No. 60. *)

✂ Trods Længselens Smerte,
Siig ei i dit Hjerte:
Hvo farer i Afgrunden ned,
Min Frelser, den Søde,
Mig op fra de Døde
At hente til Fryd og til Fred?

✂ Det kiønnere klinger:
Hvo vil dog paa Vinger
Opfare til Himmerigs Slot,
For os at nedhente
Den Herre, vi vente!
Det klæder dog Christne ei godt.

✂ Vi ere, vi bleve,
Vi røres, vi leve
I Sønnen, Guds Ord og Guds Lam;
Tag Ordet i Munden,
Og elsk det fra Granden!
Saa har og saa finder du Ham!

✂ Ja, naar du med Munden,
Som Saligheds-Grunden,
Bekiender vor hellige Tro,
Og har den i Hjerte,
Da Længselens Smerte
Dig leder til Himmelens Ro!

✂ Ja, troe og bekiende ,
Til Dagenes Ende,
Det er Saliggiørelsens Vei,
Paa den lad os sjunge,
Med Hjerte og Tunge:
Vi har Ham, vi slippe Ham ei!

✂ Ja, saa lad os sjunge!
Thi Hjerte og Tunge
Er Herren som Ordet saa nær,
Som Ordet , der høres ,
Saa Hjerterne røres
Af Jesus , vor Herre saa kiær!

✂ Han ligger paa Tunge,
Hvor tale og sjunge
Vil troende Hjerter om Ham,
Som stærk, i Dag-Røde,
Opstod fra de Døde,
Guds Søn og Guds Ord og Guds Lam!

✂ Han Hjertet husvaler,
Som Tungen tiltaler,
Der priser med Varme Hans Navn,
Og slynge vi Arme
Om Ordet med Varme,
Vor Herre vi tage i Favn!