Grundtvig, N. F. S. Reis Dig, alle Drotters Drot

No. 253. *)

Reis Dig, alle Drotters Drot,
Som med Døden driver Spot,
Bringer op fra Orme-Gaard
Lægedom for Bane-Saar!

Øst og Vest og Syd og Nord
Længes efter Livets Ord,
Fredens Fyrste, Livets Drot!
Med et Ord giør Alting godt!

Prises skal paa Jordens Bold
Da dit Navn fra Old til Old,
Alle Sjæle frydes ved
Herren: vor Retfærdighed!

Kiære Frelser! kron dit Værk!
Send os Aanden guddomsstærk!
Uden Ham, trods Vid og Konst,
Al vor Gierning er omsonst!