No. 56 .

✂ I Begyndelsen var Ordet ,
Var hos Gud og Gud med Ham,
Var med Aandens Kraft omgjordet,
Foer i Lysets Fjeder-Ham,
I det Høie, paa det Jævne,
Skabde Alt, hvad Ord kan nævne,
Skabde af sig selv forvist
Lyset først, og allersidst
Lyden paa vor Læbe!

✂ Kiød engang blev Guddoms-Ordet,
Dog Dets Røst var Liv og Aand,
Lød, selv da Dets Mund var jordet,
Sidder ved Guds højre Haand,
Vandrer om paa Veirets Vinger,
Giør Mirakler med Guds Finger,
Skaber Liv og Fred og Fryd,
Immer af sin egen Dyd,
Og Gud Faders Naade!

✂ I Begyndelsen var Ordet,
Bliver sidst, hvad først det var,
Altid med Guds Kraft omgjordet,
Knuser Konger Det som Kar,
Kommer end engang tilskue,
Straaleklædt paa Himlens Bue,
Dømmer Alt hvad Det har skabt,
Samler op hvad Det har tabt,
Binder hvad Det kaster!

✂ Os for dyb er Ordets Gaade,
Som det paa vor Tunge groer,
Dog vor Sjæl vil for Det raade,
Som Det i Guds Hjerte boer!
Kiødets Sands, som Støv-Fornuften,
Gribe Aandens Drot i Luften,
Sønderlemme paa sit Bord
Baade Guds og Folkets Ord,
Mestre det med Pennen!

✂ I Begyndelsen herneden
Kiendtes Ordets Skaber-Haand,
Skjaldens Ord om Evigheden,
Var hos Aanden og var Aand;
Nu korsfæstet, dødt og jordet,
Er i Verden Skjalde-Ordet,
Foer i Aanden og til Hel,
Staaer dog op og himler vel,
Ved sin Skabers Naade!

✂ Ja, saavist som Gaade-Ordet
I Begyndelsen var Gud,
Al Dets Odel, om end jordet,
Skal opstaae paa Torden-Bud!
Som Dets Himmel-Røst er Torden,
Saa er Sang Dets Røst paa Jorden,
Vist i Evighedens Gry
Begge mødes høit i Sky,
Smelte kiærlig sammen!