøstige i Hu og sind, Med Hyrderne til Barnet ind, Og seer hvad Gud har os beviist, Udi sin Søn dend HErre Christ.

[7] Mit Hierte vær nu glad, giv agt Hvad der mon vær' i Krybben lagt, Hvis barn er det, hvad heder hand? Det er dend Christus Gud og Mand.

[8] O vær velkommen ædle Giest, For Syndens skyld du kommen est, I dett' Ælende ned til mig, Jeg aldrig kand fuldtakke die.

* 100

[9] O JEsu Verdens Skaber good, Hvad seer jeg dig i stoor Armod, Paa Græß og Hø du ligger ned, I største Tvang og Usdhed.

[10] Var Verden dobbelt viid og lang, Da var hun dig en Seng vel trang, Og dig || ey værd, var hun end fuld Med Pærler, Ædle steen' og Guld.

[11] Din Fløyels Dyn' og Silke-seng, Er Græß og visset Høe aff Eng, Dog est du Gud i Almagt liig, Ræt som du vaarst i Himmerig.

[12] Det er dig saa behagelig, Din Sandhed at forkynde mig, Ald Verdens Gods med Vold og Magt, For dig er intet, mens foragt.

[13] O Kere HErre JEsu Christ, Giør dig en reen Seng i mit Bryst, Og hviil dig i mit hiertes skriin, Jeg glemmer ey Velgierning din.

[14] Jeg derfor mig vel glæde maa, Og hierte lystig til dig gaa, Jeg priise vil din Gave god, Med lystig sang af hierteRod.

[15] Gud være Priis i Ævighed, Som sendte os sin Søn her ned, Der glædes ved ald Engle skar, Lyk-ynsker os til et Nyt Aar.

* D. M. Luther.
101

NU er fød os JEsus Christ, Aff en Jomfru det er vist, Foruden Mands Beblandelse, Hand kommen er aff høyeste, Vor Salighed.

[2] GUD med os Emmanuel, Dend bebudet Gabriel, Det haver spaad Propheterne, Hand kom til os vor Frelsere, Gud Faders Søn.

[3] Opfyldt er nu Davids digt, Der til og Propheters skrifft, Vor Christus er det Lyvs saa Har, Som Hyrder saae i Krybben var, Et Menniske.

[4] Dend som kom aff Himmelen, Hand forløste Mennisken, Ey nogen Qvinde eller Mand Forderves skulle, vilde hand, O Miskundhed.

[5] O I Christne fuld' aff Troe, Samles nu og værer froe, Lover nu vor Konning viis, Som os forhvervet rætte Priis, Ævindelig.

LOved vær du JEsu Christ, At du Menn'ske vorden est, Fød aff en Jomfru reen og klar, Thi glæder sig ald Engle-skar, Kyrieleis.

[2] Gud Fader hans eenbaarne Søn, I Krybben sees som Adams Kiøn, Dend || Gud som ævig er og good Er ført udi vort Kiød og Blood, Kyrieleis.

[3] Hand som ald Verden er for eng, Har nu Mariæ skiød til seng, Et Barn hand er paa Jorden lagt, Som holder Verden op med Magt, Kyrieleis.

[4] Det ævig Lyvs gaar nu her ind, Som ræt oplyvser Siæl og sind, Om Midnat det og lyvser saa, At Lyvsens Børn vi blive maa, Kyrieleis.

[5] Gud Faders Søn i Himmels Sal, Blev Giest i denne Jammer dal, * 102 Dog giør hand os ræt visselig, Medarvinger til Himmerig, Kyrieleis.

[6] Hand kom til os paa Jorden arm, At skiule os i Naadens Barm, Og os i Himlen giøre riig, Hans hellig Engl' at være liig, Kyrieleis.

[7] Sligt har hand giort, vi kand der paa Hans store Kierlighed forstaa, Hver Christen Mund ham derfor veed Ald Lov og Priis i Ævighed, Kyrieleis.

D. Mort. Luther.

ET Barn er fød i Bethlehem, Bethlehem, Thi glæder sig Jerusalem, Halleluja, Halleluja.

[2] Hand lagdes i et Krybberom, Krybberom, Ey Ende har hans Herredom, Halleluja, Halleluja.

[3] De Viis' aff Østen komme der, komme der, Guld, Mirr' og Røgels' offret hver, Halleluja, Halleluja.

[4] Hand fødes aff en Jomfru skær, Jomfru skær, Foruden Mand hans Fødsel er, Halleluja, halleluja.

[5] Vort Kiød og blood hand paa sig tog, paa sig tog, U-skad af Diev'len blev hand dog, Halleluja, halleluja.

[6] I Kiød og Blood er hand os liig, hand os liig, I synden er hand os u-liig, Halleluja, halleluja.

[7] Os alle giør hand sig og liig, sig og liig, Og føer os saa til Himmerig, Halleluja, halleluja.

[8] For denne samme Naades Tiid, Naades Tiid, Skee ævig Lov dend HErre bliid, Halleluja, halleluja.

[9] Lov Priis og Ær' i Ævighed, Ævighed, Skee dend hellig Trefoldighed, halleluja, halleluja.

ALd dend gandske Christenhed, Priiser Guds Barmhiertighed, For hans store Kierlighed, Det er nu skeet som spaad haffde Esaias. Gabrielis Ord de er' fuldkommen nu, Eja, Eja, En Jomfru 103 har et Foster fød, Som Gud Fader haffde jæt, i fordum Tiid. Nu er fød en Frelsermand, (en Frelsermand) i Israel, Aff en Jomfru, som os sagde Gabriel.

[2] Konningen aff Himmerig, Kom her ned til Jorderig, Til at giøre os sig liig, Det er nu skeet som spaad haffde Esaias.

[3] Ald det gandske Adams Kiøn, Vaar fortabt, Guds een'ste Søn Har løst os ud fra Syndsens Løn, Det er nu skeet som spaad haffde Esaias.

[4] Diev'len haffd' os alle fat, Med sin Løgn til ævig Nat, Christus har ham knused plat, Det er nu skeet som spaad haffde Esaias.

[5] Kommen er dend salig tiid, Som Propheten skrev med fliid, Thi Guds Søn er kommen hid, Det er nu skeet som spaad hafde Esaias. Gabrielis Ord etc.

[6] Hvo som Guds Søn vil forsmaa, Og ey effter Ordet gaa, Hand kand aldrig Naade faa, Det er nu skeet som spaad haffde Esaias.

[7] Hvo fra Synd vil give sig, Og Gud bede inderlig, Hand faar Naad' og Himmerig, Det er nu skeet som etc.

[8] Det har Christus os fortient, Der til har ham Gud udsendt, Thi vor Magt er ey bevendt, Det er nu skeet som etc.

[9] Derfor bør os takke Gud, Frygte ham og hold' hans Bud, Hand aff Nød os hielper ud. Det er nu skeet som spaad haffde Esaias.

Dend signede Dag er os beteed, i sin egen Tone, anderledes oversat.

DEnne Glædes Dag er stoor, Jesse Rood dend grødes, Himlens Konges Søn et Noor Aff en Jomfru fødes; Barnet det er underligt, Aldrig saaes der noget sligt, || Paa hans Mandoms vegne, Hans allmægtig Guddoms stand Kand paa Jorden ingen Mand, Med Fornuft udregne.

104

[2] Moder hun er Datter her, Sønnen hand er Fader, Hvo har hørt slig seldsom Fær, Gud sig føde lader, Svenden hand en Herre er, Og tilstede her og der, Hersker alle vegne, Ingen sted ham fatte kand Himlen og ald Verdens Land Kand ham ey indhegne.

[3] Hand er fød i Mørkheds Land, Som er Lyvsens HErre, Hand i stalden hvile kand, Som er Jordens Ære! Og hans haand dend svøbes foort, Som dog har ald Verden giort, Og er uden lige! Hand i Krybben veener sig, Som kand tordne mægtelig, Og til Himlen stige.

[4] Mod Naturen Lillien Rosen aff sig skyder, Saa mand undrer denne Green Aff en Jomfru bryder, Dend som hun til Verden bar, Hand for Tiden fødder var, Himlens ævig' Ære, Hun aff hendes reene Bryst, Melk med Blusel, dog med Lyst, Gav dend gamle HErre.

[5] Som et Glar ey fanger Meen Udaff || Solens strime, Saa er hun en Jomfru reen, Fra dend Fødsels Time; Salig er dend Moder vist, Og det Liv som fødde Christ, Gud og Mand tillige, Salig er det kydske bryst, Som har JEsum til sig kryst, Og ham holdt ved lige.

[6] Der ald Verden Paabud fik, Skat og Tyng' at give, Da dend svangre Jomfru gik, Sig at lade skrive, Midlertiid i Bethlehem Kom ald Verdens Frelser frem, Hand som os indskriver I dend store Livsens Bog, Og aff alle haarde Aag Ævig Frihed giver.

[7] Engelen forkynder saa, Hyrderne hos hiorden, At de skulle vogte paa Himlens Gud paa Jorden, Som er fød i denne Nat, Ligger dog i Krubben plat, Svøbt i ringe Palter, Er dog Gud for Engle-Koor, Og for dem paa Jorden boer, Alle Ting forvalter.

[8] Christe, som med egen haand Giorde os aff Naade, Hialp os og aff syndsens baand, Føddes til vor baade, Hierte Gud, vi bede dig, Udslæt synden naadelig, Giør os good' og fromme, Som du || med dit blood og Død, Dyrt har kiøbt fra Synd og Nød, Lad os til dig komme.

* 105

VI Christum love hver og een, Guds Søn udaff en Jomfru V reen, Saa viit som Himlens Bue gaar, Fra Sool gaar ned til hun opstaar.

[2] Dend som i Verden alt har skabt, Paatog vort Kiød som vaar fortabt, Hand Kiødet kunde frj ved Kiød, Og skabning sin fra ævig Død.

[3] Det Jomfru Liv det opfyldt blev Ved HErrens Aand som Verket drev, Dend Jomfru som det Foster bar, Hun selv ey vidste hvad det var.

[4] Det kydske Jomfru Liv og Blood, Det blev med hast Guds Tempel good, Enddog hun viste ey aff Mand, Blev svanger ved Guds Ord og Aand.

[5] Dend Jomfru ham til Verden bar, Som Gabriel forkyndet har, Johannes sprang mod ham med Lyst, Der hand laa under Moders bryst.

[6] Hans Seng dend var de bare straa, Hvor paa hand ned i Krybben laa, Med ringe Melk hand føddes der, Som spiiser alle en og hver.

[7] Dend Engle-skare glæddes brat, Og sang Gud Low om Julenat, De Hyrderne dend Tiding bød, At Siælens Hyrde nu var fød.

[8] Gud Fader være Ær' og Priis, Hans kiere Søn disligerviis, Dend hellig Aand der til ogsaa, Skal nu og ævig Ære faa.

D. Mort. Luther.

ET lidet Barn saa yndeligt, Er fød for os paa Jorden, Aff en Jomfru reen og hellig, Hand er vor Frelser vorden: Haffde ikke det Barn Manddom taget, Da hafde vi alle blevet fortabet, Hand er vor Salighed eene, Vi takke dig, O JEsu Christ, At du Mennisk' vorden est, Frj os fra Helvedes Piine.

[2] Er denne Tud ey glædelig, Gud bør vi Tak at sige, For Christus ned fra Himmerig, Til Jorden vilde stige: Hvor stoor || 106 er dog dend Ydmyghed, Som HErren selv os haver teed, En Tienner vild' hand være. Foruden synd os vorde llig, Hand der med giord' os ævig riig, Vor Synd hand vilde bære.

[3] Vel dennem som har denne Troe, Og hende ikke rygge, I Himlen de vist skulle boe, Vel dem der paa vil bygge: At Christus haver fyldest giort For os: Der til kom hand og fort, Hid fra sin ævig Fader. Det er et Under meget svar, At Christus vor Mißgierning bar, Og stiller dem os hader.

[4] Dis takker ham ald Christenhed, For denne store Naade, Og beder hans barmhiertighed, Hand vil os frj fra Vaade, Bevare os fra Lærdom vrang, Som vore Siæle giør Forfang, Vor synd hand og vil glemme: Dig Fader, Søn og hellig Aand, Vi bede alle Qvind' og Mand, Hielp du vor Fred at fremme.

Paa dend Anden Juledag.

Over Epistelen, Actor. 6. og 7.
under dend Melodie:
Som en Hiort med Tørst befangen, etc.

1.

SØde JEsu, Jule-Første,
Spiire udaff Jesse Rood,
Vil mand dog saa hastig tørste
Effter dit og dines Blood?
Vi i Gaar blant Engle-Lyd
Sang din Fødsel ind med Fryd,
Skal vi hyle nu og græde,
Og i Dag en Liigsang qvæde?

* 107

2.

Effter du stood op aff Døde,
Stephan første Martyr blev,
Hand frivillig vilde bløde,
Med sit Blood sin Troe beskrev!
Hand vaar frisk og uforfærd,
Til at føre Aandens Sværd,
Hvo det torde vedersige,
Motte ham med Blusel vige.

3.

Falske Tungers Slange-Brodde
Hemmelig paa hannem stak,
Og ved Løgn ham undertraadde,
Det blev ald hans Giernings Tak,
De beløy ham meer og meer,
Som saa tiit i Verden skeer,
HErrens Low og Tempels Ære
Skalke-skiul maa offte være.

4.

