Kingo, Thomas Et Bryllup giordes paa dend tid

✂ ET Bryllup giordes paa den tjd, I Cana Galilæa, Da JEsu Moder kom og did, Dend Jomfru reen Maria, JEsus || hand blev og samme sind, Med hans Discipler buden ind, Til Bruds og Brudgoms ære.

✂ [2] Der mand nu best i Glædskab sad, Dem fattes Viin dend klare, Hver vilde heldst sig giøre glad; Hun sagde uden fare: De fattes Viin, min kiære Søn, Jeg troer dig vist du hør min Bøn, Hielp dem aff denne Vaade.

✂ [3] Hand svarde hende mindelig, Som alle motte høre, Hvad, Qvinde, haver jeg med dig, Paa denne tijd at giøre? Endnu det sig ey skikker saa; Dog sagde hun: O passer paa, I Svenne, hvad hand siger.

✂ [4] Der vaare effter Jøde-skik, Sex Kar aff Steen tikede, I hvert vel Trende maader gik, Thi monne JEsus bede, At fylde Karrene med Vand, Det skeede ogsaa strax paa stand, De fyldtes op til bredde.

✂ [5] Hand øse bad og bære frem, || Lood Kiøgemestren skiænke, Det skeede saa, de skyndte dem, Hand kunde dog ey tænke, 186 Hvor denne Viin var kommen fra, Men de for Boordet tiente da, De vist' hvor de den toge.

✂ [6] Hand taler da til Brudgom sin, Hvor pleyes dine Giæste? Hendrukken er dend ringe Viin, Her hafve vi dend bæste: Dend gode Viin først giver Mand, Dend ringe siden, hvor mand kand, Naar de er Drukne alle.

✂ [7] Men du har giemt dend gode Viin, Indtil nu paa det sidste, Det synes selsomt i mit Sind, Thi jeg det ikke viste. Det første Tegen dette er, Som JEsus giord' i Verden her, Sin Ære at stadfæste.

✂ [8] Vi bede dig, O JEsu Christ, Som Egtestand til Ære, Omvende Vand til Viin forvist, Du vilt tilstæde være I Egteskab hos Mand og Qvind', Und dem at leve med et Sind, Og Villen din at giøre.

✂ [9] Du vilt for din barmhiertighed, Ald Sorg til Glæde vende, Bevar dem fra U-eenighed, Og dem din Naade sende: Dig Fader, Søn og hellig Aand, Skee Lov og Priis i alle Land, Ævindeligen, Amen.