Grundtvig, N. F. S. Sønnen af Guds Fader-Hjerte

No. 155 . *)

Sønnen af Guds Fader-Hjerte,
Født før Tid og Verden blev,
Som den Første, er den Sidste,
Hjulet, som Storværket drev;

* 341

For det Gamle, for det Ny
Han er K vel d og Morgen-Gry,
Ophav, Maal og Ende!

Hil dig, fromme Barsel-Kvinde,
Frugtbar af den Hellig-Aand!
Som har Verdens Frelser baaret,
Hil dig, favre Lilje-Vaand!
Som i en lyksalig Stund
Har til Verden født Guds Mund,
Fuld af Naade-Strømme!

Syng med Fryd, du Himmel-Hvælving!
Synger, alle Engle-Chor!
Synge Alt, hvad synge mægter,
For Gud-Fader og Hans Ord!
Alle Munde her som een
S junge Priis med Stemme reen!
Tungen Taus forbryder!

Han, om Hvem for gamle Slægter
Spaamænd sang fra Arilds-Tid,
Han, paa Hvem i Hellig-Skriften
Aanden peged med stor Flid,
Længe ventet, kom nu brat,
Kvindefødt i Jule-Nat!
Jubler Ham imøde!

Ja, de Unge med de Gamle,
Rollinger, som knap kan gaae,
Enken med de ømme Mødre,
Jomfruer og Piger smaa,
Stemme op samdrægtelig,
Synge, Jesus Christus , Dig,
Lov og Tak og Ære!