No. 100 . ***)

✂ Herre! hvor skal vi gaae hen!
Gaae fra Dig, vor Sjæle-Ven,
Fra den levende Guds Søn,
Fra vor Troes den store Løn.
Fra den Eneste paa Jord,
I hvis Mund er Livets Ord!

✂ Nei, om end det klinger haardt,
Ei dit Ord os kyser bort,
Dybt vi føle, at paa Jord

✂ Døden er det haarde Ord ,
Hvad der giør det let og blødt,
Er kun stærkt og sært og sødt!

✂ Lad da kun de Andre gaae!
Lad os være faa og smaa!
Vi ophøie ved dit Bord
Dog dit stærke Guddoms-Ord,
Som er baade Liv og Aand ,
Sprænger alle Dødens Baand!
Æd mit Kiød og drik mit Blod!
Siger Du, vor Herre god,
Frelser bold og Broder fiin!
Da, som jeg med Fader min,
Leve skal og du med mig
I mit søde Himmerig!

✂ Lyt, min Sjæl, din Lænke brast!
Slip dig selv og hold Ham fast!
Glem al Verdens Sorg og Nød!
Glem dig selv med Synd og Død!
Fryd dig, Lille, i Guds Ord!
Bliv i Herren evig stor!

✂ Evigt Liv i Himmerig!
Sang Man det i Svøb for dig?
Guddoms-Liv med Sønnen fiin,
Som Han har med Fader sin!
Tænker du, det er et Rov?
Har da Gud vel dig behov?

✂ Æd mit Kiød og drik mit Blod!
Siger Livets Fyrste god.
Nyd mit Ord med Brød og Viin!
Da for dig var Døden min,
240 Og for dig af sorten Jord
Jeg opstod, til Himmels foer!

✂ Hør det, Hjerte , hvor du slaaer
I mit Bryst med bange Kaar!
Byt dit Kiød ved Herrens Bord!
Da opstaaer du paa Hans Ord!
Skynd dig, bland med Herren Blod!
Da med Ham du alt opstod!

✂ Ja, tag Sandheds Ord i Pant,
Hans, som Døden overvandt!
Da i Aanden alt du har
Bolig fast med Rude klar,
Smager, hvad end rives ned,
Aldrig Dødens Bitterhed!

✂ Sjæl og Legem , begge To!
Enes kiønt i Hjertets Tro!
Enes om at troe Guds Ord ,
Hvori legemlig Han boer,
Guders Gud og Fader kaldt,
Som er evig Alt i Alt!

✂ Da som Eet, i Glæde stor,
Leve skal I med Guds Ord ,
Som, hvad Alt der end forgaaer,
Salig, seierrig bestaaer,
Straaler i den Guddoms-Glands,
Som fra Evighed er Hans!

✂ Herre, Frelser, Sjæle-Ven!
Ja, vi veed, hvor Du gik hen,
Veien kiender vi og godt
Til din Faders høie Slot:
241 Veien er som Livet Du,
Den med Dig i os er nu!