Kingo, Thomas Ah! hvad jeg aff Væmodighed

En Anden, Under dend Melodie: O Gud vor Fader i ævighed uden ald, etc.

1.

Ah! hvad Jeg aff Væmodighed
I salte Taare svømmer,
Nu Jeg seer ald Urætviished
Rætfærdighed selv dømmer,
Nu Dyd idrages Laste-Dragt,
Nu Sandhed haffver mist sin Magt,
Og bort for Løgnen rømmer.

2.

Her stilles tvende Fanger frem,
Dend Ene Gud min HErre;
Dend Anden en fordiefflet Lem,
Det maa i Hiertet skiære.
Dend Ene Livsens søde Vand;
Dend Anden Helved-Gløde-Brand;
Dend vil mand Fred forære.

3.

Dend glubske Ulff hver frelse vil,
Mens alle Lammet klemmer,
Det storme alle Jøder til
410 Med Dræbe-Tunge-stemmer,
Dend Blood-Dom de har sammenset:
Bort JEsus skal aff Nazareth;
Mens Barrabam vi glemmer.

4.

Pilati Hustro sender Bud,
At det sig ey kand skikke,
At dend Rætfærdig slæbes ud
Til Dødsens Kalk at drikke;
Det faldt mig Drømviis ind i Nat:
Du ey med hannem dig befat;
Mens lad ham fra dig slippe.

5.

Strax spørger hand det Jøde-Pak,
Hvem skal Jeg dog frikiende?
Jeg finder ingen Synde-Lak
Hos dend I her vil spende
I Dødsens Baand; hvad har hand giort?
Hvad er hans Synd? at I saa fort
Med ham til Korsset rende.

6.

Strax raaber hver en Jøde-Mand,
Og ham til Korsset dømmer,
Hver slog med haand; hver beed i Tand;
I Galde-Flood hver svømmer;
Hver vræler i dend høye Sky,
Slet ingen i dend bloodig By
Sig for hans Smerte ømmer.

411

7.

Pilatus mister Hierte-Mood,
Og tør ey meer fremsette
Mod dend forgaldet Jøde-Rood;
Mens lader Riset, flette,
Som blødes i skarp synde-Lud,
Og terskes saa paa JEsu Hud,
Og giør ham blodig Plette.

8.

De Bøddel-Knegte piidske hart
Med Skorpione-Plager;
Ey Been, ey Seener bliver spart;
De Kiød og Hud affdrager;
Mens Vee! Jeg finder i min Barm
Syndbunden Riiß med Haand og Arm
Mod JEsum; det mig nager.

9.

Ham aff sit Legems Dekke,
Og føer ham i en Purpur-Palt;
Hvis Hierte maa ey sprekke?
De dynger alle Plager op,
Saa til hans Food, fra Hoved-Top
Skal ald Ulykke rekke.

10.

En piget Torne-Buske Krands
De paa hans Hoved trykker;
De holder det for Leeg og Dands,
At de ham slaar og rykker
I Haaret hart med Løve-Klør,
Ja slider ham med Scepter-Rør,
Som de i Haanden trykker.

412

11.

De Konge kalder ham aff Spee,
Og spotteligen knæler:
De spøtter, spotter ham; ja see!
De skraaler, vraaler, vræler:
De perser aflf hver Séene Blood,
Som flyder fra hans Hierte-Rood,
Til Korsset saa ham pæler.

12.

Saa blodig stødes hand da ud,
For alle Jøde-Stænder,
Med Tornen og en Purpur-Klud
Paa Hoved, Ryg og Lænder.
See da en Orm, og ey en Mand!
Fordømt aff heele Jøde-Land,
Hvor faa ham ret bekiender.

13.

See hvilken usel Mande-Rad!
Mod hvilken I her kriger,
Som Eders Vold og grumme Had
Til Korssens Død med figer:
See hvilken Torne-Kroned Mand!
Seer Purpur-Kongen hvo der kand!
Seer, stirrer, gaber, kiger!

14.

Ja Siæl! see dend, som alle see,
Luk op dit Hiertes Øye,
Begræd hans Pines haarde Vee,
Ansee dend grandt og nøye,
Din Synde-Ager Torne bær,
Som JEsu Hovet sønderskiær,
Og giør ham største Møye.

413

15.

Din Rosen-Krandtz, din Purpur-stadtz,
Som Du Dig med omhenger,
Det giør dend Torne-Budtz og Badtz
Mod ham, saa Blood udtrenger
Ret Strømme-viis, som du har kryst
Ud fra hans Hovet, Ryg, og Bryst,
Du Purpur paa ham slenger.

16.

Din Purpur røde Synde-Ham
Og blodig Synde-dekker,
Din Fantasie, din braske-Kram
I Purpur JEsum trekker;
Din blodig Haand dend skiærer Rør,
Dend Bøddel-Riis og Koste giør,
Dend slaar til Huden sprekker.

17.

Saa grove Synder finder Jeg
Udi min Siæl og Hierte;
Min JEsu sæt en Naade-streg
Paa Syndsens Saar og smerte,
Dit Blood og Saar mig heele vel,
Og frelse min Bloodskyldig Siæl
Fra Helved-slag og snerte.

18.

Din Martyr-Krands og Torne-Busk
Mig Ærens Krone bliffve!
Hver synde-Torn aff Hiertet rusk!
Som Satan ind vil driffve;

* 414

Saa kand min Siæles Rose best
Blant skarpe Torn staa Rode-fest,
Og Himmel-Saffter giffve.
Mag. Elias Naur.