No. 85 .

✂ Fader, Søn og Hellig-Aand!
Tør om Eder Støvet sjunge?
Kan de løses her, de Baand,
Som indvikle Støvets Tunge,
Naar den vil, med Kløgt af Kryb,
Maale Evighedens Dyb,
Skielne klart fra Skygge-Dalen
Konge-Lys i Stjerne-Salen?

✂ Ei udgrunder nogen Tid
Stov, som stolt derpaa vil stile,
Aandens Værk og Sønnens Vid,
Mindre da Gud-Faders Hvile;
Dog, med Engle uden Tal,
Støvet derom sjunge skal,
Her, som trofast aabenbaret,
Hist, som fuldelig forklaret!

✂ Frihed Sjælen er i Daad,
Støv begriber kun dens Skygge ,
Aanden i Guds skjulte Raad
Fatter kun Dens fulde Lykke,
Han er fri, men from og god,
Vil ei giøre Gud imod,
Men almægtig sammenkiæde
Alting til Gud-Faders Glæde!

✂ Sandhed er den gyldne Soel,
Over-Drot i Aandens Rige,
Vilde fra sin Konge-Stol
Ydmyg dog til os nedstige,
Bær sin Herlighed i Løn,
Vidner vel, Han er Guds Søn ,
Men, som Navnet os skal lære,
Søger kun Gud-Faders Ære!

✂ Kiærlighed er Livets Væld,
Overalt hvor Liv sig rører,
For al Daad og Glands og Held,
Æren evig den tilhører,
Kilden dyb til Kræfters Elv,
Det er Kiærligheden Selv ,
Ja, Gud-Fader, evig Ære
Ham »i Aand og Sandhed« være!

✂ Friheds Tid er nu paa Jord,
Det er Aandens Dage,
Salig kun, hvo paa Hans Ord
Ham vil troe og tage!
Tvivle kan Enhver som vil ,
Tænke, Aand er ikke til,
Tro kun, naar den kaldes Fabel,
Græder Blod paa Jord som Abel!

✂ Sandheds Tid har bedre Kaar,
Sønnen da har seiret,
Med sin Hær i Magle-Gaard
Troens Drot sig leiret,
Tusind-Aaret, i en Sum,
Kaldes Haabets Mellem-Rum,
Da det groer fra Skygge-Dale
Op til Himlens Ridder-Sale!

✂ Saa er Tidens Dage talt
Til Gud-Faders Rige,
Da er Kiærligheden Alt,
Alt i Alt tillige,
Da er død al Sorg og Nød,
Udelukt al Synd og Død,
Og hvor Ingen meer kan græde,
Der er evig Lyst og Glæde!

✂ Evig, som vi da skal see,
Trods al Daare-Vrimlen,
Guddom sig bevidste Tre
Vidne bær i Himlen,
Mens Guds Aand , som Lysets Liv,
Røsten af Gud-Faders Bliv,
Kun med Vand og Blod herneden
Vidner om Tre-Enigheden!

✂ Derfor synge vi: hilsæl,
Herrens Aand i Støvet!
Gud med os Immanuel!
Daaden Du har øvet!
Med Gud-Fader og Guds Søn
Du forbinder os i Løn,
Og naar Du giør Folke-Fester,
I dit Tempel De os giæster!

✂ Ja, med Almagt Du i Løn,
Under Daabens Naade,
Os indpoder i Guds Søn ,
Efter Troens Maade,
Leder os i Jesu Navn
Varlig til Gud-Faders Favn,
Hvor den sig ved Naade-Bordet
Aabner mild for Guddoms-Ordet!

✂ Du er Troens Liv og Lyst,
Haab dit Liv i Sønnen ,
Livet dit i Fader-Bryst,
Kiærlighed, er Lønnen!
Saa vi, til din Guddoms Priis,
Himlen kiende stykkeviis,
Maae med Dig dog efterhige
Heel den i Gud Faders Rige!