Om end Engle-Lyvs og Ære
Skinner aff hans Øye-steen,
Ville de dog Tænder skiære,
Til at knuse ham hans Been!
Hand har Gud i syvn og sind,
Hver aff dem er syvnlig blind,
Deres Øre-hull de stopper,
Og Guds Naade-Vey tilpropper.

108

5.

De paa liannem hart indfalde,
Støde ham aff Staden ud,
Hand paa JEsum fast mon kalde,
Mens de banker ham hans hud,
Og slaer med en blodig steen
Hiernen aff hans Hoved-been,
Saulus midlertiid sig glæder,
Træder paa Guds Martyrs Klæder.

6.

Der hand vil til Døden blegne
Og har Munden fuld aff Blood,
Beder hand Gud ey vil regne
Denne deres Synde-Flood,
Der med hand i JEsu Troe
Sov hen til Guds ævig Roe!
JEsus os dend Naade kiende,
I slig Troe vort Liv at ende.
Th. Kingo.

Over Evangelium, Mat. 23.
Under dend Melodie:
I JEsu Navn skal ald vor etc.

1.

VAag op og see,
See til Jerusalem,
Hvad Straff og Vee

* 109

Dig skal med Tiden skee
Aff det Barn i Bethlehem!
See, hvor hans Bud er foragt,
Og dend Pagt
Hand dig i Naade vil
Saa gierne byde til!
Du udøes Propheters Blood,
For dit Hierte er begrood
Med et skamløst Overmood.

2.

O Gud og Mand,
Svøb mig udi din Barm,
Giv mig Forstand,
Jeg hos dig blive kand,
Under skyggen aff din Arm!
Breed Vingen din til mig ud,
Lad din Brud,
Hves Kiød du paa dig tog,
Ey døe i Syndsens Aag!
Lad din Naades Kluk og Kald
Til din Faarestj og Stald,
Reyse mig aff Adams Fald.
Th: Kingo.

110

Over Joh. I, v. II. Hand kom
til sine Egne, etc. Under dend Melodie:
Som en Hiort med Tørst befangen, etc.

1.

ALle Ting er underfulde
I vor Frelsers Jule-Fest!
Himlen ligger nu paa mulde!
Gud er bleven Jordens giest!
Hand har brudt sin Himmel-Sal,
Ligger ned i Jordens Dal!
Til sit eget Folk hand tragter,
Dog de ham kun lidet agter.

2.

Himlens Ære, Liv og Naade
Fører dette Himmel-Noor,
Salighed og ævig Baade
I hans Barm og Hierte boor!
O lyksalig er dend sted,
Hvor hand sætter sine Fied!
Men det hierte saligt bliver,
Som sig til hans Bolig giver.

3.

Fædrene vaar snart forgremmed,
Førend du, min JEsu, kom,
Der du kom da blevst du fremmed,

* 111

Saadan vendtes Bladet om!
Dig dit eget Folk forskiød,
Og slet ingen Ære bød,
Neppest fik du Lov at ligge
Som et Barn der gaar at tigge.

4.

Naade-Solen aff dit Øye
Snarer' ey paa Jorden stak,
Før at Mißgunst, Had og Møye
Blev din allerførste Tak!
Satan, som om Jorden løb,
Beed udi dit Barne-svøb,
Og ophidsed sine Hunde,
At de dig fordærve kunde.

5.

Blant din' egne vaar der ikke
En aff Tj som kiendte dig,
Men de fleeste vilde stikke
Effter dig forræderlig!
Dine Tienere de slog,
Myrdte, hudstrøg og forjog,
Stødte, steened' og bespotted
Og mod dig sig sammenrotted.

6.

Du i deres Barm dig lagde
Og det reene Jomfru-skød,
Der udi de dig mishagde,
Haan og spot dig derfor bød!
112 Satan, sygdom, sorg og synd
Drevst og lægte du med fynd,
Men din Løn blev steen og Avind,
Svøber, Toorne, Kors og Glavind.

7.

Ræven i sin Lure-hule
Haver meere sikkerhed,
Ja paa Kvisten vilde Fugle,
End som du paa Jorden veed!
Blant din egen Folke-fær
Er saa faa der har Dig kier,
Hedninge de Dig annamme,
Og giør Jøderne til skamme.

8.

Hierte JEsu, er din Lykke
Blant dit eget Folk saa slet,
Kom du da min Siæles smykke,
Jeg vil affstaa ald min Ræt
Til mig selv, og give mig,
Lille søde JEsu, Dig,
Mig vil jeg Dig gandske give,
At Du min igien vil blive.

9.

Siælen dend er dog din egen,
Kroppen dannede din haand,
Derfor er din Ræt saa megen,
Baade til min støv og Aand!

* 113

Tag mig da, besid mig heel,
Du min Siæles gandske deel,
I dit Korß og i din Ære
Lad mig din Liv-egen være.
Th:Kingo.

O JEsu Christ som Manddom tog, I reene Jomfru-Live, Stoor Kierlighed dig der til drog, Vort haab du vilde blive, Du saaest vor synd og store Nød, At os stod for dend ævig' Død, Og Helved stod os aabet.

[2] Det lodst du da forbarme dig, Og kund' ey lenger lide, At Satan tog os saa med sig, Du derfor vilde stride, Gaffst dig saa her i Verden ned, Og giorde os en ævig Fred, Alt med din Død og Pine.

[3] Fra dig og dette Budord kom, At vi skal Troen vare, Thi du est eye-good og from, Og vilt os alle spare, Om vi vor Troe der sætte paa, At det skal med os være saa, Som du os siger fore.

[4] Du vorden est vor Broder kier, Os til stoor Priis og Ære, Og altid vil os være nær, Hvad kand vi meer begiære, Er det os ikke en stoor Løn, Vor Broder er || Guds een'ste Søn, Hvo kand os nu fordærve?

[5] Priis være dig ævindelig, Som os dend Gunst beviiste, Vi være maa Guds børn med dig, O kiere Broder Christe, Saa maa nu hver Mand være glad, Og takke Gud i allen stad, Hand er vor kiere Fader.

Til denne Dag henhører og efterfølgende Psalmer.

Maria hun er en Jomfru reen, etc. pag. 117.

Ald dend gandske Christenhed, etc. pag. 124.

Lovet være du JEsu Christ, etc. pag. 121.

Gud Fader og Søn og hellig Aand, hannem bør etc. p. 91.

*
114

Paa dend Tredie Juledag,
Over Epistelen, Tit. 2. v. 11. til Enden.

Under dend Melodie:
Dend signede Dag er os beteed, etc.

1.

GUds Naade-Lyvs og salighed,
Som Solen sig udspreder,
Og giør paa alle hierter meed,
Der sig for Gud udbreder;
Dend tugter os at vi skal gaa
Og Verdens Lyster spytte paa,
Vi JEsu Børn maa være,
Paa Dyd og Tugt at legge vind,
Saa vi maa følge hannem ind
I Himlens ævig Ære.

2.

Ah at vi paa vor Jule-Vagt
Aarvaagne kunde være,
Og give paa vor JEsum agt,
Vort hierte til ham bære,
At vi med Troe, med Bøn og Raab,
Vor Saligheds det herlig haab
Undfange kand med Glæde,
Som tog sig paa vort syndig Kiød,
At Urætfærdighed og Død
Hand under kunde træde.

* 115

3.

Hand med sin Guddoms hellighed
Vil rense os og give,
Vi for hans Fødsel, Blood og Sved
Hans Eyedom skal blive,
Hvorfor hand og til Troens Frugt,
Sig til en sød og herlig Lugt,
Ved Aanden os skal styrke,
At ey vi eene med vor Mund,
Men virkelig aff hiertens grund,
I Kierlighed ham dyrke.
Th: Kingo.

Over Evangelium, Joh. 21.
Under dend Melodie:
I JEsu Navn skal ald vor Gieming etc.

1.

HVor tryg en Vey
Est du, O JEsu sød,
Siig ikke Ney,
Min siæl, og skub dig ey,
Om det galdt dit Liv og Død!
Gak du kun foort hvor hand vil,
Og see til,
Du bliver taus og tyß,
Og giver Korset Kyß!
Naar kun JEsus Formand er,
Og din Byrde med dig bær,
Vel er da din Reyse-Fær.

* 116

2.

O JEsu bliv
Min Vandrings Rette-snoor,
Din Naade giv,
At jeg i dette Liv
Mister ey dit Foode-spoor!
Tag, JEsu, mig ved din Haand,
Lad din Aand
Oplyvse mine Trin,
Med Naadens Sole-skin,
Jeg i dine Fied kand gaa,
At jeg under Korset maa
Ævigt Liv og Ære faa.
Th. Kingo

Over Høyesangens I. Cap.
3. Vers.
under dend Melodie:
Jeg vil din Priis udsiunge, etc.

1.

MIn Sool, min Lyst, min glæde,
Min JEsu, hiertens Ven,
Hvor længes jeg at træde,
Og komme til dig hen!
Jeg har en Jule-sanig
I Hiertet dig at yde,
Som skal med Tak udflyde,
Hielp selv min Troes gang.

117

2.

Mens Ah! de Verdens Bomme
Og Bolte hindre mig,
Jeg ey saa rask kand komme
Til, søde JEsu, Dig!
Her legges steen og stød
For Foden alle stæder,
I dig jeg mig dog glæder,
Og maa mig længes død.

3.

Mand siger mig, Du ligger
I Krubbe, Høe og straa,
Kun liig en usel Tigger!
Jeg dig dog gierne saae!
Nu siger mand, hvad kand
En arm hos arme giøre?
Dog hviskes i mit Øre,
Du est aff anden Stand.

4.

Mand siger, at Dig følger
Kun Korß og Kummer med,
Og at mand gaar i Bølger,
I dine Fode-fied!
Ja Død og Satan til,
Sampt Verdens mægtig skare
Vil sætte dem i Fare,
Som Dig opsøge vil.

118

5.

Sligt mig vel meget hindrer
Og ißner mig mit Blood,
Dog er der lit der lindrer
Mig ved min Hierte-Rood;
Jeg veed ey hvad det er!
Det er en Lyst og Længsel
At følge Dig, om Trængsel
Mig end til Døde skiær.

6.

Du seer dog hvad mig brekker,
Jeg intet kand formaa,
Min egen Krafft ey strekker
Til Himmel-høyt at gaa!
Saa drag mig effter Dig!
Du skalt ey bruge Svøbe,
Jeg villig nok vil løbe,
Naar du kun hielper mig.

7.

Lad komme Korß og Klemmer,
Sverd, Øxe, Baal og Ild!
Lad Satan og hans Lemmer,
Og Verden blive vild!
Drag mig kun, JEsu, foort!
Det er jo dog en Glæde,
Til Livet at indtræde,
Igiennem Dødsens Poort.
Th:Kingo.

119

Under dend Melodie:
Som en Hiort med Tørst befangen, etc.

1.

LOv og Tak og ævig Ære
kee dig, O Guds hierte Søn,
Som en Tiener vilde være
Kommen udaff Davids kiøn!
Søde JEsu, lær du mig
At jeg vandrer rettelig
Og i dine Fodspor træder,
Ja udi din Vey mig glæder.

2.

Lad mig aldrig dig forsage,
Om end Kors og Kummer mig
Skal i denne Verden plage,
Men at Jeg dog Hiertelig
Elsker dig indtil min Død,
Og forsukrer ald min Nød
Med din Fødsel, Død og Smerte!
Tag dem aldrig fra mit Hierte.
Th:Kingo.

* * 120

Her hen hører og disse Psalmer

Fra Himlen høyt kom vi nu her, etc. pag. 118.

HErre Christ Gud Faders enbaarne Søn, etc. pag. 89.

Paa dend Søndag imellem
Juuledage og Ny Aars Dag.

Over Epistelen, Gal. 4.
Under dend Melodie:
HErre JEsu Christ ald Verdens Trøst, etc.

1.

VI vaare under Lovens stand,
Som Unge Myndling' ere,
Der vel til deres Gods og Land
En Sønlig Ræt kand bære,
Dog under Pleyemesters Agt,
Og Fædres Testamentes Pagt,
I visse Aar maa være.

2.

Saa vaar i gamle Testament
De salige Forfædre,
For Børn de vaar aff Gud bekiendt,
Saa vilde hand dem hædre:
Dog vaar de knytt' i Lovens Tvang,
Indtil Gud vilde selv en gang
Sig i vort Kiød fornedre.

* 121

3.

Der Tiden saa fuldkommen blev,
Gud da sin Søn nedsendte,
Fød aff en Qvinde Jomfru giev,
Vort Kiød aff hende hente,
Hand slog os løs aff Lovens Aag,
Og hendes Band og Byrde tog,
Men Frihed til os vendte.

4.

Ved hannem har vi Børne-Ræt,
Vi Mænd aff Børn kand blive,
Vor Arve-Lod er til os sæt,
Hans Aand skal os indgive
At raabe, Abba Fader, kom,
Hielp dine Børn og Eyedom,
Dig i vor Siæl at skrive.

5.

Vi nu som Tiener' ikke meer
Og fremmede skal regnes,
Som Sønner og som Døttre seer
Vi os aff Gud begegnes!
Vort Jule-Barn har det og giort,
At vi til Himlens Fryde-Ort,
Guds Arvinger optegnes.
Th: Kingo.

*
122

Over Evangelium, Luc. 2.
Under dend Melodie:
I JEsu Navn skal ald vor Gierning, etc.

1.

HØr! Under stoor
Udi vor Jule-Søn!
Hans Rygte groer,
Og Simeon hand troer,
Møder med sin hiertens Bøn!
Fald og Fordærvelse skal,
Uden Tal,
De Onde ved ham faa!
Men Fromme skulle naa
Ald Opreyßning ved hans Arm,
Sverdet giør dog Saar og harm
I hans hierte Moders Barm.

