↩

Over Epistelen, 2. Cor. 6.
Under dend Melodie: Jeg raaber fast O HErre, etc.

✂

1.

Ah! lader Eder minde,
I Guds Ords Tienere,

* [15] O JEsu Christ Guds kiære Lam, Tag fra mig bort min synd og skam, Med dine saar mig læge: Naar Kaars mig møder og ald Nød, Mig møder og dend bittre Død, Din Død mig vederqvæge! Ey lyst, Ey trøst Kand jeg finde Nogen sinde Dig foruden, Din Død eene løser Knuden. [16] O min Brudgom, O JEsu Christ, Lad ey min Siæl ad dig gaa mist, Saa kiær hun dig nu haver: Hent mig her fra med Lov og Priis Til dig, hent mig til Paradiis, Der faar jeg dine Gaver. Amen! Amen! Kom O HErre JEsu, kiære Tøv ey længer, Thi saa hart jeg til dig trænger. Hr: Peder Oluffsøn. 305

✂ Guds Kald ræt at besinde,
Og til hans Naade see!
Hand Eder jo bønhørte
Alt effter sit Behag,
Ja Hielp og Trøst tilførte
Paa Salighedens Dag.

✂

2.

Nu er dend Dag oprunden,
Dend Tijd er nu for haand,
Vor Frelse dend er funden,
Gud give os sin Aand,
At ey vi skulle være
Til stød for nogen Mand,
Hvor ved Guds Embeds Ære
Bespottet vorde kand.

✂

3.

For Øye har Guds Naade,
Tolmodige i Nød,
I Trængsel, Vee og Vaade,
I Fængsel, slag og stød,
I Arbeyd, Fliid og Møye,
Aarvaagenhed og Vagt,
Hver Christen vilde nøye
Sig tage selv i agt.

✂

4.

Det Kydskheds reene Klæde
Enhver iføre sig,

* 12 ey vi] vi ey 12° 306

✂ Og i Guds Kundskabs Glæde
Sig øve idelig.
Langmodige og fromme,
Udi Guds hellig Aand
Skal I for HErren komme,
Med Kierlighedens Baand.

✂

5.

I sandheds Ord I blive,
Guds Krafft er Eders sold,
Gud selv skal Lykke give!
Rætfærdighedens skiold
Skal I mod Satan føre
Og Verdens Løgn og Tant,
Og Eder aldrig røre
Et haar-bredt hen fra sandt.

✂

6.

Hvad Hæder og Vanære,
Som Eder legges paa,
Skal I fornufftig bære,
Gud prøver Eder saa!
Dend onde Verdens Rygte
(Det være hvad det kand)
Ey meere tør I frygte
End Skyer udi Vand.

✂

7.

Om I med Falskheds Merke
For sandhed tegnes maa,
Dog skal I lige sterke
Med sandheds Vaaben gaa!
307 Om end I daglig dødes,
I lever dog i Gud,
Og om I slaes og bødes,
Dog hielper hand der ud.

✂

8.

Om end I sees at sørge,
Dog er alt Siælen glad,
Skal I om Brødet spørge,
Blant Hunger, Kiv og had,
Dog mange Riigdom finde
Og faa ved Eder fat,
I Himlen selv har inde,
Thi Gud er Eders skat.
Th:Kingo.