Kingo, Thomas Naar vi i største Nøden staa

NAar vi i største Nøden staa, Og vide ey hvort vi skal gaa, Og finde ingen Hielp og Raad Det vi end græde Hiertens Graad.

* 214

[2] Saa er vort Haab og Trøst alleen, || Vi kommer sammen hver og een, Dig at paakalde, HErre Gud, Om Redning effter dine Bud.

[3] Vort Hiert' og Øyne sorgefuld Vi til dig løffte, HErre huld, Og søge Synds Forladelse, Og alle Straffers Mildelse.

[4] Som du forjætter naadelig Hver dend som der om beder dig, Og søger til din Naades Favn, Udi vor Frelsers JEsu Navn.

[5] Thi komme vi, O HErre sød, Og klage dig vor store Nød, Men vi nu ere slæt forlat, Med sorg og Fare ombesat.

[6] Sku ey vor Synd med Øye dit, Siig os fra dend aff Naaden qvit, Stat os i vor Elende bj, Giør os fra alle Plager frj.

[7] Paa det vi kund' aff Hiertens Grund, Med Fryd dig takke allen stund, Lydagtig vær' aff største fliid, Og love dig til ævig Tiid.

D. Paul. Eber:

Vor Gud hand er saa fast en Borg, etc. pag. 181.

Jeg løffter mine Øyne op, etc. pag. 261.

* *