No. 329 . *)

✂ Fat Mod, du Jord, vær frisk og glad!
Nu skifter Tid, nu vendes Blad,
Nu vil dig Gud velsigne,
Nu Mark og Skov, med Ax og Træ,
Skal blomstre op i Kirke-Læ,
Guds Have du skal ligne!

✂ Op, Zions Børn, lad Glædskabs-Lyd
Udtrykke eders Sjæle-Fryd,
I Herren, eders Glæde!
I mættes skal med Brød fuldhvidt;
Med Himmel-Dug og Regn fuldtit
Vil Gud sin Ager væde!

✂ Nu sees det skal paa eders Lo,
Hvor deilig Hveden her kan groe
Og fylde skiønt i Lade,

✂ Og Perserne til Most og Viin,
Med Perserne til Olje fiin,
Skal kappes sjæleglade!

✂ Den Grøde giennem mange Aar,
Som Orme-Flokken, Plage haard,
Kun deelde med Græs-Hoppen,
Den kræver, skænker Jeg igien
Til Folket, der som Dugg svandt hen.
Lad faste Orme-Troppen!

✂ Thi skal, med Bod for alle Savn,
I love høit mit Herre-Navn
For mine Under-Værker!
At Æres-Redning god I fandt,
For eder Jeg staaer midt iblandt,
Det er, hvad nu I mærker!

✂ Ja Herren, eders Gud, er Jeg,
Og uden Mig der herskes ei,
Mit Folk skal ei beskæmmes,
See, nu oplader Jeg min Haand,
See, nu udgyder Jeg min Aand ,
Saa det skal aldrig glemmes!

✂ Alt Kiød min Aand skal falde paa,
Som Sønner skal og Døttre spaae,
Om hvad der er for Haanden,
De Gamle times Drømme-Syn,
De Unge Lysning, som af Lyn,
Og Alt er det af Aanden!

✂ Endogsaa de af Trælle-Æt,
Som Naade min for Himmel-Ret,
Min Tro for Sandhed tage,
594 Ja, Slave-Folk af begge Kiøn
I Aandens Mynt faae Naade-Løn
I Gavmildhedens Dage!

✂ Paa Himlen Tegn, paa Jorden Kamp,
Paa Vandet Ild, i Luften Damp,
Skal Domme-Dag bebude;
Men sortne skal dog Soel som Sod,
Og Maane males rød som Blod,
Før Tidens Løb er ude!

✂ Og finde skal en Rednings-Havn
Paakalder hver af Herrens Navn:
Jerusalem staaer aaben;
Paa Zion throner Frelsens Gud,
Og Han med sine visse Bud,
Dem tager under Kaaben!