Kingo, Thomas Op, Hierte, op med fyrig Troe

En Sang over Evangelium, som kand siunges til Tienistens slutning, under dend Melodie: Aff Høyheden oprunden er, etc.

1.

OP, Hierte, op med fyrig Troe,
Op, op i Aandsens Fryd og Roe,
Bort Verdens Vee og Vaande!
Thi Himlene de ere brudt,
Aff tørren Jord en Green er skudt,
Stoort Nyt er nu for haande!
Jorden, Vorden
Er Guds Leye, Himlens Eye
Os tilhører,
Alt det os et Barn tilfører.

2.

O deilig Barn, O mægtig Noer,
Som Himlene med Magt beboer,
Dog hviler i en Krubbe!
Du Sarons deilig Rosen-Knop,
Du Lillie som skyder op
Blant Verdens Torned stubbe!
Breder, Spreder
Lugt aff Naade; ævig Baade,
Liv og Ære
Skal din Toorn omsider bære.

3.

O Vunder-Barn aff Guddoms Kraft,
Thi Barnet har sin Moder skabt,
Hun er sit Fosters Poode!
96 Jeg ham ald Guddoms Ære giør,
Og ærer hende som jeg bør,
Der fødde Verdens Goode:
Naade, Baade,
Held og Ynde skal begynde
Os at siire,
Aff dend signed Jomfru-spiire.

4.

O Himmel-Søn, hvi skal jeg Dig
Dog finde nu saa uselig,
Og Klude-svøbt at være?
Du kunde dog, O stoore Helt,
Svøbt dig i Himlens Stierne-Telt
Og ald Guds Thrones Ære!
Thronen, Kronen,
Du forsagde og nedlagde,
For du vilde
Fødes nøgen, spæ og lilde.

5.

Saa est du da, O JEsu, fød,
Der Verden droges med sin Død,
Og ingen kunde redde,
Da Trængsel, sorg og Længsels Nød
For HErrens Folk i skaalen flød
Fuldt op til alle bredde!
Bud kom Fra Rom
Folk at skatte og udmatte,
Da blev funden
Himlens Skat i Krubben vunden.

97

6.

Klag nu, min Siæl, klag dig ey da
Om Verdens Middel gaar dig fra,
Din Armod daglig stiger:
Her ligger JEsus fattig ned,
Som Nøgel til ald Riigdom veed,
Hvis Armod dig beriger!
Bøy dig, Føy dig
Til hans Ære, Det skal være
Dig en Glæde,
Gud er riig i Armods Klæde!

7.

Dig derfor, Gud, i høyeste,
Ald Priis og Tak og Ære skee,
Som vilde dig forbinde
Med Jorden i en ævig Fred,
Dend JEsus, Gud aff Ævighed,
Selv skulde til mig vinde.
Tag mig, Drag mig
Ved din Naade, Mig til baade,
Og din Ære,
JEsum i min Siæl at bære.
Th. Kingo.