No. 282 .

✂ Hvor er nu de gamle Stier ,
Kirke-Stierne, som før
Dristig selv om Bjørne-Hier
Slynged sig til Kirke-Dør,
Dristig over Bjerg og Dale,
Elve-Mund og Havmands-Hale,
Yndig giennem Mark og Enge,
Fugle-Reder, Blomster-Senge,
Banede som Haand er bag,
Vrimlende hver Hellig-Dag?

✂ Hvor er nu den gamle Faste ,
Med sin dybe Ærbarhed,
Da selv de, der ellers raste,
Sank i Sæk og Aske ned?
Dimmel-Ugen, Gravens Billed,
Da kun Død paa Læben spilled,
Hvor, histude og herinde
525 Er den med Langfredags-Minde,
Pilgrims-Gangen til og fra
Olje-Bjerg og Golgatha?

✂ Hvor er nu de gamle Præster ,
Torden-Slag og Torden-Regn?
Hvor er nu de store Fester,
Under hver en Himmel-Egn:
Julen med sin Barne-Glæde,
Leg i Flok og Sang i Kiæde,
Paasken med sin Helte-Mine,
Kæmpe-Trods mod Død og Pine,
Pindse med sin dybe Fred,
Som selv Graven blomstred ved!

✂ Hvor er nu de gamle Psalmer ,
Som de sang med Hjertens-Fryd,
Der nu under Edens Palmer
Prise Gud med Engle-Lyd?
Hvor er nu hvad selv de Fromme
Kun med Skaansel ihukomme:
Kirkens gamle Bryllups-Klæder,
Christen-Folkets Kirke-Sæder?
Giør ei nybagt Christendom
Hjertet koldt og Kirken tom!

✂ Det var før mit Hjertes Klage,
Til mig ret i Hu det randt,
Hvor nu er de gamle Dage,
Som i Tidens Strøm forsvandt,
Til jeg saae, al Herligheden
Som er Folke-Værk herneden,
Om den ei med Løvet falder,
Har som Træet dog sin Alder,
Og naar den er visnet hen,
Blomstrer aldrig op igien!

✂ Nu jeg seer med roligt Øie
Paa den gamle Kirke-Gaard,
Som paa Fædres Kæmpe-Høie,
Og paa Slægtens Blomster-Kaar;
Thi hvad Gud har skabt herneden,
Det er skabt for Evigheden,
Skifter ikkun Dragt og Farve,
Til det fuldt kan Glandsen arve,
Klares ved hvert Svøb, som faldt,
Vinder ved hver ny Gestalt!

✂ Lad paa vore Kirke-Stier
Mos kun groe fra Nord til Syd!
Lad forstumme Litanier,
Faste-Dag faae Fløite-Lyd!
Lad kun med de gamle Præster
Jordes Kirke-Aarets Fester,
Psalme-Bøger, Bønne-Kiæder,
Kirke-Skikke, Kloster-Sæder,
Messe-Hagel, Messe-Særk,
Alt hvad kun er Folke-Værk!

✂ Kirke-Veien er den samme,
Jesus Christus , Livets Vei!
Kirkens Lamper altid flamme,
Hvor kun Olje fattes ei,
Aanden brat dem Alle tænder,
Lægger Kraft i Dværge-Hænder,
Saa med Konst i Christi Kirke
De kan meer end Kæmper virke,
Kan saa vende Alt med Vid,
Det med Æren staaer sin Tid!

✂ Alt sig vender, Paaske-Maane
Nu er Kirkens Nyaars-Ny ,
Kvinder juble, Kæmper daane,
I det store Morgen-Gry!
527 Hil dig, gyldne Morgen-Røde!
Ordet opstod fra de Døde,
Engle-Sang for Kvinde-Klage
Klinger alle Herrens Dage,
Søndag hver den store Præst
Døber til en Paaske-Fest!

✂ Har nu ret kun Straale-Skytten
Jorden ramt med Pilen sin,
Brat og smykker Have-Hytten
Sig med Pindse-Lilje fiin,
Mens sig over Bøgen svinger
Sangfugl hver paa lette Vinger,
Lover høit i Jubel-Toner
Alle Blomsternes Forsoner,
Som dem, trods den sorte Død,
Kaldte op af Jordens Skiød!

✂ Saa udvikler Kirke-Sommer
Sig nu brat af Kirke-Vaar,
Menigheden ihukommer
Kun det gamle Kirke-Aar,
For at prise Aandens Styrke,
Himmel-Lys i Midnats-Mørke,
Varmer under Vinters-Hjerte,
Trøster over Dødens Smerte,
Som har selv i Gravens Nat
Christi Legem ei forladt!

✂ Alt som her ved Pindse-Tide
Mylre op de Blomster smaa,
Saa i Klæder liljehvide,
Under Øine himmelblaa,
Voxe op ved Livets Kilde
Sydskende nu til den Milde,
Som i sine Barne-Dage
528 Kunde Verden selv indtage,
Fyldte med sin Yndes Priis
Galilæas Paradis!

✂ Derved Menigheden times,
Aaret om, en varig Jul
Da Guds-Barnet, mens der kimes,
Leger tusindfoldig Skjul,
Lader ei de Ældste hvile,
Før de sødt som Barnet smile,
Og i tusind Rim og Kvæder
Mindes deres Barne-Glæder,
Slynge dermed Tone-Krands
Om Smaa-Engles Jule-Dands!

✂ Christne af Erfaring kiende
Meer ei nogen Advents-Nat ,
Thi ved Æble-Høstens Ende
Sluttes Kirke-Aaret brat,
Med de Allehelgens-Dage ,
Da hver maa sit Kors optage,
Vandre langs med Tørve-Graven
Ad den smalle Sti til Haven,
Under Bøn og Faste-Sang
Drive Sviin af Kirke-Vang!

✂ Førend Fasten da herefter
Længe kommer Paaske-Dag ,
Giver Dværge Kæmpe-Kræfter,
Giver Jord-Klimp Himmel-Smag;
Længe og med Pindse-Tunger
Hjertet gløder, Aanden sjunger,
Før Skiær-Thorsdag maa oprinde,
Med et sødt Langfredags-Minde,
Som giør Purpur-Kaaben klar,
Torne-Kronen dyrebar!