2.

Ah! at jeg saa,
I Faste, Bøn og Bood,
Med Anna maa
I HErrens Tempel gaa,
See ham i mit Kiød og Blood!
Giv mig at kysse din Mund,
Denne stund,
I Tanke, Troe og Sind,
Kom mig i Hiertet ind!

* 123

At jeg fremmes alt i dig,
Naade, Viisdom idelig
Voxe ved din Aand i mig.
Th:Kingo.

En Anden
Under dend Melodie:
Maria hun er en Jomfru reen, etc.

1.

VI med forundring daglig maa
Til JEsu Kundskab træde,
Og i hans boligs Forgaard staa
Med stoor forundrings glæde,
Hans Krybbe og hans Fødsels sted,
Dend bør vi med
Forundrings Taare væde.

2.

Med Joseph og Maria vi
Maa vel aff Under sige,
At hand til Verdens Trængsels stj,
Fra Thronen vilde stige
Og Himlens Herlighed affstaa,
For Høe og Straa!
Det Under har ey lige.

3.

Selv Joseph og Maria kand
Det Under aldrig glemme,
At de om Barnets Guddoms stand
124 Jo meer og meer fornemme!
Selv Satan ikke denne Rood,
Og Guddoms Flood
Oprykke kand og dæmme.

4.

Med Simeon vi ynske vil
Ald Naade, Held og Lykke!
Bliv sterk, O lille Kæmpe, til
Din Fiendes Hals at trykke,
Iføer dig Krafft, bliv sterk og stoor,
Du Himmel-Noor,
Du Siælens dyre smykke.

5.

Bliv dennem kun en snuble-steen,
Som sig paa dig vil støde,
Lad dennem falde sig til Meen,
Ja blive skændt og øde!
Men reys dem op som paa dig troe,
Dem vil du jo
Med ald din Naade møde.

6.

Men, O Maria, skal din Siæl
Og tugtig' Hierte finde
Sit Sverd, sit Korß, sin sorrigs Pæl,
Du beste Jordens Qvinde!
Det faar saa gaa som Gud hand vil,
Vær du kun still',
Hand skal dit Saar forbinde.

125

7.

Gid vi med Bønnen Dag og Nat,
Med Faste, Graad og Klage,
Som Anna tager JEsum fat,
I alt vor Levnets Dage!
At hand os saa aff ald vor Nød,
Fra Synd og Død,
Vil til sin Glæde tage.
Th: Kingo.

Til denne Søndag kand og bruges
disse Psalmer.

Fra Himlen høyt komme vi nu her, etc. pag. 118.

Nu er fød os JEsus Christ, etc. pag. 120.

Maria hun er en Jomfru reen, etc. pag. 117.

Ald dend gandske Christenhed, etc. pag. 124.

Paa Nyt Aars Dag.

Over Epistelen, Gal. 3, 23. 29.
Under dend Melodie:
Guds Godhed vil vi priise, etc.

1.

HVor kand vi Gud fuldpriise
Med hiertens Takke-sang,
Som gav os Lov og Liise
Fra Lowens haarde tvang!
Der Troens Sool og Dag
Begyndte at oprinde,
Med JEsu Fødsels Minde,
Til Saligheds Behag.

126

2.

Guds Pagt sig fordum tegned
Udi vor Forhuds Blood!
Nu Ordets Dug er regned
I Daabens reene Flood,
Hvor JEsus hand os toer,
Som lod sig selv omskiære,
Til Lowens siste Ære,
Hvis skygge der med foer.

3.

Bort da med Lowens Sæder
Og hendes strenge Tugt!
Thi JEsus hand os glæder
Med Evangeli-Frugt,
At alle de som troe,
Og i hans Navn er døbte,
Er ved hans Blood gienkiøbte
O søde Siæle-Roe!

4.

O JEsu, vi dig ære
Til Himlens høye Top,
For du dig lodst omskiære,
Og bandt saa Lowen op!
O blodig Nyt-Aars Søn,
Lad dine blodig Taare
Trøstfylde hver vor Aare,
O JEsu, hør vor Bøn!
Th:Kingo.

*
127

Over Evangelium, Luc. 2.
Under dend Melodie:
I JEsu Navn skal ald vor Gierning, etc.

1.

VElkommen hid,
I søde JEsu Navn,
Du Nyt-Aars Tiid,
Oprind os good .og bliid,
Til vor Siæls og Legems Gavn!
Lad Fredens Sool i det Aar,
Nu omgaar,
Omskinne Jordens Bold,
Med Fred saa mangefold!
Gid i HErrens Frygt vi maa
Jordens rige Frugter faa,
Og aff Synden daglig staa!

2.

Kom Siæl, ah kom,
At du i JEsu maa
See dend Guds Dom,
Hvordan de skar ham om,
Og hvad Navn hand monne faa!
Ah, holdt dig nær til dend Flood,
I hans Blood,
Som læger ald din Brek,
Og toer din Synde-sek,
At du bliver skiær og hvid,
Fra din synd og skam befriid,
Til dend ævig Nyt Aars Tiid!
Th:Kingo.

128

En anden Nyt Aars Sang,
Under dend Melodie:
Guds Godhed ville vi priise, etc.

1.

DEt gamle Aar har Ende,
Det Ny Aars klare Sool
Begynder alt at rende
Paa HErrens Himmel-stool!
O Gud vi takke dig,
Vi kand i Fred og Glæde
Udi dit Tempel træde,
Med Sundhed hver for sig.

2.

Din Kirke med dit Øye
Du haver vogted vel,
Og givet os til nøye,
For vores arme Siæl,
Dit reene Livsens Ord,
Med begge Sakramenter,
Og lagt os Himlens Renter
Ind paa dit Naades Bord.

3.

Vor Konges Huus og Throne,
Og høye Konge-Blood,
Hans Scepter og hans Krone,
Dend store Konge-Rood
129 Endnu i Blomster staar!
Vor JEsus give Lykke
Til Kongens Huses Smykke,
I alle Verdens Aar.

4.

Hver Stand i Kongens Lande
Endnu er vel ved Magt,
Ulykkens Ild og Vande
Er demped og nedlagt!
Sverd, Pest og Hungers Nød
Saa hart har ikke plaget,
At de har foraarsaget
Flugt, Fengsel eller Død!

Merk: Naar Kriig har indfaldet, kand dette Vers siunges, men ellers udelukkes.

5.

I Krigens store Lue
Du førte Kongens Sverd,
Og spendte ham sin Bue
Udi hans Ledings-Fær!
Dig sterke Zebaoth
Vi derfor ville priise,
Giv frem ad Fred og Liise,
Med alt det som er got.

I lige maade siunges og dette, naar smitsom Sygdom har grassered.

130

6.

Dend smitsom Syges Aande,
Dend hielpeløse Pest,
Som giorde megen Vaande,
Og Døden bad til Giest,
Dend er nu dreven hen
Ved HErrens hielp og Hænder,
Vi det med Tak erkiender,
Som leve nu igien.

Naar Dyrtiid haver været, kand siunges dette Vers:

7.

Dend Hunger som der trengde
Saa mangen Siæl i Fior,
Da du din Brødkurv hengde
Høyt op fra mangens boord,
Til hannem synes nu,
At du aff dine Gaver
Velsignelser tillaver,
Og kommer os ihu.

8.

Enhver som i dit Tempel
I Dag er kommen ind,
Vi bær din Naades stempel
Paa Legem, Siæl og sind!
Tak for hver Naade-stund,
Som du os haver givet
Til at forbedre Livet,
Tak, Tak aff hiertens grund.

131

9.

Lad Tidens Hiul omdrive,
Lad vexles Dag og Nat,
Men lad, O Gud, os blive
Fast paa dit Hierte sat!
I Jesu Christi Navn,
Lad Aaret til os bære
Alt hvad dit Navn kand ære,
Og tiene til vort Gavn.
Th. Kingo.

GUds Godhed ville vi priise, Vi Christne store og smaa, Med Sang og Aandelig Viiser, Hannem altid takke saa, For sine Velgierninger, Hand dette Aar forgangen Beviiset haver mangen, Som vel befundet er.

[2] Først lader os betragte Den HErres store Miskund, Og ikke saa ringe agte Hans velgierninger mangelund, Men altid tenke der paa, Hvad hand i Aar haver givet, Til Føde og at klæde Livet, Riig, Fattig, store og smaa.

[3] Embeder, Skoler og Kirker Beviiser good Rolighed og Fred, Baade Unge og Gamle bespiiser, I dette Land og sted, Udaff sin milde Haand, Sin Godhed haver hand os givet, Fordervelsen haver hand bortdrevet Fra disse stæder og Land.

[4] Hand haver os bevaret, Aff Faderlig Gunst og Naade, Men haffde hand os betalet, Effter vor Synd og Daad, Med lige Straff og Pine, Vi haffde lenge siden været øde, Af Sorrig og skade døde, Hver for Mißgierninger sine.

[5] Effter en Faders Hierte, Er hand os naadig vist, Naar vi vor Synd begræde, Og troe paa JEsum Christ, Uden ald skrømpterj, Forlader hand os Brøden, Formindsker der til Møden, Staar os saa trolig bj.

132

[6] For saadan din Mildheds Gaffver, O Fader i Himmerig, Som du os givet haver, Priise vi dig inderlig, I JEsu Christi Navn, Vi bede dig saa saare, Giv os et Fredeligt Aare, Dig til Ære og os til Gavn.

Paul: Eberus.

Under dend Melodie:
JEsu søde Hukommelse, etc.

JEsus i Hiert' og Mund er sød, JEsus en Hielper sand i Nød, JEsus er Siælens Lyst i brøst, JEsus en Synders beste Trøst.

[2] JEsus de Armes Forsvar bliid, Jesus fortrængdes haab og Liid, Jesus de svages Leve-Rood, JEsus de siuges Raad og Bood.

[3] JEsus er Kongers Krone skiøn, Jesus de Blindes Lyvs og Løn, Jesus Skibbrudnes Klippe stærk, Jesus formilder Hiertens Værk.

[4] JEsus hver fattig giver Brød, Jesus er Troens Rood saa sød, Jesus er Kongers Prydelse, JEsus vor søde Frelsere.

[5] JEsus et Maal at løbe til, JEsus hand alle frelse vil, JEsus er Vandrings-Folkes Vey, JEsus bedrøver sine ey.

[6] JEsus dend høy'ste Værdighed, Jesus dend største Kierlighed, JEsus en ræt Lyksalighed, JEsus dend beste nogen veed.

[7] JEsus ald sødheds stemme good, JEsus ald Magtes Grund og Rood, JEsus Forstands begyndelse, JEsus ræt snildheds stifftelse.

[8] JEsus hand er de Godes Trøst, JEsus en Hielp i Nød og brøst, JEsus de Frommes Tæring good, JEsus sit Liv hand for os lood.

[9] JEsus en salig Vey og Gang, JEsus en ævig Glæde-Klang, JEsus dend høyste Konge stoor, JEsus hver Hungrigs Mad paa Boord.

[10] JEsus ald Frygt med Fred giør mæt, JEsus dends Lyvs ham elsker ræt, JEsus en Lædsk' i Siælens Kriig, JEsus dend Armes Medgifft riig.

133

[11] JEsus Anfører for en hver, JEsus Fortornes Lygte er, JEsus de Syges styrke sand, JEsus mod Tørst ræt Kilde-Vand.

[12] JEsus et Haab i Angst og Sorg, JEsus de Faderløses Borg, JEsus dend Kong' at troe oppaa, JEsus et Slot os frelse maa.

[13] JEsus vor Lærdoms Regel her, JEsus vor rætte Mester er, JEsus en sød Music || og Lyd, JEsus ald Sang, ald Glæd' og Fryd.

[14] JEsus vort Huuß i Verden her, JEsus vor Brudgom hissed er, JEsus vor Broder Gud og Mand, JEsus vor trygge Ven forsand.

[15] JEsus vor eene Salighed, JEsus vor eene Rolighed, JEsus vor eene styrk' og Krafft, JEsus vor Lives Rood og Safft.

[16] JEsus vor høyste Sødhed er, JEsus vor Himmels Manna kier, JEsus vor søde Drik og Viin, JEsus vor Sukker sød og fiin.

[17] JEsus er ald vor Værn og skiold, JEsus vor Forsvar mod ald Vold, JEsus vor styrke og vor Pragt, JEsum vi dyrke bør aff Magt.

[18] JEsus er Kierlighedens Pant, JEsus Liffs Alter uden Tant, JEsus vor Gud som gaar aff savn, JEsus et mildt og lystigt Navn.

[19] JEsus en Stierne lyvs og skiøn, JEsus vor Nyt Aars Gafve kiøn, JEsus vor hellig Klippe fast, JEsus vor skygg' i heed' og brast.

[20] JEsus de Dummes Maal saa reen, JEsus os klæder uden Meen, JEsus vor Forsvar er alleen, JEsus dend beste Ædelsteen.

[21] JEsus vor Hyrd' og Fader mild, JEsus vor Heldt og Kiempe gild, JEsus vor Mand og Brudgom kiær, JEsus os Himmel-Glæde bær.

[22] JEsus det søde Viintræ good, JEsus det Livsens Vand og Flood, JEsus vor Ær' og Værdighed, JEsus vor Lærer og Prophet.

