↩

En Anden
Under dend Melodie.
Nu lader os hans Legem begrave, etc.

✂ NU gaff min JEsus gode Nat, Hans jammer er nu Ende plat, Leveret er hans dyre Siæl, I Faders Haand, og lever vel.

✂ [2] I Creature hvo I er', Beklager dette fiern og nær, At Gud paa Korset er nu død, Udgaff for os sit Blood saa rød.

✂ [3] Forhenget revnede og brast, Ald Jorden beved hart og fast; De Bierge sprunge op og ned, Affgrunden saaes der klarlig ved.

✂ [4] Kulsort var Lufft og Himmel ald, Aff Fieldet hørdtes mangt et Fald, De Dødes Graver lugtes op, Til Live fik saa mangen Krop.

✂ [5] Slig Følge JEsus haffde med, Der hand i Graven lagdes ned; Dend Ærens || Første gild og giev, Med Følge slig begraven blev.

✂ [6] De Qvinder stode langt der fra, Saa langlig saae til hannem da, Saa gierne vilde, kunde ey, At hielpe komme nogen Vey.

✂ [7] Omsider vover sig en Mand, En Raadmand Joseph heder hand, Som elskte JEsum og var from, Var ikke med i JEsu Dom.

✂ [8] Hand tager sig saa kiek et Mood, Gaar ind ret for Pilati Food, Sin døde Ven begiærer hand, Pilatus det ey negte kand.

✂ [9] End kom og Nikodemus til, Hand JEsu Legem salve vil, Og førde reene Klæder med, Sampt Balsam efter gammel sed.

✂ [10] Der JEsus nu alt salvet var, De hannem strax i Graven bar, Udi en Hawe vel var kiend, Hin rige Joseph aatte dend.

✂ [11] Hand som os vækker op aff Jord, Blev indelugt med steen saa stor. Men tænk enhver, dig er bered En Grav, som er din Hvilested.

✂ [12] Hvad trodtzer dog dend arme støv, Som Døden fadder som et Løv, Prang ey og || giør for stoort der af, I Dag frisk, Morgen lagt i Graff.

496

✂ [13] Om Kroppen uden Salve sterk, Nedlegges; du dog dette merk, Og stedse det i Tanke haff, At føres ærlig i din Graff.

✂ [14] Og glæd dig der ved, at din synd Her efter haver ingen fynd, Dig at bedrøve; hendes Magt Med Christo er i Graven lagt.

✂ [15] Der hand blev lagt i Graven ned, Da tog hand dine synder med, Og der hand op aff døde stood, Retfærdighed dig efterlood.

✂ [16] Hvad da om jeg aff Verden gaar, Med Pragt og Ære jeg opstaar, I Graven er, og bliver der, Ald Uselhed mig fulde her.

✂ [17] Min Frelser med sin Hviledag Mig volder Hvile, Roe og Mag, Thi naar jeg lukker Øyne her, Staar Rolighed mig aaben der.

✂ [18] Jeg venter mig her ingen Roo, Og vil der nogen dette troo, Dend beste Roo her vanke kand, Er slæb og Træl til Land og Vand.

✂ [19] Naar jeg er sluppen vel her aff, Og kommen i min mørke Graff, Er min Ælende lukt og endt, Og jeg er til min hvile sendt.

✂ [20] Er det ey værdt at roses aff; Stoor helligdom er i min Graff? Thi Christus stood aff Graven før, Og Graven min hand helliggiør.

✂ [21] Det lider nu med Tiden snart, At Engle-Røsten høres klart, Som glæder os, vi JEsum faar, Og med til Lammens Bryllup gaar.

Her Peder Olluvsøn.