Grundtvig, N. F. S. Gamle Surdei! ud af Huset

No. 238. *)

Gamle Surdei! ud af Huset!
Bort alt Surt og Skarpt og Dødt!
Hvede-Meel af Enke-Kruset
Bage vi til Brødet sødt,
Paaske-Brød til Fryd i Livet,
Til den Vin, som os er givet,
Det er Salighedens Kalk!

Far nu vel, Ægyptens Gryder,
Pharaoners Trældoms-Aag!
Øver selv nu Slave-Dyder,
Efter eders Kaage-Bog:
Dyd i Dynd og Dyd paa Straa,
Dyd paa Tværs og Dyd paa Skraa,
Dyd i Pyramider!

Skyggeviis alt Moses-Haanden
Har betegnet Herrens Daad,
Virkelig os Christus-Aanden

* 464

Aabenbarer Himlens Raad,
Bryder vore Slave-Kiæder,
Skaber Sjæle-Friheds Glæder,
Lægger Jubel i vor Mund!

Frelse hver fra Aag og Plage,
Naade hver og Lægedom,
Som Guds Folk i gamle Dage
Studsed ved og kvæded om,
Nu i Aand og Sandhed møder
Hedninger saavelsom Jøder,
Hele Christi Menighed!

Isak laae paa Vedden bundet,
Livet hængde i et Haar,
Dog blev Offer-Lammet fundet,
Han gienløst til Fyrste-Kaar!
Saa Guds Lam , vor Trøst i Nøden,
Gik for os i Offer-Døden,
Har til Kronen os gienløst!

Joseph var en ussel Fange,
Blev dog Kongens Høire-Haand,
Tilgav Synd, holdt Liv i Mange,
Med sin Gunst og Yiisdoms-Aand!
Saa udgaaer, med Viisdoms-Aanden,
Liv fra Guddoms-Høirehaanden,
Før i Dødens Fangenskab!

Jonas selv sig lod udkaste,
Leviathan slugde ham,
Maatte dog ham paa det Faste
Kaste op igien med Skam!
Jesus , hvad kun Ham var givet,
Af sig selv tilsatte Livet,
Tog fra Døden det igien!

465

Samson i Philister-Fælde
Fængsels-Porten rykde op,
Bar den i sin Kæmpe-Vælde
Magelig til Bjerge-Top;
Men til Bjerget over Skyen
Porten svar fra Helved-Byen
Bar vor Frelser i Triumf!

Mageløst var Kæmpe-Slaget:
Livet seired under Muld!
Glædeligt var Nederlaget,
Død kun styrtedes omkuld!
Sjunger, alle Paaske-Dage:
Natten randt med Graad og Klage,
Soel opstod med Fryde-Sang!