No. 118 .

✂ Vaagner op, I Folk, som sove!
Vaagn, du gamle Christenhed!
Lille Fugl i Bøge-Skove
Sjunger om den sande Fred,
Som er ei i Søvn og Død,
Ei i Jordens Favn og Skiød,
Men i Himlens Morgen-Røde,
Som paany stod op af Døde!

✂ Ak, I Arme! hardt I sove,
Hyllet ned i Herrens Grav!
Ingen Fugl i Palme-Skove,
Trindt det store Middel-Hav,
Hvor for Hyrder Engle sang,
Og hvor Davids-Harpen klang,
Hvor Guds Ord blev født og baaret,
Bod os bragt for Bane-Saaret!

✂ O! I favre Rosen-Lunde,
Viet ind til Jubel-Sang,
Høre nu i Folke-Munde
Kun den døde Efter-Klang!
Under Saracen og Tyrk
Paradiset blev en Ørk!
277 Marken, rig paa Viin og Hvede,
Under Romer-Aag en Hede!

✂ Skal kun Syn for os udbryde,
Zion! af din Billed-Bog?
Skal ei Hellas meer gienlyde
Af Apostlers Yndlings-Sprog?
Er nu der, hvor Paven boer,
Evig glemt Sanet Povels Ord?
Glemt i Mailand og Hippone
Hver en Hjertets Psalrne-Tone?

✂ Nei, saalænge Stene-Raabet
End forkynder Herrens Priis,
End i Løn dog lever Haabet ,
Lever Christus skyggeviis,
Maa den gamle Christen-Tro
End i mangt et Hjerte boe,
Ulmer under Aske Ilden,
Lædsker i det Skjulte Kilden!

✂ Lyde skal i Morgen-Røde
Det da vist, som skrevet staaer:
Vaagner, ja, staaer op af Døde!
Jorsal, Rom og Maglegaard!
Livets Lys, trods Dødens Sky,
Klarlig bryde frem paany!
Kun de Sidste kan forklare,
Af hvad Art de Første vare!

✂ Vaagne først dog Hvad kun daaned
Hist paa Vester-Havets Øe ,
Og hvad Pestilensen skaaned
Paa din Strand-Bredd, Øster-Sø!
Vaagne først hvad slumred sidst!
Det er Herrens Orden vist.
278 Vaagner I, som skal opvække
Kirkens gamle Folke-Række!

✂ Sover I? hvor kan I sove!
I, som hørde end i Kveld
Eders Mødre Herren love,
Saa det klang i Skov og Fjeld,
I som, trods hver Romer-Trop,
Stod med Luther tidlig op,
Daaned kun og blev som Døde,
For I fik kun Fugle-Føde!

✂ Ja, vi sære Fugle-Unger,
Som kom senest ud af Skal,
For hvis Øren det end sjunger,
Som for Morten Bibel-Skjald,
Vi, hvor Blomst og Bøge groe,
Nøies kan med Lidt i Kro,
Og, med Syn for Himlens Palmer,
Leve hardtad blot af Psalmer!

✂ Saa det er, for vi paa Vinger
Jorden skue ovenfra,
Og for os i Øret klinger
Skabningens Halleluja!
Skrift for os er halvveis Ord,
Vinge-Slag af Engle-Chor,
Som i Jesus -Navnet stige
Op og ned fra Himmerige!

✂ Ikke saa dog med de Andre,
Bundne til den sorte Jord,
Uden Vinger maae de vandre,
Mærke lidt til Engle-Chor,
Bære Troen som et Aag,
Sove ind ved Herrens Bog,
279 Hvis ei daglig dem mon føde
Han, som opstod fra de Døde!

✂ Men nu er Han atter fundet
I det lille Troens Ord ,
Hvor Han, fast med Aand forbundet,
Alle Dage hos os boer,
Føder, styrker os i Løn,
Svarer til hver Hjerte-Bøn!
Rygtes lad det rundt paa Kloden:
Der ved Kilden ligger Roden!

✂ Ja, vor Drot, Hvem Djævle frygte,
Engle tjene med al Flid!
Lad udbrede sig det Rygte
Trindt om Land med Sangværks-Lyd,
Finde Vei til hver en Vraa,
Hvor for Himlen Hjerter slaae,
Vække, fryde alle Sjæle,
Som i Navnet dit end knæle!

✂ Da ad Fiendens Lue-Pile,
Under Troens Demant-Skjold,
Som de Gamle vi kan smile,
Give glad os Gud i Vold,
For vi veed vort Blive-Sted,
For vi føle, Du er med,
For vi staae paa Klippe-Blokke,
Hele Helved ei kan rokke!

✂ Da vi see Dig, som Du svæver
Mellem os i Troens Ord!
Da det sees, at for Dig bæver
Han som haaner Lysets Spor!
Da vi trindt paa Jorderig
Leve samtlig op i Dig,
280 Smelte til dit Legem sammen
I din Aand, som Ja og Amen!