[23] JEsus udaff Abrahams Blood, JEsus aff Jesse Æt og Rood, JEsus vor Livsens Vey og Ven, JEsus vor Poort til Himmelen.

[24] JEsus vor Gud og HErre er, Jesus sin Faders Billed bær, JEsus befrir af Satans Aag, JEsus os ævig Liv hiemdrog.

* 134

[25] JEsus er baade Gud og Mand, JEsus Immanuel forsand, Vor JEsus End' og Anfang er, JEsus det bæste eyes her.

[26] Ey meer kand tænkes glædeligt, Ey meer kand næffnes tækkeligt, Ey kand forklares søder' Ord, End nu om JEsu Navn er giord.

[27] Ey meer kand favnes ypperligt, Der ey forhværves noget sligt, Som JEsus vores Frelser good, Naar vi ham falde vil til Food.

[28] Hvad kand vi naa saa fast og sterk, Hvor er at loffv' et større Verk, Hvem kand vi høyer' ære her, End dette Barn, som Guds Søn er?

[29] O JEsu, vær Du JEsu min, O JEsu lad mig være din, O JEsu vær Du min Tilliid, Saa har jeg nok til ævig Tiid.

[30] JEsu med Faderen og Aand Skee Priis og Ær' i alle Land, Du hellige Tre-eenighed Skee Lov og Tak i Ævighed.

En Anden, Siunges som:
Nu er fød os JEsus Christ, etc.

GUD vor Fader Søn og Aand, Giv os alle Qvind' og Mand Et got Fredeligt Nyt Aar, Som uden Synd og sorg affgaar, Saa glædelig.

[2] Ingen lever Fredelig, Uden hand har Gud med sig, Som beskiærmer ham hver || stund, Thi ynske vi aff Hiertens Grund, Guds Naad' og Fred.

[3] Gud giv Ordet fremgang sand, Reent at lyd' i alle Land, Uden Tant ræt flittelig, Hver effter det maa skikke sig, Med Ærlighed.

[4] De som os det lære skal, Ynske vi Guds Naade ald, De maa giøre det med fliid, Forarge ey, men lefv' altiid Rætsindelig.

[5] Øffrighed vi ynske saa, At de Magten bruge maa Viiselig med Troe og fliid, Gud til Ære allen Tiid, Og hver til Gavn.

135

[6] Undersaat' og meenig Mand Ynske vi Guds Naad' og Aand, Gud at frygt' og være troe, Og lefve saa med Glæd' og Roe Samdrægtelig.

[7] Hvert et Huuß vi ynske saa, Alt kand skikkelig tilgaa, Og at lykkes Gud til Priiß, Mand og Qvinde ligerviiß Til Lykk' og Gavn.

[8] Tiunde Gud regiere saa, At de flittig tienne maa, Findes lydig, huld og troe, Saa de i Himmerig maa boe, Ævindelig.

[9] Manden med hans Egte-Viiff, Frj fra Trette, Had og Kiiff, Giv dem begge Mood og Sind, Paa HErrens Frygt at legge Vind, I Kierlighed.

[10] At de Unge frygter Gud, Og adlyder HErrens Bud, Voxer i Dyd og Forstand, Det giv dem Christ vor Frelsermand Saa naadelig.

[11] De dem tugte skal med fliid, Giffve Gud sin Naade bliid, Dem at hold' i Ær' og Tugt, Foragt dem ey, men lefve smugt, Med HErrens Bud.

[12] Unge Folk som voxne er, Giv din Naade, HERRE kier, De maa lefve kydskelig, Og fra Kiøds Lyst vogte sig, I Tugtighed.

[13] Syge Folk og skrøbelig', Hielp at lide taalelig, Giør Du dem paa Siælen sund, Og vær dem naadig hver en stund, For Godhed din.

[14] Fristelser og største Trang, Sorg, Forfølgelse og Tvang, Skienker Verden mange her, Men hielp dem naadig, HErre kier, Og trøste dem.

[15] Fattig Folk i deres Nød, Giv got taal || og daglig Brød, Giør dem got til Liv og Siæl, Som du det veedst ræt gandske vel, O naadig Gud.

[16] Embeds-Folk som nære sig Aff Arbeyde rædelig, Giv dem Lykk' og Salighed, At vogte sig med flittighed, Fra Falsk og Svig.

[17] De som haffve stoor Riigdom, Giv at de sig tænke om, Gods at bruge rettelig, De kund' i Troen være riig, For dig vor Gud.

136

[18] Hver Mand giøre got og Gavn, Hielpe hver i JEsu Navn, Dem som trænge haardelig, Gud vil det lønn' i Himmerig, Til ævig Tiid.

[19] Hver som søger Himmerig, Hielp at hand omvender sig, Tilgiv synden, vær ham bliid, Hand maa vogte sig med fliid, Fra Synd og Last.

[20] GUD lad os her leffve saa, At vi ham behage maa, Holde Troe og Kierlighed, Og lefve saa med Glæd' og Fred, I Ævighed.

[21] Holdt os ved din høyre Haand, Løs os aff vor synders baand, Giv os all' et got || Nyt Aar, Som uden Synd og sorg affgaar, Saa glædelig.

Paa dend Søndag imellem
Nyt Aar og Hellig Tre Konger.

Epistelen Rom. 3. vers. 19. til det 23.
under dend Melodie:
Dend signede Dag er os beteed, etc.

1.

HVad skal vi nu med Lovens Aag
Og hendes haarde Knude?
Dend søde Evangeli-Bog
Dends Krampe har lukt ude!
Dem Gud tilforn skrev Lowen for,
Og tvingde med slig haarde Kor,
Til Lowen vaar de bundet!
Nu stikker ey vi meer der i,
Vort Jule-Barn har giort os frj,
Vor Frelse har vi fundet.

* 137

2.

Lad nogen Mund ikkun bestaa,
At Lowen ham kand give
Rætfærdighedens Klæde paa,
Hand skal tilstopped blive!
Thi intet Kiød rætfærdigt er
For Gud ved Lowens Gierninger;
Men dend som ræt skal gieide
Maa uden Lowens Pukken gaa,
Og skal aff JEsu bloodig' Aae
Igiennem Troen velde.

3.

O JEsu, Du os selv bereed
Med Troe og Haabets Glæde!
Din Uskyld og Rætfærdighed
Os gandske overklæde!
At naar vi fodres for din Dom,
Og Lowens Blader veltes om,
Vi da, mens vi har levet
Har ved din Pines Krafft og Fynd
Faat Naade-streg paa ald vor Synd,
Som med dit Blood er skrevet.
Th: Kingo.

*
138

Over Evangelium, Matt. 2
Under dend Melodie:
I JEsu Navn skal ald vor etc.

1.

KOm, JEsu, nu
Herodes hand er død,
Som laa paa Tru
Blodgierig og ublu,
Kom nu hiem, hand er forød!
Stat, Joseph, op, lav dig til,
Gud hand vil
Du skalt med Barnet gaa,
Hans Moder ligesaa,
Hen til Ißrael din Æt,
Est du der ey vel nok sæt,
Gak da hen til Nazareth.

2.

O JEsu, som
Udi Landflygtighed
Paa Jorden kom,
Foragt og Fattigdom
Her i Verden for mig leed,
Sødeste Gud, kom ihu
At jeg nu
I Verden fremmed er,
Og har ey hiemme her!
Tænk paa mig og hielp mig frem,
Med din Naade mig ey glem,
Føer mig til mit rette Hiem.
Th. Kingo.

139

En Anden
Under dend Melodie:
Jeg veed et ævigt Himmerig, etc.

1.

VOr JEsus aff Landflygtighed
Hiemreysen har i sinde,
Thi Døden slog Herodes ned,
Som paa hans Død lood spinde.

2.

Udi fuld glad og good en Drøm
En Engel Joseph vakte,
Og sagde ham, at Dragens strøm
En liden Grav betakte.

3.

Stat op, O Joseph, siger hand,
Din Fæstemøe skal følge,
Som fødde JEsum Gud og Mand,
Nu sattes Modgangs Bølge.

4.

Reys du kun hiem, om end dig skiær
I Sindet nogen qvide,
Omskiønt at Arkelaus bær
Sin Faders Sverd ved side.

140

5.

Der er dog end en liden Plet,
Hvor du kandst boe og bygge
Udi det ringe Nazareth,
Der faar du skiul og skygge.

6.

O JEsu, naar jeg tænker paa
Din Flugt, din Sorg og Møye,
Da flyder mig saa salt en Aae
Paa Brystet fra mit Øye.

7.

Dog trøstes jeg, fordi Du fik
Egypten under Foode,
Hvor før dit Folk i Trældom gik,
Og dem var slet til Moode.

8.

Jeg er, O JEsu, som Du seer,
En arm Udlending bleven,
I Verdens Trældom, Dynd og Leer,
Viit fra din Himmel dreven.

9.

Dog henter Du mig hiem igien
Til din saa søde Hvile,
Min Sorg med Tiden slides hen,
Du til min Hielp skalt ile.

141

10.

Og om en Sorg i Verden skal
Den anden Haanden rekke,
Saa kand dog Du min Jammers Tal
Forlindre og forstekke.

11.

Und mig et ringe Nazareth,
En liden rolig Rede,
Hvor Jeg aff Gud kand blive mæt,
Og JEsum kun oplede.

12.

Saa skal Jeg da i Fryd og Roe,
O JEsu, Dig omfaune
I Himlens rette Hiem og Boe,
Der skal ald Sorrig staune.
Th: Kingo.

Dend anden Kong Davids
Psalme, under dend Melodie:
Jeg beder dig min HErre og Gud, etc.

1.

HVi samler sig den Hedensk Magt
Mod Christina og hans Rige,
Hvad Daarlighed har de i agt,
De ey for Gud vil vige?
Hvi ere dog de kloge Mænd
Og Verdens store Hanse
Saa gandske fra alt got bortvendt,
Og intet mere sandse.

142

2.

Ved dennem selv de sige tør,
Hvad skal vi ham adlyde?
Et Haar det ikke skade giør,
At vi hans Budord bryde!
Thi lader os hans haarde Baand
Aldeles sønderslide,
Det staar udi vor egen Haand,
Om vi det Aag vil lide.

3.

Men hand som udi Himlen boer
Kun leer ad disse Griller,
Bespotter det som støv og Jord
Saa daarlig sig indbilder!
Hand ogsaa skal i rette Tiid
Med Grumhed dem tiltale,
Og lønne dem for saadan Iid,
Med ævig Ild og Qvale.

4.

Guds Raad staar fast, og andet er
End slige Jorde-Mider
I deres Hu og Tanker bær,
Og taabelig paalider:
Til mig Messiam har hand sagt,
I Dag Jeg dig født haver,
Dig, dig min Søn jeg har tillagt
Til Eye disse Gaver.

5.

Dend gandske Verdens Folk og Kreds
Som eget skal du nyde,
Du skalt regiere allesteds,
Dig alle skal adlyde:
143 Dit Ordes Jerne-Kiep skal gaa
Blant dem som blant hin Kruse,
I qvas og smaa dem nederslaa,
Og gandske sønderknuse.

6.

Thi værer viiß' I Konger, I,
I Mægtige paa Jorden,
Og søger til dend rette Stj,
Som Eder viist er vorden,
Med Frygt Gud tiener allen stund,
Med Bevelse jer fryder,
At I maa finde hans Miskund,
Som alle Fromme nyder.

7.

Hans Søn med ydmyg Kysses Iid
I Troens Krafft undfanger,
At hand maa blive eder bliid,
Og I alt Ont undganger,
Mens I endnu paa Veyen er,
Undfly'r hans grumme Vrede,
Som tændes dennem til Ufær,
Der Sønnen ey tilbede.

8.

Som ey har ham for deres Roe,
Hans Trøst og Hielp forgiette,
Og ikke deres Haab og Troe
Paa ham alleene sette,
Men tryg og salig er dend Mand
Som fanget har dend Gave,
At hand til hannem altid kand
Sin Liid og Tilflugt have.
M. Joh. Brunßman.

144

Dend 42. Davids Psalme,
under sin sædvanlige Melodie:

1.

SOm en Hiort med Tørst befangen
Skriger efter Kilde-Vand,
Saa giør min Siæl med forlangen
Effter Gud min Frelsermand,
Effter dend levende Gud
Siæl og Hierte tyrkes ud,
Naar skal jeg engang fremtræde
Til at see Guds Aasyns Glæde.

2.

Med min' Øynes salte Taare
Dag og Nat jeg mætter mig,
Det mit Hierte mest mon saare,
At mand spørger idelig,
Hvor er Gud din Hielp og Trøst?
Derfor er min Siæl udøst!
Har dog Lyst i Flok at gange
Til Guds Huus med Fryde-Sange.

3.

Hvi, min Siæl, vil du dig trykke?
Hvorfor bruser du dog saa?
Bij kun effter Gud, din Lykke
Ved hans Seyerverk skal gaa!
Hand skal give visselig
Aarsag nok at takke sig,
For sit Ansigts Hielp og Ære,
Ihvor slæt det nu mon være.

* 145

4.

Derfor er mig Gud i Tanke,
Mens jeg er i Jordans Land,
Og fra Hermons Bierg maa vanke
Hen til Misars Høy paa stand,
Hvor et Svelg det andet naar,
Og en Bølge anden slaar,
Ja et Liud aff Modgangs Sluser
Mod min Siæl med Grumhed bruser.

5.

Alle dine sterke Strømme
Og de store Floders Magt
Over mig tilliige svømme,
Dog har mig min Gud tilsagt,
At hand mig om Dagen vil
Hielp og Redning sende til,
At jeg skal om Natten siunge
HErrens Low med Hiert' og Tunge.

