Om de Sovende Disciple
Under forrige Melodie:
1.
SOver I? Hvor kand I soveO I Siæle-Vegtere?
Hvor er eders Troe og love?
Sove I dog alle Tre?
Er det tiid at sove nu?
Nu Guds Søn i Siæl og Hu
Hart beængstet er og bange,
Som en Usel Dødsens Fange.
2.
Kand I ey en Time Vaage,Siger JEsus, er det ræt
At dend Trygheds Søvne-Taage
Blinder Siæl og Øye slæt?
Lukker I da Hiertet til,
Og med Søvnen slukke vil
Ald dend Angist, Nød og møye
Som jeg maa uskyldig døye.
285
3.
Hvor tiit skal jeg eder vekkeOp aff Søvn og sikkerhed?
Kand min Jammer ikke stekke
Eders trygge Søvne-sved?
Ingen tænker paa min Nød,
Ingen ynkes for min Død,
Ingen vil min Sved afftørre
Om dend vaar ti gange større!
4.
Ene maa jeg Byrden bære,Ene gaar jeg og forlat
Ene maa jeg Hiertet tære
Udi denne grumme Nat!
See, min Fader tier nu,
Som hand kom mig ey ihu!
Og min Moder kand ey vide
Ald dend Angest jeg maa lide.
5.
Ah! Hvordan kand I dog slummeOg forsove ald min vee?
Som I Blinde vaar' og Dumme,
Kunde intet hør' og see!
* 286
✂
Ey! Hvor Vaagne vaare I
Der I saae mig Klædt udi
Himlens Herlighed og Ære,
Og paa Thabor prydet være.
6.
Men nu Dødsens angist tegnerSig i hver min Øyesteen,
Nu, mit Blood paa Jorden regner,
Nu, min Siæl er fuld aff meen,
Nu vil ingen hos mig staa,
Ingen vil til Haande gaa,
Ingen vil sin Søvn forspilde,
Om jeg aldrig leed saa ilde.
7.
Peder, løffte-rige Peder,Hvor er nu dit Ord og Haand
Sover du imens jeg sveder
Ængstet udi Siæl og Aand?
Satan vilde sigted dig,
Da jeg bad saa inderlig!
Der du vaarst i Havsens fare,
Holdt jeg Vagt, dit Liv at vare.
8.
Men hvordan du mig nu skriverI dend lange Glemme-Bog,
* 287
✂
Nu min Fader mig hendriver
Under Dødsens Jammer-Aag,
Det dit Hierte vidne maa!
Og det gaar i Verden saa,
At i Nød mand venner kiender,
De med Lykkens Hiul sig vender.
9.
Viste I dend store fare,Viste i dend store Nød,
Saae i kun ulykkens snare
Som er lagt til Eders død,
O hvor fik i op at see
Vaage, raabe alle Tre,
Bede at i ikke alde
Udi Fristelse henfalde.
10.
Thi dend Judas, min Forræder,Som har soldt mig for en slik,
I Nærværelsen hand træder,
Med et Mester-Skalke-nik!
Hand udi sin synd er glad!
Jeg i syndsens Bioode-bad
Maa for ham og alle lide,
Lidet agtes dog min qvide.
11.
O min JEsu, O jeg klagerOg bejamrer Hiertelig,
* 288
✂
At mig sikkerhed indtager
Og saa tiit forblinder mig,
At om end jeg engang faar
Tanker om dit Blood og Saar,
Strax mit Kiød min Aand formummer,
Og jeg hen i synden slummer.
12.
Trende gange du kun minderAt Disciplene skal see,
Jeg Ti Tusind gange finder
Din advarsel meer' end de!
Ligger dog saa Lad og Blind
Sover digt i Lyster ind,
Vil ey Vaagne, see og høre,
Naar din Aand vil Hiertet røre.
13.
Vek mig dog og lad mig ikkeSlæt i Døden sove hen,
Løs du op min trygheds strikke,
Søde JEsu, Siæle-Ven,
Lad mit Øye stedse see
Paa din Pine, Nød og Vee,
Lad mig midt i Dødsens Taage
Paa dig tænke, Troe og Vaage.
Th:Kingo. *