No. 349. *)

✂ Paa Jerusalem det ny,
Paa den store Konges By,
Lad os alle bygge,
Med Guds Aand og med Guds Søn,
Under Sang og Suk og Bøn,
I Guds Vingers Skygge!

✂ Stadens Grundvold fast og reen,
Kirkens Hoved-Hjørnesteen,
Prise vi saa gierne,
Det er Herren Jesus Christ ,
Som urokket staaer forvist,
Falder end hver Stjerne!

✂ Baade Sandhed, Liv og Vei ,
Steendød er den Grundvold ei,
Dødt vil den ei bære,
Huus af Syll, som Træ af Rod,
Og af Væld den klare Flod,
Voxer op med Ære!

✂ Marmor godt har Kongen kiøbt,
Huset staaer, som det var støbt,
Liv og Aand er Balken,
Trængsler gaae for Rasp og Fiil,
Blanke-Tøi er Engle-Smiil,
Alt forener Kalken!

✂ Konge-Staden underfuld
Brolagt er med røden Guld,
Som et Speil at skue,
Trindt sig snoer foruden Meen
Mur af Guld og Ædelsteen,
Perle-Port og Bue!

✂ Sammen stemme Mur og By
Til med Tone-Flugt i Sky
Skaberen at love,
Strenge-Leg og Orgel-Klang
Sammensmelte her med Sang
Fra al Jordens Skove!

✂ Lad det kiendes, Herre god!
Huset her staaer saa i Fod
Paa den sande Klippe!
Leve lad dets Blomster-Krands,
Straale lad det i din Glands!
Aldrig lad det glippe!

✂ Regn os til dit Venne-Lag,
Under vort det ringe Tag
Værdiges at træde!
Hør vor Bøn og hør vor Sang!
Giv »din Fred« sin rette Klang,
Os vor Herres Glæde!