6.

Gud, min Klippe, vil jeg sige:
Hvorfor haver du mig glemt?
Hvi gaar jeg saa sørgelige,
Og aff Fienden ilde klemt?
Det er ald min Siæles Meen,
Og et Moord i mine Been,
At de mig til haanhed raaber,
Hvor er Gud, paa dend du haaber?

7.

Hvi, min Siæl, vil du dig qvæle,
Og dog storme mod mig saa?
Bii Guds Tiid! hand skal ey dvæle!
Hand og hiertens Tak skal faa:
146 Thi hand lar mit Øye see
Hielp og Naade i ald Vee,
Hand, mit Ansigts Lyvs og Ære,
Ævig skal velsignet være.

VOr GUD hand er saa fast en Borg, Hand er vor skiold og Værge, Hand hielper os aff Nød og Sorg, Der os vil her besværge, Dend gamle onde Aand Er os saa nær paa Haand, Stoor Magt og argelist Hand bruger mod os vist, Har ey paa Jorden lige.

[2] Vor egen Magt er intet værd, Vi snart er overvundne, Dend rette Mand vort Forsvar bær, For ham maa alting bugne, Spør Du ad hvo hand er, Vor JEsu Navn hand bær, Dend HErre Zebaoth, Gud som giør Satan spot, Hand Marken vil beholde.

[3] Det Verden fuld aff Dieffle vaar, Og vilde os opsluge, Dem frygte vi ey ved et haar, Gud kand dem underknuge, Er Verdsens Første vred, Vil || os nu sænke ned, Hand intet dog formaar, Guds Dom hand under staar, Et Guds Ord kand ham binde.

[4] Det samme Ord lar de vel staa, Og der til Utak have, Thi * 147 Gud vil selver hos os gaa, Alt med sin Aand og Gave, Om de tar bort vort Liiff, Gods, Ære, Børn og Viiff, Vi passe ey der paa, De kund' ey meere faa, Guds Rige vi beholde.

D. Mort. Luther.

VIl Gud vor HErr' ey med os staa, Naar vore Fiender komme, Vil Gud vor Sag ey tage paa, Og stride os til fromme, Uden hand Ißrael hielper vist, Og selv forstyrrer Fienders List, Da have vi forlaaret.

[2] Hvad Menn'skens Kraft begynde kand, Vi tager ey til Fare, Hand sidder hos Guds høyre haand, Det Raad kand aabenbare, Naar de stoor Viißdom bruge vil, Saa bruger Gud et andet spil, Det staar alt i hans hænder.

[3] De storme baade fiærn og nær, Som de os vilde æde, Til Mord de have ald begiær, Gud mon de plat forgiæde, De som Haffs-Bølger paa os slaar, Og effter Liv og Levnet staar, Gud lad Dig det forbarme.

[4] De straffe os for Kiætterij, Vort blood de efftertragte, Dog sige de sig Christne frij, Og Gud alleen' at agte, O HErre Gud * 148 Dit dyre Navn Er deres skalkheds skiul og Gavn, O naar vilt du opvaagne.

[5] De deres Mund oplade viid, Og os opsluge ville, Lov, Tak, og Priiß skee Gud altiid, Dend Grumhed kand hand stille, Dend Snare vil hand sønderslaa, Dend falske Lære skal forgaa, Det kand de ey forhindre.

[6] O Gud, Du riiglig trøste vil, De sig paa dig forlade, Din Naades Dør ey lukkes til, Fornufft seer ey dend Baade, Hun sig ey trøste kand i Nød, Dog Korsset hafver nylig fød, Hver dend din Hielp forventer.

[7] Vor Fiender ere i din Haand, Der til hvad de mon tænke, Du deres Anslag || vide kand, Lad Vantroe os ey krænke, Fornufft mod Troen fører Krig, Vil ey troe det tilkommelig, Naar du vilt selver trøste.

[8] Du skabte Himmel, Haw og Jord, Det troe vi og bekiænde, Lad skinne klart dit hellig' Ord, Lad vore Hierter brænde I Troens rætte Kierlighed, Og i en fast Bestandighed, Lad Verden murr' og knurre.

* * Justus Jonas.
149

Paa Hellig Tre Kongers Dag,
Eller
Christi Aabenbarelses Dag.

Lectien Esa. 60. v. 1. til det 7.
Under dend Melodie:
Der JEsus haffde sin Prædiken endt, etc.

1.

VÆr trøstig Sion, JEsu Brud,
Nok har du grædt og grundet,
O giør dig rede, see her ud,
Dit Lyvs er nu oprundet,
Og HErrens store Herlighed
Din JEsus er nu kommen ned,
Nu har du Spillet vundet!

2.

Vanvittighedens Mulm og Mørk
Er stoort paa Jorderige,
Folk gaar som i en taaged Ørk,
Veed lit aff Gud at sige:
Men JEsus Verdens Lyvs er seet,
Som i dit Kiød har sig beteet,
Thi skal ald Mørkhed vige.

3.

Hand skal for dem der nu i slum
Og Siæle-Blindhed vanke,
Ved Glædens Evangelium

* 150

Oplyse Sind og Tanke,
Saa Hedninge skal efftertraa
Udi det store Lyvs at gaa,
Og salig Trøst at sanke.

4.

Luk Øyne op, giv nøye agt,
Hvor Hedninge de komme
Til HErrens store Naade-Pagt,
Blant andre mange fromme,
Som Sønner og som Døttre de
Skal Adgang faa til Gud at see,
O dybe HErrens Domme!

5.

Da skal dit Hierte flyde ud
I store Glæde-Strømme,
Naar du skal see en Christen Brud
Aff Hedensk Herredømme,
Der skal med Guld og Røgelse
For JEsu Christo sig betee,
Hans Manddom at berømme.

6.

O JEsu, Du som Manddom tog,
Hielp os at see og kiende,
At Du os skrev i Livsens Bog,
Gid og vi kunde vende
Vort Guld og Gods, vort sind og siæl
Til alt det Dig behager vel,
Indtil vor sidste Ende.
Th:Kingo.

*
151

Over Evangelium, Matt. 2.
under dend Melodie:
I JEsu Navn skal ald vor Gierning etc.

1.

GAar nu, gaar frem
I viise Herrer, gaar!
Jerusalem
Er ey Guds Fødsels hiem,
Der I hannem intet faar!
Gaar fra Herodes, og hen
Strax igien
Til Bethlehem lar staa,
Der pæger Stiernen paa!
Der er JEsus Livsens Træ,
Falder der paa eders Knæ,
Offrer eders Skatte-Fæ.

2.

Viis ogsaa mig,
Ved Ordets Stierne Vey
At finde Dig,
Og trøstes hiertelig,
Søde Gud, O slip mig ey
Før jeg dig finder, og maa
Med Attraa
Opoffre gandske mig
I Bønne-Røg og skrig!
Du for Guld skal Hiertet faa,
Graaden skal for Myrrhe gaa,
JEsu, Du det ey forsmaa.
Th:Kingo.

152

En Anden over Evangelium,
Under dend Melodie:
Jeg beder dig min HErr' og Gud, etc.

1.

DEt runde Himlens Stierne-Telt
Skal og sit Vidne bære,
Om dend Nyfødde Barne-Helt,
Og om hans Guddoms Ære!
En Stierne sig i Østen fandt,
Hvor ved de Viises Øye
Om JEsu Fødsel blev bekant,
Og søgte ham med Møye.

2.

De reyste til Jerusalem,
Og vented' ham at finde,
De spurde om hans Fødsels hiern
Og hvor hand hviled inde?
Herodes her forskrekkes ved,
Og Salem lige maade,
Dend Barne-Bøddel tog Fortred
Aff dend som fører Naade.

3.

Her kastes op hvert Blad og Brev,
Som vaar om JEsu tegned,
Og udaff det Propheten skrev,
Hans Føde-sted blev regned!
153 O Daarlighed! sin gode Gud
I Brev og Bog at giemme,
Naar hand aff Hiertet lukkes ud,
Og Sindet ham vil glemme.

4.

Saa legger Hedninger en skam
Paa HErrens Folk og Frender,
Som dette Guds uskyldig Lam
Og deres Gud ey kiender!
De Viise gaar hvor Stiernen vil,
I Mørket gaar de andre,
Og i sin Vanarts blinde spil
Ved Middags-Solen vandre.

5.

De Viise finder Stiernen staa
Ræt over Jacobs Stierne,
Og over Huset hvor der laa
Vor JEsus Fromheds Kierne!
O salig vist dend Viißdom er
Som veed Guds Søn at finde,
Ald anden Viißdom Vand ey bær
Til JEsu Kundskabs Minde!

6.

Saa snart de kaster Øyne paa
Dend Gud og Mand tilliige,
Strax rykkes de med hiertet saa
Som til hans Himmerige!
154 De fulde strax paa Jorden ned
For hannem at tilbede;
Saa faar dend Siæl sit hiertes meed,
Der JEsum vil oplede.

7.

Guld, Røgelse og Myrrhe de
For hannem da frembaare,
I Gaven hiertet vaar at see,
Som Gud hand elsker saare!
Bort med ald Verdens Gods og Guld,
Som Viißdom ey regiærer!
Bort med den lumpen Guld-sands muld
Som aldrig JEsum ærer.

8.

Ah! at vi aff de Viise maa
Dend gode Viißdom fatte,
Vi over Verdens Viißdom saa
Vor JEsu Kundskab skatte,
At vi ved Ordets Stierne kand
Os nær til hannem føye,
Med ald vort Guld, vor Magt og stand
Os under hannem bøye.

9.

Kom, arme Siæl, som intet har
Aff Verdens Guld i hænde,
Tænk ey, fordi din haand er bar,
Din Gud dig ey vil kiende!
155 Kom, bær ham kun dit hierte til,
Bær Troe og salte Taare,
Hand dem saa nendsom giemme vil,
Som de Klenoder vaare.

10.

Far vel da du Jerusalem,
Din Pragt du selv maa bære!
Far, Verden, vel, vi reyse hiem,
Og aff de Viise lære,
At vandre did hvor Gud hand vil,
Og lade Verden være,
Saa finde vi nok Veyen til
Vort Land og Himlens Ære.
Th:Kingo.

HErodes, hvorfor frygter du For Christus hand er fød os nu? Dit Kongeriig' hand søger ey, Men viiser os til Himlen Vey.

[2] Dend Stierne som de Viise saae, Til Lyvset lærde dem at gaa, Med Gaver tre beviiste der, Det Barn Gud, Mand og Konning er.

[3] I Jordan hand sig døbe lood, Og helliggiorde Daabens Flood, Der døbtes det uskyldig Lam, Som toer os aff vor Synd og skam.

[4] En Vunder-Gierning skeed' ogsaa I Cana, hvor sex Vandkar staa, I|| dem hand vendte Vand til Viin, Og aabenbared Guddom sin.

[5] Lov, Ær' og Tak skee Dig Guds Søn, Som føddes aff en Jomfru skiøn, Gud Fader og dend hellig Aand Skee Lov og Priis i alle Land.

D. Mort. Luther.
156

FRa Himlen kom dend Engleskar, Som Hyrderne de bleve var, De sagde dem: Gaar, seer oppaa, Guds Søn er lagt i Krybb' og straa.

[2] I Davids Stad i Bethlehem, Saasom Michæas sagde frem, Der findes hand dend HErre Christ, En Frelsere aff Davids Qvist.

[3] Vi derfor høyt os fryde bør, Fordi Gud os saa nær tilhør, Hand er vor Broder og vort Kiød, Aff Gud og aff Maria fød.

[4] Hvad kand nu skade synd og Død? Gud er med eder i ald Nød, Lad Sa||tan storme med sin Magt, Hand slagen er ved Guds Søns Pagt.

[5] Hand eder ey forlade vil, Men give Synden gierne til, Trods Fristelser, trods ald dend Vee, Som eder kand i Verden skee.

[6] Guds Slegtinger I ere nu, Hand kommer nok sit Kiød ihu, Thi takker Gud aff Hiertens grund, I Haabet trøstig' allen stund.

D. Mort. Luther.

En Anden.
Under dend Melodie:
Kom O Hedning-Frelser sand, etc.

JEsus Christ i Jødeland Lod sig føde Gud og Mand, Stiernen baade lyvs og klar Saaes i Luften aabenbar.

[2] Viise Mænd aff Øster-kandt, Der de saae dend Stierne grandt, Skyndede sig strax paa stand, Og forlode deres Land.

[3] Ginge til Jerusalem, Og med fliid bespurde dem, Hvor de dend nyfødde Søn Kunde offre skienk og Bøn.

[4] Der Herodes det fornam, Blev hand meget ond og gram, Hand i Frygt og fare sad, Og med ham dend gandske Stad.

[5] Alle Lærde i sit Land, Strax tilsammen kaldte hand, Og udforskede med fliid Christi Føde-sted og Tiid.

157

[6] I det ringe Bethlehem, Er Messiæ Føde-hiem, Læser vi i Skriftens Boog, Svarede dend Skare kloog.

[7] Hand fremkaldede paa stand, De som var fra Persen-Land, Og med fliid dem frittede, Naar dend Stierne lod sig see.

[8] Reyser jlig, sagde hand, Til dend Stad i Jødeland, Og randsager flittelig, Hvordan Alting haver sig.

[9] Naar I saa dend sag i grund Har udspurdt, da samme stund, Kommer, lader mig forstaa, Jeg det Barn tilbede maa.

