Kingo, Thomas Vi takke dig aff Hiertens Grund

En Anden Under dend Melodie: JEsu søde Hukommelse, etc.

VI takke dig aff Hiertens Grund, O JEsu Christ, for din miskund, Du villig gikst udi vor sted Og flyde os dend sande Fred.

[2] Saa høyt vort Hierte glæder sig, Og stedse tænker vi paa dig, Du est vort Hiertes rolighed, Vor Siæl dig eene glædes ved.

[3] Vi glemmer ikke dine Baand, Du bunden varst om Arm og Haand: Min Arm og Haand, hver Leed og Lem Dig volder slig tractering slem.

[4] Vi mindes Kiep og Hundestaff, Som du for os fik slag udaff, Vi liuger og gaar lige frj, Du siger sandt og staar der i.

[5] Din Hvive-klud den seer vi paa, Stød du der under monne faa: Jeg seer Hoffærdig, spodsk og vredt, Thi maat du JEsu bøde det.

[6] Fordi vi spøtter tit paa Gud, Slet intet acter om hans Bud, Mod spøt vor JEsus tage maa, Og ald dend skam de hitter paa.

[7] Hvorfor blev Torne-kronen giord? Fordi vi Mestrer HErrens Ord, For || Hierne vor randsage vil, Maa JEsus hiernen sætte til.

[8] I Herrer og Regenter hver, Seer spjren, spiudet JEsus bær, I legger eders Scepter ned, Thi maa sligt JEsus tage ved.

[9] End I ny Noder finder paa, Og som Phantaster ville gaa, Seer JEsu Narrekappe an, I giorde ham til en saadan.

[10] Lad mig, O HErre, være din, Bind mig til dig, O JEsu min, Bind dig! bind mig i haab saa sterck, At os ey løser noget verck.

[11] De Reeb lad være Kierlighed, Fra dig til mig i Evighed, Bind saa jeg icke løber hen, Men bliffver hos dig, kiere Ven.

[12] Min Siæl, hvi est du saa uvijß, Du slaar din Ven med 300 skarpe Rijß, Med Tancker, Gierning og med Ord, Og andet Ont du haffver giort.

[13] Du Pidsker ham, hand reffser dig Med syndestraff her Timelig, Leg ned din synd, hand blifver good, Hand løste dig jo med sit Blood.

[14] JEsus sit Kaars selff bære maa, Bag efter maatte Simon gaa, Hielp mig! bær med mig Kaarsset mit, Saa læt da bliffver Aaget dit.

[15] Et Jern udi dit Hierte stood, Der nedrandt baade Vand og Blood, Dig staar jeg fast i Hiertet sæt, Ved Daaben og din Nadvers ræt.

[16] Bind JEsu sammen slig Redskab, Og leg dem i mit Hiertes Graff, De glemmes ey mens jeg er her, Til jeg dig seer i Glæden der.

Hr: Peder Oluffsøn.