No. 198 .
✂
Et Drømme-Syn for Hedninger
oprandt om
Dagens Moder
:
Ham føder
Nat
, den himmelske,
til mange
Dunkles
Broder!
✂
Den Drøm var af de Lyseste
i Dødens Skygge-Dale,
Saa bedre Ingen billedlig
kan
Christi Fødsel
male!
✂
Han
Dagen
er fra Evighed,
den sande Morgen-Røde,
Dog lod Han til en Dødelig
i Dunkelhed sig føde!
✂
Med Ham oprandt og kiendelig
en
Nyaars-Dag
paa Jorden,
Med Morgen rød i Øsierled
og Aften sød i Norden!
✂
Den Nyaars-Dag guddommelig,
hvis Glands maa Støv forgylde,
Som Søn af
Jord
, den natlige,
blev født i Tidens Fylde!
✂
Den
Dag
, som Engle frydes ved,
i Kraft skal evig funkle,
Da
Broder
blev paa Jorderig
til Millioner
Dunkle!
✂
Som
Jule-Dag
er Broder til
de Mørkeste i Norden,
Saa
Herren
selv til Mennesket,
det Dunkleste paa Jorden!
✂
Ei nogen Nat var skumlere
for Aanden paa vor Klode,
End Keiser-Dagen glimrende,
for Helved kun den Gode;
✂
Hvor
Lampen
, den guldarmede,
i
Helligdommen
brændte,
Sig Dagens Lys, det himmelske,
i Løn dog selv antændte!
✂
Hvor Gienlyd af Propheterne
end hvidsked Trøst i Vaanden,
Der Moder-Hjertet Frelseren
undfangede af Aanden!
✂
Den Barne-Moder lykkelig,
hos hvem i Løn Han hviled,
Af Skjalde maa og lignes ved
en Nat med Dagning-Smilet!
✂
Og som en Dronning smilende,
med sammenlagde Hænder,
Hun Kongers Konge billedlig
i Barne-Svøb omspænder!
✂
Saa giennemklinge Tiderne
Marias
Lovsangs-Toner,
Hvor hun med Hjerte-Straalerne
sit Hoved ydmyg kroner!
✂
Og for at Alt sig lystelig
med Drømmen kunde rime,
I dunkle Vraa ved Nattetid
slog Herrens Fødsels-Time!
✂
Da gjordes alle vitterlig
af himmelske Herolder,
At Nattens Slør nu svøbde sig
om Dag i lyse Folder!
✂
Brat i en Engels Skikkelse
blev Morgen-Gry tilskue,
Som Lyn i Mulm, saa Hyrderne
paa Marken maatte grue!
✂
Dog grue kun, til glædelig
det klang fra Tone-Skyen:
I Dag en Frelser hemmelig
er født i Davids-Byen!
✂
Det Herren er, Guds
Salvede
,
den Ranke sig har krummet,
I Barne-Svøb, i
Bethlehem
,
ham favner Krybbe-Rummet.
✂
Saa Herrens Byrd høitidelig
hans Fader lod forklare,
Og om Herolden straalende
sang lydt en Engle-Skare!
✂
Til Ære for den Høieste,
nu er der Fred paa Jorden,
Nu er der Fryd i Mennesket,
som Soelskin efter Torden!
✂
Et Tone-Hav opbrusende,
det ligned fra det Fjerne,
Fra Dagning-Skyer hvidlige
omkring en Morgen-Stjerne!
✂
I Norden-Skov vidunderlig
gientages Tone-Mødet,
Og melder Nyaars-Dagningen
i Jule-Moderskiødet!
✂
Her atter i en Lignelse,
det lyder nu forblummet:
Sig skjuler Straale- Skyderen
i Svøb i Krybbe-Rummet!
✂
Hvor Hjertet favner brændende
Guds Ord
i Kirke-Vangen,
Der toner og for Hyrderne
i Dag-Skiær Engle-Sangen!
✂
Saa Dagen, født i Bethlehem,
ved Jule-Midnatstide,
End svøber Nat, den himmelske,
i Morgen-Skyer hvide!
✂
Saa svæver Han for Tankerne,
til alle Skyer gløde,
Da vi skal see grandgivelig
den gyldne
Morgen-Røde!