No. 173 . *)

✂ Marie hun var en Jomfru skiær,
Som Kirken mon bevise,
Hun fødte en Søn, al Ære værd,
Og Hannem vil vi prise;
Han har for os alle sit Blod udøst,
Fra Døden gienløst,
Og giver os evig Lise!

✂ Stod Mestrene alle paa en Plet,
Det var saa faur en Skare,
De kunde dog ei med Klogskab ret
Hans Godhed aabenbare,
Af Sandhed og Naade er Han saa fuld,
Han være os huld,
Naar vi skal af Verden fare!

✂ Propheterne, udaf Aandens Drift,
Langt meer end selv de vidste,
Forkyndte med Ord og hellig Skrift:
Sin Brodd skal Døden miste,
Og finde skal Livet i Herrens Navn,
I Frelserens Favn,
De Troende, som ei tviste!

✂ Af Isais Stub den rette Kvist,
Og Jakobs klare Stjerne,
O Jesus, vor Drot, er Du forvist,
Dig priser jeg saa gierne,

✂ For naadelig reiste af Adams Fald
Du Skabningen al,
Du vogte os vil og værne!

✂ O kunde jeg alskens Tunge-Maal
Og Skriftens Dyb udfinde,
Og var saa min Tunge gjort af Staal,
Var Engle-Røst derinde,
Da vilde din Godhed og Viisdom stor
Jeg klare med Ord,
Og drages det Alt til Minde!