Kingo, Thomas Fra Himlen høyt kom vi nu her

FRa Himlen høyt kom vi nu her, En Tidend vi ræt good og kier, Et Budskab glad vi føre til, Der om mand sig' og siunge vil.

[2] Et Barn er fød aff Davids Kiøn, Udaff en Jomfru reen og skiøn, En liden Søn vel faur og fiin, Hand vil nu være Glæden din.

[3] Vor GUD og HErre Christ er fød, Som vil udfrj aff alskens Nød Og være eders Frelsermand, Og løse hver aff syndsens Band.

[4] Hand Saligheden give vil, Som Gud beredde eder til, At alle skal i Himmerig Med hannem leffv' ævindelig.

[5] Saa giver nu vel agt der paa, At I strax til Bethlehem gaa, Der findes hand i Krybben lagt, Som Verden holder med sin Magt.

[6] Gaar trøstige i Hu og sind, Med Hyrderne til Barnet ind, Og seer hvad Gud har os beviist, Udi sin Søn dend HErre Christ.

[7] Mit Hierte vær nu glad, giv agt Hvad der mon vær' i Krybben lagt, Hvis barn er det, hvad heder hand? Det er dend Christus Gud og Mand.

[8] O vær velkommen ædle Giest, For Syndens skyld du kommen est, I dett' Ælende ned til mig, Jeg aldrig kand fuldtakke die.

* 100

[9] O JEsu Verdens Skaber good, Hvad seer jeg dig i stoor Armod, Paa Græß og Hø du ligger ned, I største Tvang og Usdhed.

[10] Var Verden dobbelt viid og lang, Da var hun dig en Seng vel trang, Og dig || ey værd, var hun end fuld Med Pærler, Ædle steen' og Guld.

[11] Din Fløyels Dyn' og Silke-seng, Er Græß og visset Høe aff Eng, Dog est du Gud i Almagt liig, Ræt som du vaarst i Himmerig.

[12] Det er dig saa behagelig, Din Sandhed at forkynde mig, Ald Verdens Gods med Vold og Magt, For dig er intet, mens foragt.

[13] O Kere HErre JEsu Christ, Giør dig en reen Seng i mit Bryst, Og hviil dig i mit hiertes skriin, Jeg glemmer ey Velgierning din.

[14] Jeg derfor mig vel glæde maa, Og hierte lystig til dig gaa, Jeg priise vil din Gave god, Med lystig sang af hierteRod.

[15] Gud være Priis i Ævighed, Som sendte os sin Søn her ned, Der glædes ved ald Engle skar, Lyk-ynsker os til et Nyt Aar.

* D. M. Luther.