Indhold
-
Vinterparten af Danmarks og Norges kirkes forordnede psalmebog (1689)
- itelkobber til Vinterparten; m...
- Tekstgrundlag: A (efter Eksemp...
- Modstaaende Tilegnelse findes ...
- Allernaadigste Herre og Konge
- Hellig,Hellig, Hellig est du
HERRE GUD Zebaoth.
Kirke-Psalmer
Og
Sange,
Paa dend Første Søndag
I
Advent.
- Kyrie, Gud Fader, Alsomhøyeste Trøst
- Alleniste Gud i Himmerig
- Vaag op, min Siæl, thi Stunden er
- l.2.3.
- Nu bede vi dend Hellig Aand
- Vi troe allesammen paa en GUD
- Ære være GUD Fader i Himmerig
- Helligste Trefoldighed
- Enhver som troer og bliver døbt
- O Tre-Enig GUD og sand
- O JEsu paa din Alter-Food
- Dig være Lov og Priis O HErre Christ
- O GUds Lam uskyldig
- JEsus Christus er vor Salighed
- Vor Frelser JEsum vi tilbede
- JEsu søde Hukommelse
- O JEsu kjære Frelsere
- Hielp Gud at jeg nu kunde
- GUD være lovet altid og benedidet
- O JEsu, søde JEsu, Dig
- Tak, JEsu, Siælens Hyrde good
- Gak Zions Brud
- Op, Zion, at oplukke
- Kom O Hedning-Frelser sand
- Fryd dig du Christi Brud, Imod
- Fryd dig du Christi Brud, Her
- Kom nu alle Folkes Trøst
- Af Høyheden oprunden er
- Paa dend Anden Søndag
i Advent.
- Luk Øyne op! O Christenhed
- O store Ting, Og Tegn som skulle skee
- Op, dovne Hierter, op og seer
- Betænk O Menniske din Død
- Naar jeg betænker ræt dend stund
- Hvor snarlig rinder Livet bort!
- O Christe, mig forleene Din Naade til min Sang
- Bort Mørk, bort søvne Taage
- Opvaager Christne alle
- Om Himmerig vi tale vil
- Om Himmerig vi qvæde vil
- Paa dend Tredie Søndag i Advent.
- Paa dend Fierde Søndag i Advent.
- Paa dend Første Jule-Dag,
Christi Fødsels Høytid.
- Kyrie Gud Fader aff Himmerig
- Fryd dig i Guds Behag
- Nu lader os alle takke GUD vor HErre
- Lovet vær du JEsu Christ
- O Glæde stoor! Vor JEsus er nu fød!
- Op, Hierte, op med fyrig Troe
- Maria er en Jomfru reen
- Fra Himlen høyt kom vi nu her
- Nu er fød os JEsus Christ
- Loved vær du JEsu Christ
- Et Barn er fød i Bethlehem
- Ald dend gandske Christenhed
- Denne Glædes Dag er stoor
- Vi Christum love hver og een
- Et lidet Barn saa yndeligt
- Paa dend Anden Juledag.
- Paa dend Tredie Juledag, Over Epistelen, Tit. 2. v. 11. til Enden.
- Paa dend Søndag imellem Juuledage og Ny Aars Dag.
- Paa Nyt Aars Dag.
- Paa dend Søndag imellem Nyt Aar og Hellig Tre Konger.
- Paa Hellig Tre Kongers Dag, Eller Christi Aabenbarelses Dag.
- Paa dend første Søndag efter
Hellig Tre Konger.
- Ved ald vor Guds Barmhiertighed
- Hvor gaar Du hen. O søde Himmel-Søn
- Hvor stoor er dog dend glæde
- O Himle, hvad for Vaade
- O I Forældre, seer dog paa
- I smukke Børn og fromme
- Mit Barn frygt dend sande GUD
- Hvo som vil salig udi Verden leve
- Dend salig er i Guds Frygt staar
- O HERRE Gud og Fader bliid
- Der JEsus Christ vor Broder
- Paa dend anden Søndag effter Hellig Tre Konger.
- Udaff Guds Naade haver
- O Egtestand, Du høylyksalig est
- I JEsu Navn, Skal ald vor Gierning skee
- Hvor saligt var det Egte-Par
- Et Bryllup giordes paa dend tid
- I hvo som rolig leve vil
- I Cana Galilæa der Et Bryllups Høytiid skeede
- Om Egteskabet vi siunge vil
- Om Gud ey bygger Huus og Gaard
- Ræt salig er forvist dend Mand
- Paa dend Tredie Søndag effter H. Tre Kongers Dag.
- Paa dend Fierde Søndag effter H. Tre Kongers Dag.
- Paa dend Femte Søndag effter H. Tre Kongers Dag.
- Paa dend Siette Søndag effter H. Tre Konger.
- Paa Mariæ Renselses eller Kyndelmesse Dag, over Epistel: Malach. 3.
