No. 317. *)

✂ Min Sjæl og Aand! opsving du dig
I Haabet til det Himmerig,
Hvor Frelser din opstiger!
Det være hvad du mest attraaer,
Da Engle-Vinger snart du faaer,
Hvormed du efterhiger
Og i Hans Glands indkiger.

✂ Du Sky, som Ham af Syne tog,
Dig skimter jeg, og tænker dog,
Du skal Ham ei bedække,
Kan ei jeg til Ham trænge ind,
Med Tro og Haab i Sjæl og Sind,
Han vil sin Haand udstrække
Og giennem Sky mig række!

✂ Sneehvide Par af Engle-Kuld!
I vidne, at igien til Muld
Min Frelser skal nedfare,
Da skal af Graven jeg opstaae
Som I, med hvide Klæder paa,
Thi Han vil mig forklare
Som Himlens Engle-Skare!

✂ Til Himlen foer mit Hoved op,
Og som en Lem paa Jesu Krop
Jeg sjæleglad maa være,
Thi ogsaa mig indfører Han
I Canaans det skiønne Land,

✂ Til Kronen der at bære
Med evig Fryd og Ære!

✂ Velsignet vær, du Engle-Ord:
Som synlig Han til Himmels foer,
Saa skal Han atter komme!
O kom da, søde Jesus , kom,
At aabne Himlens Helligdom
For alle dine Fromme!
Gid Længslens Tid var omme!