Om Himmerig og det
Ævige Liv.

✂ OM Himmerig vi tale vil, Hvad Ære, Glæde, Fryd der til, Gud sine der vil give, Ey sygdom, Krankhed bliver der, Og Fattigdom er der ey nær, Alt Ont maa der bortvige, Som Konger blive rige.

✂ [2] Ald tyrannj gaar der omkring, Uræt der ikke kommer ind, *og hungrig med, Ikke heller vilde I mig huse, Men lode mig fare slet.[8] Der til monne de saa svare: O HErre, naar saae vi dig, I saadan Nød og Fare, Nogen Fattig at være liig? Der til vil hand saa sige: Alt det I ikke vist, Giort have en aff disse mindste, Det samme haver jeg og mist.[9] Endelig vil hand da skille, De Geder fra sine Faar, Effter sin Guddommelig Villie, Siger hand til Gederne: gaar, Til Helvedes Ild hin grumme, Mine Faar tager jeg til mig, I Himmerig skulle de komme, og leve ævindelig. D [Nr. 35a] OM Himmeriges Rige saa ville vi tale, Hvad Fryd og Glæde, priis og husvale, Gud vil sine Venner der give, Sygdom, Krankhed bliver ikke der, Armod Fattigdom maa der ey være, Alt Ont maa der bortvige, Som Konger og Førster blive rige.[2] Ald Tyrannj gaar der omkring, U-rætviished kommer der 64 Hvad Hiertet kand begiære, Skal vi der have alle saa, Vor Vill' af Gud da raades maa, Som Guds Børn lydig være, I ævig Fryd og Ære.

✂ [3] Ey nogen der kand blive vreed, Der er og ingen Kiedsomhed, Søvn, Leede, Frygt og Fare: Hvad nogen her bedrøve kand, Det kommer ey i dette Land, Der Døden kand ey skade, I værer derfor glade.

✂ [4] De skal og altid have Fred, Og deres Siæles Rolighed: Hvad got de kand begiære, Det skal de have alle der, Som Guds Børn skal de raade hver, I ævig Fryd og Ære, Hvor got er der at være!

✂ [5] Sivfold saa klar som Solen er, Skal hver da bliv' i Klarhed der, Dend Klarhed skinner vide: Som JEsus lood paa Bierget tee, Sin herlighed lood dem der see, Som hos ham monne bie, Dend Glands de kund' ey lide.

✂ [6] De fulde slet paa Jorden ned For Klarhed og for Herlighed, Og Peder hand saa talde: Vi, HErre, vil her bygg' og boe, Og bliv' i denne Fryd og Roe, Og denne stoor' Husvale, Om du vilt saa befale.

✂ [7] Sanct Paulus taler og der om, Dend Glæde er saa stoor og rom, Dend ingen kand beskrive: Ey noget Øye see forsand, Ey noget Øre høre kand Dend Fryd Gud os vil give, Naar vi hos ham skal blive.

✂ [8] De Muur' og Gader er' aff Guld, Grundvold af Ædelsteene fuld, De Poort' aff Pærler klare: Vi skal og allesammen da, Paa Gader siung' Halleluja, Gud kiende aabenbare, Til ævig Tiid at vare.

✂ [9] Vi skulle da stafferes ud, Som Christ vor Frelsermand og Gud, Naar hand sig aabenbarer: Hans Majestetes Herlig||hed, Vi Hellig siunge skal med Fred, Blant alle Engle-skarer, Dend Glæde ævig varer.

✂ [10] De som ved Døden skilles her, De skal hver andre kiende der, Som fordum Tiid sig hende, Der Peder kiende begge Mænd, Eliam, Mosen ubekiend, Der JEsus sig omvende, Gav Klarhed sin tilkiende.

✂ [11] Dem lenges ey ved tusind Aar, Meer end dend Dag der vaar i Gaar, Saa vel skal det behage: Dend Glæde kiendte JEsus *[7] Paulus hand taler og der om, Dend Glæde hun er saa stoor og from, Intet Hier te kand det begribe: Ey noget Øye oversee, Ey Menniskens Øre kand fuldvel høre, Dend Glade Gud vil os give, Om vi ville hos hannem blive.[8] De Mure og Gader aff pureste Guld, De Grundvold aff dyrebar Steene er fuld, De Porte aff Perler hin klare: Vi skulle og allesammen da, Paa Gader og Stræder siunge Haleluja, Da kiende Gud aabenbare, Til ævig tiid uden Fare.[9] Vi skulle og alle stafferes ud, Som JEsus vor Broder, Frelser og Gud, Naar hand sig monne aabenbare: Hans Majestates Herlighed, Hellig, Hellig, til ævig Tiid, Siunge vi blant Engle-skare, Dend Glæde skal ævindelig vare.[10] Dem som Døden adskiller her, De skulle og kiende hver andre der, Som i fordum Tiid monne hende, Der Peder paa Bierget kunde kiende og forstaa, Eliam, Mosen, hand aldrig før saae, Der JEsus monne sig omvende, Sin Klarhed gaff der tilkiende.[11] Dem lenges ey mere ved tusind Aar, End os dend Dag der var i Gaar, Saa vel det dem behager: JEsus kiendte og dend Glæde vel, Derfor levde hand her som en 66 vel, Hand derfor levd' her som et Træl, Got vilde her ey have, I ald sit Lives dage.

✂ [12] Jeg raader, tænker eder om, Og beder Gud men I har rom, Dend Glæd' ey koster meere, End angre synden stedtz' og nu, Og os forlad' aff Hiert' og Hu Paa Christ, ved ham Gud bede, Saa er os Himlen rede.

✂ [13] Gud und' os her at leve saa, Naar vi aff Verden skulle gaa, Vi maatte udi Gammen For alt Guds Gode takke saa, Og frydefuld i Himlen gaa, Ved JEsum allesammen, Det giv', Gud Fader, Amen.