- Paa Taksigelsens Fæst dend 11. Februarij, Lectien dend 124. Psalme,
- Paa dend Første Søndag ef= ter Kyndelmesse,
- Paa dend anden Søndag efter Kyndelmesse,
- Paa Fastelavns Søndag.
- Psalmer over Christi Lidelse, I dend Første Uge i Faste.
- Paa dend Første Søndag i Faste.
- Dend Anden Uge i Faste.
- Paa dend Anden Søndag i Faste.
- Dend Tredie Uge i Faste.
- Paa dend Tredie Søndag i Faste.
- Dend Fierde Uge i Faste.
- Paa dend Fierde Søndag i Faste, eller Midfaste Søndag.
- Dend Femte Uge i Faste.
- Paa dend Søndag effter Midfaste.
- Dend Siette Uge i Faste.
- Paa Mariæ Bebudelses Dag. Hvilken, naar dend indfalder paa Palme Søndag, eller der effter, helligholdes dend paa Palme Løverdag.
- Paa Palme-Søndag.
- Dend Syvende Uge i Faste.
- Paa Skiærtorszdag.
- Paa Langfredag.
- Paa Første Paaske-Dag.
- Kyrie, Gud Fader forbarme dig over os
- O kiæreste Siæl, op at vaage
- Christus JEsus for os offret
- Christ stod op aff døde
- O salig Tiid, Nu stood min JEsus op!
- Op Siæl, bryd Søvnen aff
- Christ laa i dødsens Baande
- Eya dend striid en Ende fik
- Op hierte, siæl, op sind og sands!
- O Fader udi Himmelen
- Som dend gyldne Sool frembryder
- Psalmer paa Anden Paaskedag.
- Paa Tredie Paaskedag.
- Psalmer paa dend Første Søndag effter Paaske.
- Psalmer paa de
Ordinarie Onszdags og
Fredags Bededage.
- O HERRE Gud benaade mig
- Kyrie Eleison, Christe Eleison
- Fader vor udi i Himmerig
- Beklage aff ald min sinde
- Fald ned, fald paa dit Ansigt ned
- Aff Dybsens Nød raaber jeg til dig
- Litaniet
- Gud give vor Konning og ald Øffrighed
- Vor HErres JEsu Christi Fred
- Mine Synder ere som Sand i Strand
- Forleen os med Fred naadelig
- Ah levende Gud jeg bekiender for dig
- O JEsu for din Pine
- Register Paa de Psalmer, som findes i denne Vinter-Part.
Alle forekomster
✂ NAar jeg betænker ræt dend stund, Jeg skal aff Verden fare, Mit Hierte frydes mangelund, Som Fugl ved Dag dend klare: Det er dend Dag, Naar ald min Klag', Og Jammer faar good Ende: Til Glæde sød, I Abrahams Skiød, Far jeg fra dett' Ælende.
* [Nr. 30] NAar jeg betænker dend Tiid og stund. Som jeg aff Verden sked fare, Mit Hierte sig fryder saa mangelund, Som Fuglen ved Dagen dend klare: Det er dend Dag, Som ald min Klag, Min sorrig og Jammer faar Ende: Til Glæde sød, I Abrahams skiød, Kommer jeg fra dette Ælende. 54✂ [2] Jeg veed min Frelser JEsus Christ, I Guddoms Ære lever, Hand mig aff død' opvækker vist, Med denne Hud omgiver: Mit Kiød og Been, Foruden meen, Som Solen skal opklare: Guds Ansigt bliid Skal jeg altiid Beskue aabenbare.
✂ [3] Er jeg end fuld aff synd og Last, Som jeg har her bedrevet. Der med det ævig Liv forkast, Og Dødsens Fang' er blevet: Det er min Trøst, At JEsus Christ Kom ned til mig paa Jorden, Hand gik for mig, I Dødens Krig, Min Frelser er hand vorden.
✂ [4] Men som vi all' aff Adams Fald, Er Dødsens Fanger vorden, Saa haver || Christ vor Synd betald, Alt med sin Død saa haarde: Min Synd og Last Er paa ham kast, For dem hand fyllest giorde, Jeg ved hans Død Og blood saa rød Med Gud forligt er vorden.
✂ [5] Det Slange-Hovet ned er traad, Aff Qvindens Sæd dend reene, Dend grumme Død har mist sin Braad, Dend borttog Christ alleene, Og Helveds Magt Er ødelagt, Dend skal over mig ey raade: Traads Synd og Død, Traads Helveds Glød, De kunde mig ey skade.
