Kingo, Thomas Op hierte, siæl, op sind og sands!

En Anden. Under dend Melodie: Aff Høyheden oprunden er, etc.

1.

OP Hierte, siæl, op sind og sands!
Op, op og binder Ære-krands
Til JEsum Ærens Konning!
Op Seener! op I Draaber Blood
Til ydmyg Tak aff Hierte-Rood,
Udøser Læbers Honning!
Glæder
Eder!
Bærer Krandser!
Siunger, dandser,
Hen at møde
JEsus, reyst op fra de døde.

* 509

2.

Det er jo Lyst at løbe hen,
Og see en yndig Siæle-Ven,
Som Døden ikke tvinger;
Thi seer hvor prægtig hand opstaar,
Hvor Livet selv til Live faar,
Fra Graven op sig svinger:
Vagten,
Magten,
Dødsens Lenker,
Satans Renker,
Steen og stænger
Livsens Første giennem trænger.

3.

Ham hindrer ikke Dødsens Magt;
Ey Satans List, ey Fiendtlig Vagt;
Ey steened Seng og Kammer:
Med Løwe-Magt hand bryder ud,
Og redder selv sin Ægte-Brud
Fra Siade-Nød og Jammer.
Prægtig,
Mægtig,
JEsus vækkes,
Satan svækkes,
Og maa vige
Til Affgrundens mørke Rige.

4.

Her er dend gamle Slanges Magt
Ved JEsu Seyr til intet bragt;
Hand Satan Lenke-binder:
510 JEsus opstaar, og styrter ned
Dend grumme Drages Trodtzighed;
JEsus hand Seyren vinder:
Siunger,
Tunger!
Lover! takker!
Værer vakker
Til at bære
Seyer-HErren Tak og Ære.

5.

Hvo frygter nu for Grav og Muld?
Dend JEsus, som var kast omkuld,
I Graven lagt og feldet,
Opstanden er med Prægtighed,
Det styrker min Avmægtighed,
Naar jeg mod Graven helder;
Nøden,
Døden
Mig ey skrekker,
Troen rekker
Ad dend Hvile,
Hvor hen Siælen vel maa ile.

6.

Skal jeg end falde hen i smul,
Skal disse Been, som sorte Kul
Forfule og slet falme;
Saa har dog JEsus mig bereed
I Graven Roe, i Himlen Fred;
En ævig Seyers Palme:
Dig skee
Christe,
511 Gud min HErre,
Tak og Ære!
At du pryder
Min Grav; Ære jeg dig yder.

7.

Med dig jeg aff min Hvile-Vraa
Deylig forklaret skal opstaa;
Jeg Engle-liig skal blive:
Min synde-Grav jeg her affstaar,
Og hissed Ærens Krone faar,
Dend Ærens Konge giver:
Det skee,
Christe!
Hierte Broder,
Jeg formoder
Det aff Naade,
Dig til Ære, mig til Baade.

8.

Da skal jeg skue aabenbar
Guds blide Ansigt reen og klar,
Med disse mine Øyen;
Da skal jeg blant Guds Engle-flok
For Lammets Stoel faa Glæde nok,
Hvor sorgen er bortfløyen.
Glæd dig
Lystig
Siæl og Hierte!
Suk og smerte
Skal da vige;
Tak og Ære maa du sige.
M. Elias Naur.