No. 287 . *)

✂ I Døden Jesus blunded',
I Graven lagdes ned,
Har nu dog overvundet
Al Dødens Bitterhed;
Nu rinder op saa klar
Den Soel med Lys og Glæde,
Som i sit Jorde-Klæde
Saa slet formørket var!

✂ I Gry, ved Engle-Styrke,
Er Stenen væltet hen,
Af Gravens Vraa, den mørke,
Opstod vor Sjæle-Ven!
Seer I med Had i Hu,
Som Jesum nys ombragde,
Som Ham paa Korset strakde,
Han lever dog endnu!

✂ Vor Lovsang kæk udbryde
Om Jesu Herlighed!
Den hele Jord sig fryde,
Som skælved, da Han leed!
Hans Løfte er nu vist,
Thi sjunger, alle Munde,
Af dybe Hjertens-Grunde:
Tak skee Dig, Herre Christ!

✂ Nu fik Man det at vide:
Den Skam og Død, Du leed,
Din Sjæle-Angst og Kvide
Var for vor Salighed,
Vi Seier fik ved Dig,
Thi vil vi Dig nu møde,
I Paaske-Morgenrøde,
Med Sang og Seiers-Skrig!

✂ Almægtig Seier-Herre,
Som Fiendens hele Magt,
Dit Frelser-Navn til Ære,
Har under Fødder lagt!
Lær os at kæmpe saa,
At naar vor Strid har Ende,
Vi Palmer kan ihænde
Med Livets Krone faae!