No. 197 .

✂ Velkommen igien, Guds Engle smaa.
Fra høie Himmel-Sale,
Med deilige Solskins-Klæder paa,
I Jordens Skygge-Dale!
Trods klingrende Frost godt Aar I spaae
For Fugl og Sæd i Dvale!

✂ Velmødt under Sky paa Kirke-Sti,
Paa Sne ved Midnats-Tide!
Udbære vor Jul ei nænner I,
Derpaa tør vi nok lide,
O ganger dog ei vor Dør forbi,
Os volder ei den Kvide!

✂ Vor Hytte er lav og saa vor Dør,
Kun Armod er derinde,
Men giæstet I har en Hytte før,
Det drages vi til Minde,
Er Kruset af Leer og Kagen tør,
Deri sig Engle finde!

✂ Med venlige Øine himmelblaa,
I Vugger og i Senge,
Vi Rollinger har i hver en Vraa,
Som Blomster groe i Enge;
O, synger for dem, som Lærker slaae,
Som hørt de har ei længe!

✂ Saa drømme de sødt om Bethlehem ,
Og er det end forblummet,
De drømme dog sandt om Barnets Hjem.
Som laae i Krybbe-Rummet,
I Drømme de lege Jul med dem,
Hvis Sang de har fornummet!

✂ Da vaagne de mildt i Morgen-Gry,
Og tælle meer ei Timer,
Da nynne de Jule-Sang paany,
Der sig med Hjertet rimer,
Da klinger det sødt fra Morgen-Sky,
Naar Kirke-Klokken kimer!

✂ Da vandre Guds Engle op og ned
Paa Psalmens Tone-Stige,
Da siger vor Herre Selv »Guds Fred«
Til dem, den efterhige,
Da aabner sig Himlens Borge-Led,
Da kommer ret Guds Rige!

✂ O, maatte vi kun den Glæde see,
Før vore Øine lukkes!
Da skal, som en Barne-Moders Vee,
Vor Smerte sødt bortvugges!
Vor Fader i Himlen! lad det skee!
Lad Jule-Sorgen slukkes!