No. 77 .

✂ Siig kun et Ord,
Du, paa Hvem jeg troer!
Da er Sygdommen hævet,
Hvor for min Elskedes Liv jeg har bævet;
Thi kan der selv af min daglige Snak,
Af mit »kom« og mit »gak«
178 Og mit »giør det,« en Gierning udbryde;
Hvad ikke da af dit Ord ,
Herre fuldstor!
Du, hvem selv Vinden og Voven adlyde!

✂ Saadan en Tro
Var der knap hos To,
Da i Jødeland søgde
Mange til Herren, som hørde Hans Rygte,
Thi, sagde selv ikke Viisdommen sand,
Om den hedenske Mand,
Som i ypperste Strid havde vundet,
Slog sig hos Jesus til Ro:
Saadan en Tro
End har jeg ikke hos Israel fundet!

✂ Saadan en Tro
Dog hos Fleer end To
Har vor Herre vist fundet,
Hvor paa det Jævne vor Slægt er oprundet,
Thi kan endnu i vor selvkloge Tid
Herren drage os did,
Hvad ei da i den barnlige Alder!
Ja, at hos Faderen boer
Almagtens Ord,
Børnene fromme høistrimeligt falder!

✂ Siig kun et Ord,
Du, paa Hvem vi troer!
Da er Frygten og hævet
For hendes Liv, som i Fare har svævet!
Siig kun om Kirken i Fædrenes Land,
At Du giør hvad Du kan
For Dens Liv , for Dens Frihed og Lykke!
Da paa dit Ord vi med Tro
179 Slaae os til Ro;
Hvem kan nedbryde, hvor Du vil opbygge!