Grundtvig, N. F. S. Hører til, I høie Himle

No. 272. **)

Hører til, I høie Himle!
Hører til, I Engle-Chor!
Lytter, alle Folke-Vrimle,
Hvor I bygge, trindt paa Jord!
Standser, Storm og Bølge-Gang!
Ton ei længer, Fugle-Sang!
Tier kvær, selv Engle-Tunger!
Lytter Alle, Jesus sjunger!

O du Guds Apostel-Skare!
Himmelsødt din Hjerte-Grund
Røres maatte til at svare
Paa den Sang af Jesu Mund,
Trindt det Helligaftens-Bord,
Med Halleluja i Chor,

* * 509

For Udgangen fra de Døde,
Frelst i Paaske-Morgenrøde!

Thi, o søde Himmel-Sanger!
Tone maatte i din Røst
For de arme Dødens Fanger,
Underlig den store Trøst,
At de Frihed skulde faae,
I Guds Canaan indgaae,
For dit Kors og for din Smerte,
Sone-Blodet fra dit Hjerte!

O, hvem kan det Dyb udgrunde,
Naadens Dyb i Frelser-Bryst?
Da for os Du gik tilgrunde,
Kvad en Lov-Sang Du med Lyst;
Af Guds-Haven gik med Graad
Adam, ramt af Dødens Braad,
Du igien med Sang oplukker
Paradis, kun Slangen sukker!

Rør nu, Frelser, selv mit Hjerte,
Rør min Tunge, Sjæl og Aand,
Til at smelte ved din Smerte!
Stem mig med din Guddoms Haand!
Saa din Lov-Sang blive maa
Alt hvad Sjælen nynner paa,
Saa jeg, med din Død paa Læbe,
Min Døds-Angest kækt kan dræbe!

Syng da Sjæl, saa Man kan høre
Der er Glæde i din Graad,
For dig hvisket har i Øre
Jesu Aand Guds skjulte Raad!
Syng om Ham, som for dig leed
Meer end nogen Engel veed!
510 Døe med Sang, saa du kan stige
Op med Sang til Himmerige!