↩

En anden over Evangelium,
Under dend Melodie:
Hvad kand os komme til for Nød, etc.

✂

1.

HVor got er det at tiene Gud,
Og i hans Fodspoor rende,
Og alt sit Hierte til hans Bud
Med Fliid og Andagt vende:
Thi hver dend Siæl som Gud attraar,
Og Forsmag paa hans sødhed faar,
Vil hand i Naade kiende.

✂

2.

Paa Siælens Vegne vil hand saa
Hver hungrig vel affspiise,
At hand skal Man og Hunning faa
Til krafftig Trøst og Liise;
Ja Legemet i Hungers Nød
Vil hand til et nødtørfftigt Brød,
Sampt Raad og Lykke viise.

✂

3.

Fem Tusind Mand til JEsum gaar,
Som i hans Forsyns Øye
Og i hans Hiertes Omhu staar,
Hand vil og sig bemøye,
At deres Brød og Biering ey
Skal skorte paa saa good en Vey,
Men findes dem til nøye.

388

✂

4.

Gud ey behøver Regne-Bog
Og Spiise-Taxt at leye,
Hand er aff Ævighed saa klog,
Som Himlen har i Eye,
At hand til hver udi sin Stand
Sit Levnets Brød uddeele kand,
Og ved sin Forsyn veye.

✂

5.

Fem Bygbrød og To Fiske her
Fem Tusind Mand ey tære,
Men og Tolv Kurve Levninger
Mand kand fra Maaltid bære:
Saa trives vel vort Føde-Brød
I JEsu rige Haand og skiød,
Hvis Navn velsignet være.

✂

6.

Gid Jeg, O JEsu, følger Dig,
Og Haabet paa Dig setter,
Jeg veed Du vel forsørger mig,
Og saa min Tarv indretter,
At Jeg i mine korte Aar
Min Deel med Gud og Ære naaer,
Det Haab mig altid letter.

✂

7.

Jeg derfor paa din Forsyn vil
Henkaste ald min Lykke,
389 Og stedse sette Hiertet til
Dit Raad og Himmel-Tykke,
Saa veed Jeg vist, ihvor det gaar,
At alt det, som din Haand mig faar,
Er et velsignet stykke.

✂

8.

Skal Jeg og intet andet faa
End Levninger, som falde
Fra andres Bord, og Jeg skal gaa
Til dem om Hielp at kalde:
Dog sidder Gud hos mig til Fad,
Som strøer sin Trøst oppaa min Mad,
Og sødgiør Armods Galde.

✂

9.

Deel derfor til mig hvad Du seer
Der mig kand gavnligt være,
Jeg takker, og vil intet meer
I Verden her begiære!
Du rammer selv min beste Tarv,
Og giver Himmelen til Arv,
Med ævig Fryd og Ære.
Th. Kingo.