[10] Der de hørde Kongens Mund, Reysde de dend samme stund, Stiernen sig tilsiune lood, Og for dem paa Veyen stood.

[11] Til dend over Huuset kom, Hvor i var det Barn saa from, Med Forældre begge too, De der indgik gandske froo.

[12] De falt ned paa deres Knæ, Lod op deres Skatte-Fæ, Gaver prægtig og Trefold Offred de dend Konge bold.

[13] Guld anstod dend Konge prud, Røgelse dend HERre Gud, Myrrha som et Menniske, Tiente hans Begravelse.

[14] Gud dem varde hemmelig Om Herodis Mord og svig: Strax en anden Vey de fand Hiem til deres eget Land.

[15] Kiære Gud og Fader bliid, Dig vi prise allen Tiid, At Du blinde Hedninge Vilde giøre salige.

[16] Dig skee Lov, O JEsu Christ, Du est Jacobs Stierne vist; Lyvs udi mit hiert' og sind, Send dit ord og Aand der ind.

[17] Jeg Dig ræt bekiende kand, For min Konge, Gud og Mand, Dig tilbede hiertelig I min Aand ydmygelig.

[18] Offre dig min Bøn og Troe, Med en fyrig Aand og froe, Uforfalsket Kierlighed, I mit Kaars Taalmodighed.

[19] Siden gaa dend rette stj, Paa min Reyse frisk og frj, Til mit rette Faders Land, I din ævig Himmel-stand.

[20] Der ævindelig at boe, I bestandig || Fred og Roe, Priise Gud for Naade slig, Altid og ævindelig.

M: Niels Sørensøn.
158

Paa dend første Søndag efter
Hellig Tre Konger.

Over Epistelen, Rom. 12.
under dend Melodie:
Om Himmeriges Rige ville vi tale, etc.

1.

VEd ald vor Guds Barmhiertighed,
Ved JEsu Død og bloodig Sved,
Jeg eder nu vil raade,
I Chrisme Brødr' og Systre med,
At I med hiertens hellighed
Seer an Guds store Naade,
Til eders Siæle-Baade.

2.

Gid eders Legemer I maa,
Med Lyst og hellig Andagt saa
Til eders Gud frembære,
At I med Troe og sund Forstand
Guds Tieniste forrette kand,
Og færdig' altiid være
Til JEsu Lov og Ære.

3.

O! siger Verdens Lyst: Far vel,
Fornyer eders Sind og Siæl,
Paa det I kunde prøve,
Hvor got det er at frygte Gud,
Og lyde ræt hans Ord og Bud,
Og sig i Dyd at øve,
Og Aanden ey bedrøve.

159

4.

Jeg ved Guds Naade raader hver,
Hand haver ey sig selv for kier,
Men sine Kræffter maaler
I Hiertens hellig Ydmyghed
Ved Troens Maade: Thi hand veed
At HErrens Øyne-straaler
Slet ingen Hoffmod taaler.

5.

Blant vore Lemmers Ledemood
Er en dend anden ey for good,
Vor Hoved Fooden tiener;
Vi og saa er' i Christi Krop,
Som Ledemod, fra Taa til Top,
Indknyttede med Seener,
Saa JEsus os foreener.

6.

Saa dog vi ey i Gaver er
Hin andens Liige, bør dog hver
Dend andens Lem at være,
I JEsu Legems Kierlighed,
Saa vi hver andre derfor veed
At elske, tiene, ære,
Hvor til os Gud regiære.
Th:Kingo.

160

Over Evangelium, Luc. 2.
under dend Melodie:
I JEsu Navn skal ald vor etc.

1.

HVor gaar Du hen,
O søde Himmel-Søn,
O Siæle-Ven,
Du hittes vel igien,
For din Moders sorg og Bøn!
Du stunder did hvor Du kand
Med Forstand
Og Himmel-Viisdom see,
At Gud kand Ære skee,
Lærdes Viisdom er kun skarn,
Deres Vidd kun bruddet Garn,
For Dig lille Tolff-Aars-Barn.

2.

O JEsu, som
Forstood Forældres Ræt,
Og med dem kom
Saa lydig og saa from,
Til det ringe Nazareth,
Lær mig at lyde min Gud
Og hans Bud,
Forældre ogsaa med
I ydmyg Kierlighed,
Jeg i Alder voxe maa,
Frem i HErrens Viißdom gaa,
Og din ævig Naade faa.
Th: Kingo.

161

En Anden,
Under dend Melodie:
Jeg vil mig HErren love, etc.

1.

HVor stoor er dog dend glæde,
At mand med JEsu maa
I HErrens Tempel træde,
Og i hans Forgaard staa!
Dend Lyst, dend Roe, dend Ære
Kand aldrig siges ud,
Naar Siælen hun maa være
Sin Frelsers Kirke-Brud!

2.

Op Siæl, og agt vel nøye
Din JEsu Kirke-fær,
Gud gaar for hver Mands Øye,
Og lar sig lede her
Udaff Forældres Hænder,
I Lydighedens Baand,
Som selv ald Jordens Ender
Og Himlen har i Haand.

3.

O Tempel, hvad din Lykke
Paa denne Dag er stoor,
At JEsus selv vil smykke
Din Helligdom og Koor!

* 162

Gid Hierterne kun vilde
Annamme hannem, saa
Som hand, ald Naades Kilde,
I dem vil gierne gaa.

4.

Mens, ah! Guds Tempels Ære
Er lagt i støven ned!
Enhver sig selv kand lære!
Aff JEsu faa kun veed!
Hans Ord, hans Himmel-Tale,
Hans Prædiken, hans fliid,
Mod dem tør hver Mand gale,
Og giøre Munden viid.

5.

I Dag er JEsu Sæde
Iblant de Lærdes Flok,
Dog findes ingen Glæde
I deres Hierte-Blok!
De søger Skrifften nøye,
Men JEsus kiendes ey,
Som staar for deres Øye,
Thi stolthed siger Ney.

6.

O JEsu, gid Du vilde
Mit Hierte danne saa,
Det baade aarl' og silde
Dit Tempel være maa,

* 163

Du selv min Hierne vende
Fra Verdens kloge Flok,
Og lær mig Dig at kiende,
Saa har Jeg Viißdom nok.
Th. Kingo.

JEsu Forældres Sorg over
hans Bortværelse, udi en Samtale
imellem Maria og hannem.
Under dend Melodie:
O JEsu for din Piine, etc.

Maria.

1.

O Himle, hvad for Vaade
Er det mig legges paa?
Hvor er dog nu dend Naade
Jeg skal for andre faa?

2.

Blant alle Jordens Qvinder
Jeg ulyksaligst er!
Saa stoor en Sorg jeg finder
Som mig til Graven bær!

3.

Ah! at jeg Navn og Ære
Aff JEsu Moder fik!
Det Jeg ey kunde bære
Med bedre Sands og skik.

164

4.

Hvi tog Jeg ikke vare,
At JEsus ey gik bort!
Du Jord min Graad skal svare,
Hvad vaar min Glæde kort!

5.

Vaar det dend Trøst mit Hierte
Paa Fæsten skulde faa,
At slig en grusam Smerte
Mig over skulde gaa!

6.

Til Tempelet med Glæde
Jeg med min JEsu gik,
Min Hiemgang maa jeg græde,
Jeg ham ey med mig fik.

7.

Hvor vaar' I mine Tanker,
Mit Øye, Hierte, Hu?
Jeg hart paa eder anker,
Hvi sov I alle nu?

8.

Er JEsus borte bleven?
Ah! borte JEsus er!
Min Siæl er sønderreven!
Hvad skal jeg tænke her?

165

9.

Dend Engel mig behaged,
Der hand bebuded mig,
Har hand igien dig taged?
Hans Helsen vaar ey slig!

10.

O Ney! O vj! Jeg tænker,
Dend Bloodhund og Tyran,
Herodis Søn, hans Rænker
Dig nu er faldet an!

11.

Om Templets skiønhed kunde
Dig holde op i sær,
Det veed Jeg ingenlunde,
Om Du est bleven der!

12.

Om Du blant Slegt og Frender
I Sælskab kommen est,
Det veed dend Gud der kiender
Min hierte-sorrig best.

13.

Kom Joseph, lad os vende
Til HErrens Tempel hen,
Gud tør os Veyen kiende
At finde ham igien.

166

14.

See der! O see dend Glæde!
See der er JEsus sat
Op i de Lærdes Sæde!
Her er vor Siæle-skat.

15.

Mit søde Barn, min Ære,
Min Lengsel idelig,
Gud skal velsignet være,
At vi her finde dig.

16.

Hvi giorde Du os dette?
Hvi finde vi Dig her?
Aff hierte-sorrig trette
Jeg og Din Fader er!

17.

Hvi giorde Du os dette?
Jeg det ey tænke kand,
At Du os vilde sette
I slig Bekymrings stand.

JEsus.

18.

Hold, hierte Moder, inde,
Hold, Joseph, op med graad!
I kand ey Veyen finde
I HErrens skyvlte Raad.

167

19.

Jeg eders Huus vil kiende,
Og lydig hiem ad gaa,
Guds Huus Jeg dog skal vende
Flux meere fliid oppaa.

20.

Min Faders Navn og Ære,
Hans Huuses herlighed
Skal ald min omhu bære,
Det er min Fødsels Meed.

21.

Aff alle Jordens Ender
Jeg dem forsamle skal,
Som HErrens Ære kiender,
Et fast utallig Tal.

22.

Et Tempel skal Jeg bygge,
Og grunde med mit Blood,
Som Satan ey skal rygge,
Det faar saa sterk en Food.

23.

Hver Siæl som mig mon saune,
Skal i Guds Tempel boe,
Mig søge og omfavne,
Og finde Trøst og Roe.

* 168

24.

Der vil Jeg stedse blive
Forklaret i mit ord,
Og Sakramenter give,
Aff Naadens riige Boord.

25.

Der vil Jeg Siæle løse
Aff alle Synders Baand,
Der vil Jeg Trøst udøse
I hver bekymred Aand.

26.

Der vil Jeg stedse findes,
Vel dem som søge mig!
Aff dem skal Kronen vindes
Udi mit Himmerig.

Th. Kingo.

Om Børne-Tugt
under dend Melodie;
Kommer til mig, sagde Guds Søn, etc.

1.

O I Forældre, seer dog paa,
Hvor Joseph og Maria gaa
Hen op til HErrens Tempel,
Og fører Barnet JEsum med
Til HErrens Huus og Boligs sted,
O tager her Exempel.

169

2.

De kiære Børn, de Planter smaa,
Som I aff Egte-sengen faa,
Saa snart de Food kand røre,
Da sørger for hvor I dem kand,
Ved got Exempel og Forstand,
I JEsu Foodspoor føre.

3.

Det er ey nok at I dem see
Foruden Lyde, Brek og Vee
Til Verden at fremkomme;
At Siælen kand Guds smykke faa
Det skal I legge Vind oppaa,
Før Ungdoms Aar er omme.

4.

Det klekker ey, om end de faar
Nødtørfftighed i Ungdoms Aar,
Mad, Varetægt og Klæder:
Dend unge Green hand bøyes vil,
Her hører Tugt og Awe til,
Guds Frygt og gode sæder.

5.

I som er satt' i Høyheds stand,
Og I som drikke bare Vand,
Guds Aand er riig hos begge,
Saa Børn kand i en fattig Vraa,
Saa vel som de paa Slotte gaa,
Guds Frygtes Kundskab legge.

170

6.

Exempler meget her formaar,
Fordi de Unges Ansigt staar
Oppaa Forældres Øye,
Dend Dyd som de hos dennem seer,
Dend synd og Last som ved dem skeer,
Dend følger de saa nøye.

7.

Saa vogter Eder derfor vel,
At ingen ung uskyldig Siæl
Aff Eder skal forføres,
Men at de kand i eders Trin
Omsoolis udaff Dyders skin,
Og til Guds Ære røres.

8.

Naar de kand gaa og tale ræt,
Seer til at JEsus bliver sæt
Dem udi Siæl og sinde,
Til HErrens Huus ved eders Haand
Fremleder dennem, at Guds Aand
Maa Bolig i dem finde.

9.

Saa skull' I see hvordan de skal,
Som Træer i hin grønne Dal,
Opvox' og Frugter bære;
Saa hæderlig en Alder faa,
Paa Viisdoms Bane altid gaa,
Og Naade-Kroned være.
Th: Kingo.

171

Om Børne-Lydighed, og deres Pligt,
under dend Melodie:
Jeg vil din Priis udsiunge, etc.

1.

I smukke Børn og fromme,
I Sions Planter smaa,
Hid bør I nu at komme,
Her bør I lyde paa!
Her skal I give Agt
Paa JEsum eders Broder,
Gaar frem, I vakre Poder,
Og staar paa eders Vagt.

2.

Seer paa hans Himmel-sæder,
Hvor hand i Barndoms Aar
Til HErrens Tempel træder,
Og med Forældre gaar
Til HErrens Boligs sted!
O gaar, I unge Siæle,
Fra Verdens Ondskabs Trælle,
Udi hans Foode-fied.

3.

Ald Lykkes Morgenrøde
Paa eders Ungdom staar,
Om I hos Gud vil møde,
Og eders Ungdoms Aar
172 Opoffre Gud med fliid,
Da skal I vist optræde
Til Naade, Held og Glæde,
Ald eders Lives Tiid.

4.

