Grundtvig, N. F. S. Mens i Krybben spæd Du laae

No. 152 . *)

Mens i Krybben spæd Du laae,
Dig fra Marken øde
Bragde snild Guds Himmel blaa
Dog en Første-Grøde,
Vinked, med et Morgen-Skær,
Dem, der tjende Himlens Hær,
Jesus! til din Vugge!

Østens Vise paa den Færd
Fandt ei Spir og Krone,
Konge-Moder havde der
Gulvet kun til Throne,
Verdens Skaber laae i Svøb,
Dog igiennem Jordens Støv
Glimted Himmel-Glandsen!

* 335

Til den sorte Armod kun
Syndes skabt den Hule,
Dog sig Rigdom uden Bund
Vilde i den skjule!
Her laae Han i Stodder-Dragt,
Som gav Himlen al dens Pragt,
Engle Røst og Vinger!

Viismænd gik i Stjerne-Spor,
Solen at oplede,
Engle-Skaren fløi til Jord,
Barnet at tilbede!
Ære være Ham i Svøb,
Som for vores Skyld i Støv
Svøbde Guddoms-Glandsen!

Lyd, Halleluja, for Ham,
For Guds Søn, den Spæde!
Skjule vilde Han vor Skam,
Skiænke Straale-Klæde!
Vi, som knæle i Hans Navn,
Føres til Gud-Faders Favn
I Hans Svøb med Ære!