Grundtvig, N. F. S. Din Kirke-Mark, o Gud

No. 66 . *)

Din Kirke-Mark, o Gud!
Hvor daarlig den seer ud!
Alt Ukrud stolt oprinder,
Det tegner til, det vinder,
Paa Mark saavelsom Hede,
Og overgroer din Hvede!

Ja, alt sit Klinte-Frø
Fik Fienden Lov at strøe,
Hvor Du hos os i Naade

* 159

Dit Himmel-Byg udsaaede,
Til Markens Frugt og Smykke,
Til Folkets Fryd og Lykke!

See, Klinten skyder op
Sin purpurkroned Top!
See, hvor de Stilke brammer,
Som det var Herre-Stammer,
Vil knap ved deres Side
Nu længer Kornet lide!

Dit Tjenerskab sov trygt,
Ja, drømde, sovesygt,
Om Fred og ingen Fare,
Tog ei paa Marken vare,
Ak, har nu, mens de blunded,
Ei Klinte-Kongen vundet!

Fuldtykt han strøede ud
Et Kiætter-Klintekrud,
Som glimrer og som praler,
Fulddeilig sig udmaler,
Og mangen Siæl forvender,
Som Guds Ords Sæd ei kiender!

Sin Sæk han rysted ud
Med Frø som Rotte-Krud,
Med Laster og med Lyder,
Opsminkede til Dyder,
Med hule Dødning-Pander
Bag deilige Gevander!

Der kommer vel den Dag,
Sig klare skal din Sag,
Indhøstes godt din Hvede,
160 Mens Klinte-Knipper hede,
Og lyse op med Lue,
I Helveds mørke Stue!

Men tænker vi os om,
Hvad er vor Christendom?
Mens vi af Troen sprade,
Hvad har vi meer end Blade?
Sig Blomster vel udfolde,
Men Axene er golde!

Ei bølger Ret og Skiel
Som før, paa Mark og Fjeld,
Og Kiærlighedens Dyder
Knap sees for Hjertets Lyder,
Og Gud! hvor er din Ære?
Ak! hvor mon den dog være!

Hist voxer Hovmod frem,
Her Nedrighed fuldslem,
Snart veed ei meer en Pige,
Hvad Ærbarhed vil sige,
Al Synd, mod Tro og Love,
Groer op som Naale-Skove!

Vor Gud! saa viis, som god!
Raad paa vor Jammer Bod!
Betænk, din Kirke-Ager
Var paa vor Mark saa fager,
Men nu af Steen og Tjørne
Der vrimler i hvert Hjørne!

O, store Ager-Mand!
O, giør dog hvad Du kan!
Alt paa din gamle Maade,
Tal blot et Ord i Naade!
161 Sig vælte alle Stene
Da selv til Ager-Reene!

Da gaaer i Bøge-Skov
Som fordum godt din Plov,
Da rulle flux de Bølger,
Som Frugtbarheden følger,
Og snart paa Mark og Hede
Da bølger stolt din Hvede!

Ja, Gud! befri dit Ord
Fra Fiendens Logn og Mord!
Tag Brodden fra al Lære,
Som røver Dig din Ære!
Lad os Guds Ord bekiende
Med Fynd til Verdens Ende!