I Kirke og i Skoole,
Hvor JEsus læres ræt,
Hvor alle Naaders Soole
Er i Guds Kundskab sæt,
Did skal I gierne gaa!
Der skal I Himlen finde,
Stoor Tugt og Lærdom vinde,
Til Ærens Top at naa.

5.

Lad andre sig kun legge
Paa bløde Bulster hen,
Lad Verden med dem degge,
Og være deres Ven,
Lad kun i Lyst og Leeg
Ald deres Ungdom være,
De skal dog aldrig bære
Guds Fryde-høstes Neeg.

6.

Forældre skal I lyde,
Som eders JEsus giør,
Hvad i Guds Frygt de byde,
I gierne følge bør!
173 O salig er dend Siæl,
Som HErrens Frygt opammer,
Og Tugtens Riis annammer,
Dend gaar det ævig vel!

7.

I Himlens unge Pooder,
Forældres søde Haab,
Hvis Navn og Naade-Flooder
Gaar ud fra Christi Daab,
Gud eder lade saa
I JEsu Fodspoor træde,
I til hans Ære-sæde
Og Himmel voxe maa.
Th:Kingo.

MIt Barn frygt dend sande GUD, Mißbrug ey hans Navn og Bud, Helliggiør din Hviledag, Ær Forældre uden Nag, Dræb ey nogen, driv ey Hoer, Stiæl ey, vær ey falsk i ord, Sky Begiærlighed paa Jord.

[2] Jeg paa Gud vor Fader troer, Alt som skabte med sit ord, Og paa Sønnen Gud og Mand, Præst, Prophet, og Konning sand, Og paa hellig Aand vor Trøst, Som os Helliggiør fra Brøst, Reiser op til Livsens lyst.

[3] Fader Vor i Himmerig, Dit Navn helligt vorde dig, Lad dit Riige komme nær, Skee din Ville hos os her, Giv os Brød, forlad vor synd, Leed os ey i Fristeis' ind, Frels os fra dend onde Find.

[4] Fader, Søn og hellig Aand, Døbte mig med Ord og Vand, Du Treenig Gud med Navn, Hielp jeg bær mit Navn med Gavn, * 174 Holder Pagten Christelig, Troer paa dig ræt Hiertelig, Vorder salig Æviglig.

[5] Spiis min Siæl, O JEsu sød, Med dit Kiød det sande Brød, Vederqveg mig Frelser min, Med dit Blood i klaren Viin, Til min Synds Forladelse, Og din Døds Hukommelse, Dig Lov, Priis og ære skee.

HVo som vil salig udi Verden leve, I HErrens Ord og Frygt skal hand sig øve.

[2] Dend ævig HErre Gud || skal hand og dyrke, I Troen til hannem sig altid styrke.

[3] Vilt du ogsaa leve med Gud og Ære, Aff dit Arbeyde skalt du dig da nære.

[4] Frugtsommelig skal og din Hustru være, Som et Viintræ kand mange Druer bære.

[5] Og skulle dine Børn deylig' og reene, Om dit Bord sidde som Olive-Greene.

[6] Saa skal dend Mand aff Gud velsignet være, Som hannem hiertelig vil frygt' og ære.

[7] HErren skal dig og leng' i Verden spare, Og altid med sit salig Ord bevare.

[8] At du maa see Børne-Børn uden skamme, Og Israels Fred æviglig annamme.

[9] Her til beslutte vi nu allesammen, Sigendis hver aff Hiertet: Amen, Amen.

* D. Ped. Pallad.
175

Kand siunges som: Kom Gud Skaber O H. Aand, etc.

DEnd salig er i Guds Frygt staar, Og gierne paa hans Veye gaar, Aff Arbeyd dit du næres vel, Og trives paa dit Liv og Siæl.

[2] Din Hustru vær' i Huset skal, Som Ranker med Viindruers Tal, Og dine Børn omkring din Disk, Som Oli-Planter sund' og frisk'.

[3] See saa velsignes hver dend Mand, Som i Guds Frygt sig øfve kand, Fra dend Forbandeis' er hand frj, Som Adams Børn er falden i.

[4] Aff Sion du velsignes skal, At du maa see hans Gavers Val, Og Lykken i Jerusalem, Hans Kirkes Ære frem og frem.

[5] Dit Liv Gud lenge skone vil, Og meget got dig føye til, Du Børn skalt see i mange Led, Og siden ræt Israels Fred.

D. Mort. Luther.

Kand i lige maade siunges som: Kom Gud Skaber O Hellig Aand, etc.

O HERRE Gud og Fader bliid, Vi takke dig i allen Tiid, At du her til har naadelig, Bevaret os fra Satans Sviig.

[2] Vi bede dig for Christi Død, Bevar os fra alt ont og Nød, Lad dine Engle hos os boe, Og ved din Aand giv Hiertet Roe.

[3] Bevar Forældre vor' ogsaa, De med os lenge leve maa, Vi kund' opvox' i Tugt og Dyd, Med gode sæder os bepryd.

[4] Vi dig for Alting frygte maa, Og siden saligheden faa, Gid vi din Naades Redskab er, Imens vi er' i Verden her.

[5] Os arme Børn bevar ogsaa Fra ald dend Far' os hænde maa, Giv os got Nemme og Forstand, At lære det dig ære kand.

[6] Lad Synd og Last ey hos os boe, Giv os i {Dag/Nat}din Fred og Roe, Som Siæl og Liv befale dig, Der paa vi {vaage/sove}tryggelig.

176

Siunges som:
Lover Gud, I fromme Christne, etc.

DEr JEsus Christ vor Broder Nu tolff Aar gammel vaar, Med Joseph og hans Moder Hand op til Templet gaar, Der alting at bestille, Med hellig Paaske-skik, Just effter HErrens Ville, Som de ved Mosen fik.

[2] Paa Paaske-Festens Dage, Til Salems hellig Stad, Hver skulde sig umage, Og ikke findes lad Til Tiennisten at fremme, I HErrens eget Land, At de ey skulde glemme Hans hielperige haand.

[3] Hvorledes hand dem fride, Og aff Ægypten drog, Der de ey kunde lide Det svare Trældoms Aag, Hvor hand og lod || dem høre Sin Lov aff Sinai, Og ind i Canan føre, Fra Ørkens vildsom stj.

[4] Der Alting haffde Ende Udi Jerusalem, De sig tilbage vende, Og gik paa Veyen hiem; Men JEsus blev tilbage, Saa de det viste ey, Thi søgte de ham fage, Paa Selskabs brede Vey.

[5] De ledte med stoor Klage, Blant Slegt og Kyndinger, Udi tre gandske Dage, Og fandt ham dog ey der: Midt i det Lærde Moode De ham omsider fand, Hvor hand en tolff Aars Poode, Sig teede som en Mand.

[6] Der spurte hand de Vise, Og svarte som en Mand, Saa alle motte prise Med Vunder hans Forstand, Der hans Forældre funde Ham heel forfærdede, Hans Moder samme stunde Saa til ham talede:

[7] Min Søn, min Trøst, mit hierte, Hvi giorde du os det, Med Sorrig og med smerte, Vi effter dig har ledt, Men Christus monne svare, Med Tugt Ærbødelig: Hvad er det I saa saare, Med sorrig søgte mig?

[8] I maatte jo besinde, At jeg skal være der, Og bør mig lade finde I det min Faders er: Det Ord de ey forstode, Men hand gik med dem ned Til Nazareth, og bode Hos dem i Lydighed.

177

[9] Alt dette som hand svarte, Hans Moder tog i agt, Og i sit hierte varte, Hvad her blev giort og sagt: Men JEsus overmaade Tog til udi Forstand, I Alder, Gunst og Naade, Hos Gud og alle Mand.

[10] Derfor, I Fædre fromme, De Unge tugter saa, At de til Kirken komme I tide smag at faa Paa HErrens sande Lære, Der effter skikke sig, At de Gud stedse ære, Og leve Christelig.

[11] I Børn skal flittig lære Guds Frygt og Kierlighed, De Gamle elsk' og ære, Med største Lydighed, I Viisdom og ald Naade Opvoxer allermest, Som JEsus monne raade, Med sit Exempel best.

M. Niels Søffrensøn.

Paa dend anden Søndag effter Hellig Tre Konger.

Over Epistelen, Rom. 12.
Under dend Melodie:
Jeg raaber fast, O HErre, etc.

1.

UDaff Guds Naade haver
Hvert Menniske i sær
Bekommet Aandens Gaver,
Som Gud best kiender hver.
Hvem derfor hand vil kaste
Prophetisk' Aand oppaa,
I Troens gang skal haste
Og mod dend intet spaa.

178

2.

Hver skal sit Embed' agte
Udi sit Kald og stand,
En Præstemand skal tragte
At lære som Guds Mand,
Hvo som Formaning driver,
Hand vare paa hver stund,
Hvo HErrens Almyß giver,
Hand giv' aff hiertens grund.

3.

Er nogen en Regenter,
Da tænke hand ved sig,
Guds Æres store Renter
Vil fodres udaff mig:
Thi bør jeg Omhu bære,
Ved Nat saa vel som Dag,
At fodre HErrens Ære
Og Rættens reene Sag.

4.

Med Lyst Enhver beviise
Barmhiertighed og Gunst,
Ey Kierlighed bør spiise
Med Falskheds Damp og dunst,
Enhver det onde hade,
Og stedse giøre got,
Aff hiertet hver forlade
Sin Broders Feyl og spot.

179

5.

Hin anden skal I ære,
Guds Ord sligt eder bød,
Til got ey lade være,
Hver brend' aff Aandens Glød:
I Tiden Eder skikker,
Med Lyst i Eders haab,
Og Korsens skaale drikker,
Med taallig Troe og Raab.

6.

Med Bønnen skal I stride,
Behierte deres Nød
Som her i Verden lide
Forfølgelser og stød;
Dend arme Herbergerer,
Velsigner Avindsmand,
Og hannem indleverer
Til Gud, som heffne kand.

7.

Hvor Glæden er tilstæde,
Skal Eders Fryd og sees,
Men hvor at andre græde,
Skal Eders Medynk tees,
Det er saa got at have
Et Sind i Nød og Løst,
Og altid at begrave
Ald Verdens Vee i Trøst.

* 180

8.

Til høye Ting og Tanker
Ey vender Eders Sind,
Hvor hiertet hoffmod sanker,
Der vil ey JEsus ind!
I derfor Eder føye
Hen til dend nedrig Flok,
Gud Eder skal ophøye,
Og give Ære nok.
Th: Kingo.

Over Evangelium, Joh. 2.
Under dend Melodie:
I JEsu Navn skal ald vor Gierning, etc.

1.

O Egte-stand,
Du høy-lyksalig est,
Naar Gud og Mand
Din JEsus bydes kand
Til din kierlig Bryllups Fest!
Thi der som midt i din Fryd
En Ulyd
Aff Korsset falder ind,
Som trykker Siæl og sind,
Fattes Viin og Glæde-stand,
Og dit Kar er fuldt aff Vand,
JEsus dig dog hielpe kand.

181

2.

O JEsu, som
Giør Viin aff Sorgens Aae,
Vær dog saa from,
Og til hvert Bryllup kom,
Hvor du bønlig kaldes paa!
Lad dog din Hielp og din Trøst
Vær' udøst
For alle Egte-Par,
I deres tomme Kar!
Lad din Naades riige Flood
Give deres Sorrig bood,
Signe dem og vær dem good.
Th: Kingo.

Merk: Disse too Vers kand siunges for Vielsen naar Brudefolk ere,

Eller oc denne: I JEsu Navn skal ald vor Gierning skee, etc.

Kand siunges som:
Ald Verdslig Pragt, med ald sin Herlighed, etc.

I JEsu Navn, Skal ald vor Gierning skee, Om dend skal komme os til noget Gavn, Og ey endes med spot og Vee, Ald dend Idret som begyndes i det, Good Lykk' og Fremgang faar, Indtil dend Maalet naar, At dend Gud til Ære skeer, Og dernest til os henseer, Hvor i ald vor Velfærd staar.

[2] I JEsu Navn, Vi prise ville Gud, Hand vil og der til Gifve Lykk' og Gavn, Hvad som skeer effter hans Bud, Hand hafver giort store Ting ved sit Ord, Og med hans Arm saa sterk, Høypriselige Verk, Thi bør os allen Tiid, Hannem takke med stoor fliid, Hvo som frygter Gud, det merk.

182

[3] I JEsu Navn, Vi leve vil og døe, Om vi da leve, Det maa skee til Gavn, Om vi døer, Maa vort Gavn og skee, I JEsu Navn, ham til Ær' og || os til Gavn, Skulle vi igien opstaa, Og i Guds Rige gaa, Hvor vi da med Lyst og Fryd, Skulle see Guds Ansigt bliid, Og dend ævig ære faa.

En anden over Evangelium,
Under dend Melodie:
Hvad kand os komme til for Nød, etc.

1.

HVor saligt var det Egte-Par
I Cana overmaade,
Hvor JEsus selv indbuden var
Til deres Fryd og Baade,
Dend Bryllups dag og Glæde-Fest
Blev herlig aff dend Bryllups Giest,
Som giver ævig Naade.

2.

Men, som dend Dag randt aldrig frem
Fra gylden Morgenrøde,
Jo nogen Sorg og Modgangs Klem
Guds kiære Børn kand støde;
Saa reen seer ikke Himlen ud,
At jo en Sky med storm og slud
Kand Middags Solen møde.

183

3.

Saa gik det her de Unge too
I deres Bryllups Glæde,
Dog JEsus Verdens Sool og Roo
Personlig vaar tilstæde,
Alligevel slap Modgang ind,
Og trykte deres kierlig Sind,
Paa deres Brude-sæde.

