Kingo, Thomas Dend som mig føder, det er Gud min HErre

✂ DEnd som mig føder, Det er Gud min HErre, Mig fattes ey hvad min Nødtørft mon være, Paa grønnen Eng giør hand mig Roo og Liise, Og qvæger mig med Vand som hand mon viise, For sit Navns skyld hand og min Siæl omvender, Og naadelig dend rette Vey mig kiender.

✂ [2] Om Jeg end gaar i Dødsens Dal hin mørke, Vil Jeg ey frygte, thi Du || est min styrke, Du est med mig min Gud i allen stunde, Din Kiep og Stav mig trøster mangelunde, Du vilt for mig dit Boord saa vel berede, Og det imod min Fiendes Vold og Vrede.

✂ [3] Med Balsam Du mit Hovet overgyder, Min skaal er fuld aff det mit Hierte fryder, Din Naade og din Godhed hos mig blive Dend gandske stund, mens Jeg er her i Live, Saa skal Jeg og til HERrens Bolig vende, Naar at min Tiid dend hafver her en Ende.