No. 144 . *)

✂ Herre Gud! hvor agtes ringe
Nu dit Kirke-Tjenerskab,

✂ Som ei meer din Røst og Vinge
Kald og Kraft og Ly dem gav,
Skiondt Du selv dem har indsat
Til at vogte Himlens Skat,
Og, dem ei til liden Ære,
Troe Husholdere at være!

✂ Søde Jesus! Over-Hyrde!
Ræk dem dog din Høire-Haand!
Giør dem let den tunge Byrde
Ved din Faders gode Aand,
Saa det klarlig findes maa,
I de store Ting og smaa,
At, trods Verdens vrange Domme,
Til Velsignelse de komme!

✂ Omendskiøndt de ikke bære
Paa en ond Samvittighed,
Rene kan de ikke være,
Det med Fryd al Verden veed,
Herre! Du, som Alting seer,
Kiender godt vort Støv og Leer,
Lad din Menighed dog lære
Dig i Tjenerne at ære!

✂ Lad dem ei for hastig dømme
Mellem Veien smal og breed,
Laste her og hist berømme,
Før de vide ret Beskeed,
Bie heller paa den Dag,
Som skal klare Kirkens Sag,
Blotte Alt hvad Mørket dølger,
Lønne hver, som Lys han følger!

✂ Dog, I, Herrens Kierte-Svende,
Viede til Troens Ord,
325 Som end skal til Verdens Ende
Lyset holde ved Hans Bord!
Bryder jer kun lidet om
Ubesindig Folke-Dom!
I, sorn skal for Andre svare,
Værer frie paa egen Fare!