4.

Dend gode Viin før Tiden slap,
Men Vandet blev tilbage,
Saa bliver Glæden offte knap,
I beste Fryde-dage!
De Modgangs Vand i Brude-Kar
Aff Korssens beeske Strømme far,
Som vi maa offte smage.

5.

De fleestes Kar er tomme for
Dend safft aff Glæde-Druer,
Paa Brude-Benken tunge Kor
Mand hos saa mange skuer!
Naar Fryde-Døren lukkes op,
I Baghold staar en Modgangs Trop,
Som høder stifft og truer.

6.

Dog findes tiit en Christen Siæl
Som med Maria minder
Om Korssens haarde Trykke-Pæl,
184 Og med os sammenbinder
I Kierlighed, i Bøn og Troe,
Indtil vi Liise, Trøst og Roe
Ved JEsu Hielp befinder.

7.

Naar du kun inden Døren er,
O JEsu, lad da banke
En gandske Nøds og Modgangs Hær,
Lad sorrigs Vand sig sanke
Til alle Kar de fulde staa,
Dog skal din Trøst dem overgaa,
For du har Haand i hanke.

8.

Din Time kommer, naar du seer
Vort Kar vil overflyde,
Naar alle Ting sig slet beteer,
Da skal din Hielp frembryde,
Da vil du vende Korssens stand,
Og Glædens Viin for sorgens Vand
I vore Hierter gyde.

9.

O JEsu, du som Hierter kand
Alleene sammenbinde,
Og føre dem i Egtestand,
O lad din hielp sig finde
Hos alle dem som i din Frygt
Har deres Løffter paa dig bygt,
Lad Fryd for dem oprinde.

185

10.

Giv Ære, Held og gode Raad,
Giv tusindfoldig Lykke,
Bekræfft du selv ald deres Daad
Udi dit gode Tykke!
Velsigne deres Bryst og Liv,
Og effter Døden dennem giv
Din Himmels Ære-smykke.
Th:Kingo.

Merk: Naar Brudefolk ere, kand disse too næst foregaaende Vers siunges effter at Vielsen er skeet.

ET Bryllup giordes paa den tjd, I Cana Galilæa, Da JEsu Moder kom og did, Dend Jomfru reen Maria, JEsus || hand blev og samme sind, Med hans Discipler buden ind, Til Bruds og Brudgoms ære.

[2] Der mand nu best i Glædskab sad, Dem fattes Viin dend klare, Hver vilde heldst sig giøre glad; Hun sagde uden fare: De fattes Viin, min kiære Søn, Jeg troer dig vist du hør min Bøn, Hielp dem aff denne Vaade.

[3] Hand svarde hende mindelig, Som alle motte høre, Hvad, Qvinde, haver jeg med dig, Paa denne tijd at giøre? Endnu det sig ey skikker saa; Dog sagde hun: O passer paa, I Svenne, hvad hand siger.

[4] Der vaare effter Jøde-skik, Sex Kar aff Steen tikede, I hvert vel Trende maader gik, Thi monne JEsus bede, At fylde Karrene med Vand, Det skeede ogsaa strax paa stand, De fyldtes op til bredde.

[5] Hand øse bad og bære frem, || Lood Kiøgemestren skiænke, Det skeede saa, de skyndte dem, Hand kunde dog ey tænke, 186 Hvor denne Viin var kommen fra, Men de for Boordet tiente da, De vist' hvor de den toge.

[6] Hand taler da til Brudgom sin, Hvor pleyes dine Giæste? Hendrukken er dend ringe Viin, Her hafve vi dend bæste: Dend gode Viin først giver Mand, Dend ringe siden, hvor mand kand, Naar de er Drukne alle.

[7] Men du har giemt dend gode Viin, Indtil nu paa det sidste, Det synes selsomt i mit Sind, Thi jeg det ikke viste. Det første Tegen dette er, Som JEsus giord' i Verden her, Sin Ære at stadfæste.

[8] Vi bede dig, O JEsu Christ, Som Egtestand til Ære, Omvende Vand til Viin forvist, Du vilt tilstæde være I Egteskab hos Mand og Qvind', Und dem at leve med et Sind, Og Villen din at giøre.

[9] Du vilt for din barmhiertighed, Ald Sorg til Glæde vende, Bevar dem fra U-eenighed, Og dem din Naade sende: Dig Fader, Søn og hellig Aand, Skee Lov og Priis i alle Land, Ævindeligen, Amen.

Kand siunges som: Hvad kand os komme til for nød, etc.

I hvo som rolig leve vil, I Egteskab med Ære, Hand give Agt og høre til, Hvad Paulus monne lære, Udi sin skrifft og sende-Brev, Som hand til de Epheser skrev, Dend Lær' er værd at merke.

[2] Saa taler hand til Manden der, Hand skal sin Hustro elske, Og hafve hend' i hiertet kiær, Som Christus, der os frelste, Hand elskte saa sin Meenighed, At hand for hende Døden leed, At hellig giøre hende.

[3] Ved Daaben giør hand hende reen, Aff sine Synder alle, At hun skal findes uden Meen, Og Brudgom sin befalde, Paa det hun kand ustraffelig, Ham ær' og elske inderlig, Foruden Falskheds Galde.

* 187

[4] Saa skal og Manden lige saa, Sin Hustro elsk' og ære, Ræt som sig selv, og tænke paa, De too et Liv mon være, I hvo sin Hustro elsker ræt, Sig selv har hand paa Hiertet sæt, Og derfor Roos skal bære.

[5] Som ingen hader Kiødet sit, Men giør det vel til gode, Saa skal ey Manden træde friit Sin Hustro under Fode; Ey byde hende Hug og slag, Ey kiv' og knurre Nat og Dag, Som mange monne giøre.

[6] Gud derfor hende skabte good, Aff Been ved Bryst mon være, Og ey aff Hoved eller Food, At hand der med vil lære, Hun skal ey være Øffrighed, Ey heller skoe-strug med Fortred, Men liig sin Mand i Ære.

[7] Hver føder Legem sit med fliid, Og klæder det med Ære, Saa bør en Egtemand hver Tiid Sin Hustro fød' og nære, Som Christus ved sin Brud det giør, Rætfærdighed hand hend' ifør, Med Ordet hende spiiser.

[8] Det er tilbørligt at en Mand, Sin || Hustro skal forsvare, Fra overlast som komme kand, Og hende frie fra Fare, Om Vold skal hende overgaa, Da bør hand ey at see der paa, Ja ey sit Liv at spare.

[9] En Qvinde skal og ligesaa, Sin Mand lydagtig være I alle Ting, det tænke paa, Ham at bevise Ære, Og effter Manden skikke sig, Mod ham og være sædelig, Ja som paa hænder bære.

[10] En Qvinde frygte bør sin Mand, See til hun ey skal giøre, Det billig ham fortørne kand, Og op til Vrede røre, Hun skal ey være mutt og vred, Bevise Manden Traadtzighed, Og ham til Ondskab føre.

[11] Til Titum lærer Paulus saa, At Qvinden fiin skal være, Hun altiid Manden elske maa, Og ham i hiertet bære, Til andre ikke hafve Mood, Saa staar hun paa dend rette Food, Og følger JEsu Lære.

[12] Hun baade elske skal sin Mand, Naar ham gaar vel i haande, * 188 Saa og om sig begive kand, Hand kom i sorg og Vaan||de, Hun Medhielp er i Lyst og Nød, Ham elske bør i Liv og Død, Og mens hun haffver Aande.

[13] Hun sine Børn og elske maa, Dem rygt' og flittig lære, Til HErrens Frygt dem holde saa, At Gud aff dem faar Ære: Hun skal og leve kydskelig, Paa Tugt og Dyd beflitte sig, Det hendes Priis skal være.

[14] Huußraadig hun og være maa, Sig hiemme lade finde, Sit Huus med fliid at vare paa, See vel til ud' og inde, Mod Arme tee sig mildelig, Dem altiid hielpe rundelig, Og deris saar forbinde.

[15] Hun skal med Blusel og med Tugt, I Klæder ogsaa prydes, Hver hellig Qvinde følge smugt, At HErrens Bud ey brydes, Aff Perler, Guld og Verdens bram Ey giøre sig en stoltheds Ham, Som i Guds Ord forbydes.

[16] Naar Qvind' og Mand saa skikke sig, Hver merker saa sin Lære, Da maa de vente visselig, Aff Gud vor Frelser kiære, Ald Naade, Lykk' og Salighed, Først her ogsaa i Ævighed, Og alt hvad de begiære.

[17] Thi bede vi, O naadig Gud, Du vilt hos alle være, Som leve effter dine Bud I Egteskab med Ære, Regier dem med din Naad' og Aand, De saa i Verden leve kand, De Kronen hist maa bære.

under dend Melodie:
Dend signede Dag er os beteed, etc.

I Cana Galilæa der Et Bryllups Høytiid skeede, Vor JEsus og hans Moder kier De vaare selv tilstede, Disciplerne de vaar' og der, Bedrøvelse kom ogsaa nær, Thi Viin vaar ey for haande, Maria gaar til Sønnen sin, Hun siger: de har ingen Viin, De ere i stoor Vaande.

[2] O Qvinde, hand strax svarede, Hvad er det for en Tale? 189 Er jeg ey Verdens Hielpere, Hvo vil mig da befale? Min Time end ey kommen er; Maria bad dem alle der, Som tiente dem for Boorde, De alle skulle nøye see, Hvad JEsus hand befalede, At de med fliid det giorde.

[3] De haffde effter Jøde skik, Sex Vand-Kar som der stode, Too Maader eller tre || vel gik I hver, der aff sig tode De Jøder som sig rensede; JEsus befaler Tienerne, I Karrene I fylder Det reene og det klare Vand; Det giøre de og strax paa stand, Og ofven fuld dem tylder.

[4] Dernest hand dem Befalning gaff, De skulle øs' og føre Til Kiøgemesteren der aff, Det monne de og giøre: Der hand da smagte Vinen klar, Som lidet før var Vandet bar, Og det ey tænke kunde, Men Tienerne som vaare med, Og hendte Vandet aff sin sted, De viste det til grunde.

[5] Strax Kiøgemesteren hengik, Dend Brudgom til sig kaldte, Og undrendes paa denne skik, Til ham saaledes taldte: Dend gode Viin hver skiænker først, At slykke sine Giesters Tørst, Men naar de drukne ere, Dend ringere mand da frembær, Men tvert imod dend beste her Du lader sidst frembære.

[6] Det var det allerførste Tegn Vor Frelsere hand giorde, Udi dend Galilæisk' Egn, Ved Canæ Bryllups Boorde, Hvor med hand sin Almægtighed Og || Guddoms store herlighed Begyndte at udvise, Saa hans Disciple troede vist, At hand vist vaar dend HErre Christ, Ald Verden skulde prise.

[7] Gud Fader, Søn og hellig Aand, Som vilde selv fremlede En Evam til sin Egte-Mand, Vi hiertelig dig bede: Regiere du hver Qvind' og Mand, At de i deres Egte-stand Dig lydige maa være, Og i bestandig Kierlighed, I Guds Frygt og ald Ærlighed Retsindelig dig ære.

[8] Staa selv i deres stand dem bi, Imod ald Nød og Fare, Paa hver en deres Vey og stj Du dennem vel bevare, Og vende aff * 190 Miskundhed din Ald deres Modgangs Vand til Viin, Og lad dem see din Ære, Paa det de med Bestandighed, Udi din Roe og herlighed Maa ævig hos dig være.

M: Niels Sørensøn.

Kand siunges som: Kommer til mig sagde Guds søn, etc.

OM Egteskab vi siunge vil, Gud giv os Naaden sin der til, Sit Navn til Lov og Ære: Hver Christen og til Lær||dom good, O JEsu giv os der til Mood, Du vilt og hos os være.

[2] Gud Adam skabt' i Paradiis, Ham giorde hellig ogsaa viis, I Billed sit det reene, Gud skabte ham og Eva med Til Medhielp, thi hand saae vel ded, Hand kund' ey være eene.

[3] En søvn hand kaste Adam paa, Og der hand nu i søvnen laa, Hand Been tog aff hans side, Der aff hand bygd' en Jomfru prud, Som skulle være Adams Brud, Og ham ald Ære vide.

[4] Der Adam vognede og saa Dend deylig Jomfru for ham staa, Hans hierte fast da brende, Aff Kierlighed foruden harm, Tog hand sin Kiærist' i sin Arm, For Hustro hende kiende.

[5] Hun er mit Kiød og mine Been, Det siger jeg foruden Meen, Os ingen skal atskille. Mandinden hun vel kaldes maa, Fordi Gud det har skikket saa, Som hand det hafve vilde.

[6] Til Morgen-skienk Gud gav dem saa Det best' i Verden var at faa, Velsigned dem tillige, I Paradiis de skulle boe, At || leve der i Lyst og Roe, Og ey fra hannem vige.

[7] For Klæder og Klenoder med, Gav hand dem sin Uskyldighed, Dem med Forstand at pryde; Som bedre var end Sølv og Guld, Og alt som Verden er aff fuld, Det skulle de da nyde.

[8] Hand gav dem ogsaa under haand, Hvert Creatur som haffde Aand, Med Fugl' og Diur tillige, Dem lydig skulle være alt, Det Adam haffd' i sin Gevalt, Og maatte for dem vige.

[9] Dend arge Slange vorde Vee, Hand kunde det ey lenge see, 191 Hand monne dem bedrage, Til at