No. 212. *)

✂ Skiændige Judas , som fandt det uhyre,
Ikke at skiønne paa Salven hin dyre,
Skatted du den Uskatteerlige da?
Solgde du Ham for de tredive Penge,
For at de Fattige skulde ei trænge?
Store Guds Under, vi maae svare Ja;
Dog sagde jo Han, som i Hjertet os seer:
O, vee ham, den Niding, som giør at det skeer!

✂ Skiændige Judas , som saae for dit Øie
Kvinden for Sandhed til Jord sig nedbøie,
Kysse Hans Fødder saa bange og bly,
Du vil, med Falskhedens Fyrste forbunden,
Kysse din Ven og din Herre paa Munden,
Af dit Bekiendskab og Trædskheden kry!
Hil være dig, Mester! uskyldig det lød,
Ham ønsked til Lykke, indvied til Død!

✂ Skiændige Judas , som drak af Hans Bæger,
Aad af det Brød, som vor Sjæl vederkvæger,
Du Ham forraadte! O Helvedes Skam!
Han vilde ydmyg dig Fødderne tvætte,
Du med din Falskhed den Rene besætte,
Skyde med Kysset al Skylden paa Ham!

✂ Til Falskhedens Skam, men til Sandhedens Ære,
O store Guds Under! Han vilde den bære!

✂ Skiændige Judas , som Kiærligheds-Tegnet
Havde paa Sandhedens Værste beregnet,
Tænkde at skuffe Alvidenhed selv!
Meensvorne Biskop! forræderske Pave!
Du maatte ønsket, med Steen til din Krave,
Før du var sænket i dybeste Elv!
O, Sjælenes Frelser! Dig anraabe vi:
Fra Falskhedens Afgrund os Alle Du frie!