No. 258. *)

✂ Bort, Verden, med din Glæde
Og al din Lystighed!
Jeg vil til Korset træde,
Hvor Jesus for mig leed;
I rette Følge-Svende
Man Herren skal gienkiende.

✂ O see, hvor Han sig vaander
I Lystens Urtegaard!
O hør, hvor tungt Han aander,
For Døden er saa haard!
Dog vil, for os det kvæger,
Han tømme Smertens Bæger!

✂ Ham solgde en Forræder,
Det var Hans egen Svend,
Og smeddet har Hans Kiæder
Enhver Hans falske Ven;
For os dog, from i Sinde,
Sig lader Sandhed binde!

✂ Høimodige Forsoner,
Som giver bort din Ret!
Med Torne Man Dig kroner,
O, hvor Du takkes slet!
Ak, tit, selv under Knælen
Dig spotter Daare-Sjælen!

✂ O, store Lære-Mester
I ret Sagtmodighed!
Den Haand, som Dig korsfæster,
Selv den giør Dig ei vreed,
Du beder, from i Sinde:
Tilgive Gud de Blinde!

✂ Dig elsked ømt din Fader,
Før Bjergene opkom,
Dog her Han dig forlader,
Dig knuser Vredens Dom,
Fordi, al Dyds Begynder,
Du bærer Verdens Synder!

✂ Saa rødmer Du og blegner
For hvad jeg giør saa tit,
Dit skiønne Hoved segner
Kun for at reise mit;
Med vidtudstrakte Arme
Nu Gud vil sig forbarme!

✂ Velsignet være Munden,
Som sagde »det er skeet!«
Igiennem Side-Vunden
Dit Hjerte jeg har seet;
Lad mig paa Torne-Veie
Det faae til Arv og Eie!