No. 387 . *)

✂ Klar op, mit Hjerte, Sjæl og Sind!
Det er Gud-Faders Veir og Vind
Som suser og som bruser nu,

✂ Og skyder Herrens Folk i Hu,
At Ja og Amen er del Ord,
Hvormed Han lofterig opfoer!

✂ O Hellig-Aand! hvor Du gaaer ud,
Der lever Støv, der lyser Gud,
Og sendt af den eenbaarne Søn,
Du tændte Pindse-Ild saa skiøn,
At hele Jorderig derved
Oplysning fik til Salighed!

✂ I Tungers brændende Gestalt
Du paa Apostel-Skaren faldt,
Strax Jesus dem paa Tungen laae,
De kunde tale og forstaae
Hvert Tungemaal, hvorhen de kom
At brede ud Hans Herredom!

✂ Almægtig Lue, fald og ned,
Og tænd os an i Kiærlighed,
Saa Hjertet gløder i vor Barm,
For evig Sandhed luevarm,
Og Tungen gløder i vor Mund
Til Jesu Priis i allen Stund!

✂ Vor gamle Sjæl, som født af Kiød,
Til Aandens Værk er kold og død,
Men, Guddoms-Lue, brænd den ud!
Da bli'r paany den skiær og prud,
Da skyder op fra Hjerte-Rod
Sig bedre Ting end Kiød og Blod!

✂ Da skal i Guddoms-Solens Glands
Vi vandre frem med Aandens Sands,
Saa ved hvert Skridt det mærkes kan,
653 At Du har klaret vor Forstand,
Og at med Dig i Jesu Spor
Er baade Liv og Lys Guds Ord!

✂ Om Fristelse os kommer paa,
Naar vi af Verden skal udgaae,
Og Helvedes urene Aand
Staaer trodsig ved vor høire Haand,
O, lys da over os Guds Fred,
Og skjul os med din Hellighed!

✂ Lad ei os i vor sidste Stund
Fortale os, men lad vor Mund
Og Tunge da bestyrkes af
Velsignelsen, Du Selv os gav,
Dengang vi døbdes i dit Navn!
Tænk paa det Forbund os til Gavn!

✂ Oplys i Dødens Nat vor Grav,
Og ræk vor Sjæl den Kiep og Stav,
Hvormed den giennem Skygge-Land
Til Paradis hensvæve kan,
Hvor i Guds Haand den Hvile faaer
Til Evighedens Gylden-Aar!

✂ Da skal Høitiden ret angaae,
Naar Sjæl og Legem sammen naae,
Og med Guds Øine klart vi see
Een Guddom i Personer tre,
Istemme evig glade da
Al Skabningens Halleluja!