No. 334 . *)

✂ Herre! vi elske dit Straale-Palads,
Din majestætiske Borg i det Høie,
Og dit Paulun paa den lavlændte Plads,
Deiligt i dit og din Menigheds Øie,
Fienden det truer med Vold og med Svig,
Fæst det med Kiærligheds-Snorer til Dig!

✂ Over din Kirke , med Himmerigs Dør,
Fnyse vel maae de usalige Aander,
Dog under Veerne mere end før

✂ Guds-Barnets Moder slet ikke sig vaander,
For hendes Hytte, hun veed, er Dig kiær,
Og hendes Kors ei din Herlighed værd!

✂ Ikke paa Sand men paa Evigheds Fjeld
Bygdes, hvad Du paa dit Ord haver grundet,
Og med dit Kors Du beskærmer fuldvel
Hytten, som Naade for Dig haver fundet,
Ja, i den Høiestes Skygge staaer trygt
Templet, som Du til din Aand har opbygt!

✂ Ogsaa den Bue, Du hvælved i Løn
Over dit Tempel i Menneske-Vange,
Som den udstrakte Befæstning er skiøn,
Tindrer og funkler af Himmel-Lys mange,
Og som en Dronning Du pryder din Brud:
Ædelsteens-Smykket giør Skiønheden prud!

✂ Derfor, du Hedninge-Kirke , hilsæl!
Herren dig elsker og aldrig forlader,
I dig gienfødes fuldmangen en Træl,
Som kalder evig den Høieste Fader,
For Han har løst alle Trældommens Baand,
Skiænket os sønlig Udkaarelses Aand!