✂ [6] Paa Korsset døde Christ for mig, Og lod sig saa begrave, *[2] Jeg veed min Frelser JEsus Christ, I Guddoms Ære lever. Hand mig aff døden opvækker vist, Med denne min Hud omgiffve[r]: Mit Kiød og Been, Uden Brek og Meen, Skal skinne som Solen dend klare: Guds Ansigt bliid Skal jeg altiid Beskue aabenbare.[3] Er jeg end fuld aff synd og Last, Som jeg haver her bedrevet: Der med det cevige Liv forkast, Og Dødsens Fange er bleven: Det er min Trøst, At JEsus Christ Kom ned til mig paa Jorden, Hand traadde for mig, Mod Døden i Krig, Min Frelser er hand vorden.[4] Ligesom vi alle aff Adams Fald, Ere Dødsens Skyldener vorden: Saa haver Christus vor synd betaldt, Alt med sin Død saa haarde: Min synd og Last Er paa ham kast, For dennem hand fyllest giorde, Jeg ved hans Død Og Blood saa rød, Med Gud forligt er vorden.[5] Slangens Hovet er søndertraad, Aff Qvindens Sæd dend reene: Dend grumme Død haver mist sin Braad, Dend borttog Christus alleene: Og Helvedes Magt Er ødelagt, Over mig skal dend ey raade: Traads Satan og Død, Og Helvedes Glød, De kunde mig intet skade.[6] Paa Korsset døde Christus for mig, Og lod sit Legem begrave: 55 At jeg skal lev' Evindelig, Og med ham Himlen have, Til min Retfærdighed, jeg veed, Er hand igien opstanden: Min sorg og Nød, Min synd og død, Tog hand der med til fange.
✂ [7] Eya min Siæl vær frisk og bold, Glæd dig i Christ din HErre, Thi Døden som var syndsens sold, Til gode skal dig være: Straff var hand før, Men nu en Dør Og Gang til Himmerige: Nu er din Død En Søvn saa sød, Ald sorg med ham bortviger.
✂ [8] Sørg ikke hvor du kommer hen, Naar du her fra skal vige, Dig favner da en fuldtroe Ven, Som dig vil aldrig svige: Christus Guds Søn Giør for dig Bøn, At du skal hos ham blive, I Glæde stoor, Hand altiid boor, Dend vil hand dig og give.
✂ [9] Et sovekammer er min Grav, Mit Legem der skal hvile, Paa dommedag staar jeg der aff, Der paa vil jeg ey tvifle, Gak ind, min Siæl, Og hviil dig vel, Lad Vreden overfare. Luk Døren til, Naar Gud hand vil, Da skalt du aabenbares.
✂ [10] Retfærdig Gud og Fader bliid, Din Viißdom kunde raade: At Naade og Retfærdighed, I Velmagt bleve baade: Hvo synden *At jeg skal leve Evindelig, Med hannem Himmerig have: Til min Retfærdighed, jeg veed, Er hand igien opstanden: Min Jammer og Nød, Min synd og Død, Tog hand alleene til Fange.[7] Eya min Siæl vær frisk og bold, Glæd dig i Christ din HErre, Thi Døden som før var syndsens sold, Til gode skal dig nu være: Straff var hand før, Nu er hand en Dør En Gang til Himmeriges Rige: Nu er din Død En søvn saa sød, Ald sorg med hannem bortviger.[8] Du tørst ey sørge hvor du kommer hen, Naar du aff Verden skal vige: Dig favner en tryg og fuldtroe Ven, Som dig kand aldrig svige: Christus Guds Søn Giorde for dig Bøn, At du skulde hos hannem blive, I Glæde og Roe, Hand altid boer, Dend vil hand dig og give.[9] Et soveKammer skal være min Grav, Mit Legem sig der skal hvile: Paa Dommedag staar jeg der aff, Der paa jeg intet tviler, Gak ind min Siæl, Og hviil dig vel, Det Onde lad overfare. Luk Døren til, Naar Gud hand vil, Da skalt du aabenbares.[10] Retfærdige Gud og Fader bliid, Din Viisdom kunde det raade: At Naade og Retfærdighed, *13 vil jeg ey] jeg ey vil a 56 giør, Hand skyldig døer, Det kand ey andet være: Vor Død og Graff Er syndens straff, Dend bør vi saa at bære.
✂ [11] Dog vilde Guds Barmhiertighed, Vi skuld' igien opstande, Til ævig Liv og Salighed, I Livsens Fryde-Lande, Aff Sygdoms Nød, Aff haarden Død Vi bliver ey fordærvet, Op skal vi staa, I || Himlen gaa, Det Christus har forhvervet.
✂ [12] Eya saa døer jeg gladelig. Jeg frygter ingen Vaade: Mit Liv er Christus visselig, Og døe er mig en baade: Døer jeg end her, Jeg lever der, Mit Liv der først begyndes: Med glæden stoor, I Engle-Choor, Som aldrig skal forsvindes.
✂ [13] Naar du vilt kalde HErre sød, Tilreede vil jeg være, Min Siæl med Fryd, i Abrahams skiød, Lad dine Engle bære: O JEsu Christ, Som Døden vist, For mig paa Korsset taalde: I Dødsens Krig Vær du hos mig, At jeg kand Priiß beholde, Amen.