No. 380. *)

✂ Drag ind ad disse Porte,
Vor høie Pindse-Giæst!
Forjag de Skygger sorte,
Som skjule vil din Fest,

✂ Og giør det soleklart,
At Hedninger som Jøder,
I Daaben Du gienføder
Til Støvets Himmelfart!

✂ Kom ind og lad mig smage
Hvad Engle kalde Viin,
Med Sødhed uden Mage,
Med Guddoms-Kraften din,
Den Drik saa underfuld,
Der Synderne forgiver,
Men Dyderne opliver,
Som lagdes under Muld!

✂ Da skal Man Druer sanke,
Som Støv giør sjæleglad,
Paa Skovens vilde Ranke,
Hvor før kun voxde Blad,
Skiøndt i Vin-Stokken, Christ,
Den, under Himmel aaben,
Mens den var spæd, i Daaben,
Indpodet er forvist!

✂ Kom og med Olje-Krukken
Og salv mig, syg i Sind,
Til hvad Du alt i Vuggen
Mig aarle vied ind,
Og ymted om i Løn:
Til Præst, Prophet og Konning,
Som født af Zions Dronning,
Heel-Broder til Guds Søn!

✂ Da nemmer jeg at tale,
Da lærer jeg at spaae,
Og Bjerget at befale,
Saa det adlyde maa!
643 Da lærer jeg den Bøn,
Som naaer Gud-Faders Øre,
Som kan Hans Hjerte røre,
Som Han har lært sin Søn!

✂ Da faaer jeg ret at vide,
Hvoraf det kommer sig,
Du Klynken ei kan lide,
Naar Man har fundet Dig;
Da seer jeg Nøglen fiin,
Hvormed, saa tit Du sukker,
Du glædelig oplukker
Udødeligheds Land!

✂ Da lærer jeg tillige,
Hvad daarlig kun jeg veed,
Hvad Gud i Himmerige
Forstaaer ved Kiærlighed,
Hvor dyb, hvor høi og vid,
Langt over Himmel-Buen,
Sig hvælver Hjerte-Luen,
Grund-Solen, evig blid!

✂ Da lærer jeg at virke,
Med Dig, Gud-Helligaand,
I Jesu Christi Kirke,
Fuldkommenhedens Baand,
Som slynge skal paany
Sig tæt om alle Sjæle,
Der end paa Jorden knæle
For Herren over Sky!

✂ Ja, styrter, alle Vægge,
Som skille Christne ad!
Forener jer, I Bække,
Og glæder Herrens Stad!
644 Foreen dem, Hellig-Aand!
Thi Hjerterne saamange,
Som offre Dig Lov-Sange,
Er Bække i din Haand!