↩

No. 79 .

✂ Hvad nytter den Raaben
Paa Troen og Daaben ,
Fra Dagning til Kveld?
Mon deri sig dølger,
Med lydende Bølger,
Et Livets og Viisdommens Væld?

✂ Er Troen og Daaben
Det ypperste Vaaben
Til Christendoms Værn;
Velan! lad til Prøve
Dem Sværdene døve
Af bidhvasse Ord, som af Jern!

✂ Er Troen og Daaben
En Himmel-Dør aaben,
Til Lys og til Liv;
Velan da! saa stimier
Til Dørren og himler,
Og spilder ei Tiden med Kiv!

✂ Saa lyder en Stemme,
Hvor end den har hjemme,
Ei uden al Grund,
Men Røsten sin Raaben
Paa Troen og Daaben
Forsvare dog tør med sin Mund!

181

✂ At Hjelme og Skjolde,
Som Mure og Volde,
Maae prøves i Strid,
Kun Daarer kan nægte,
Men var da uægte
Ild-Prøven i Romernes Tid?

✂ Hvis Nogen sig kryer
Af Dørre, han skyer,
Han farer med Vind,
Men maa i Guds Rige
Man derfor ei sige:
See! Dørren staaer aaben, kom ind!

✂ Og maa du ei lytte,
Og Dørren benytte,
Som Udraabet lød,
Før du det opdager,
Om Salen er fager,
Hvortil dig Herolden indbød!

✂ Og stræbde Man længe
I Sal at indtrænge,
Hvor Dørren var ei,
Maa den, som har Brystet,
Ei raabe høirøstet:
Kom her! jeg skal vise jer Vei!

✂ Og prales af Seier,
Mens Kampen sig dreier
Om Skygger i Vraa,
Maa da ei med Luren
Man kalde til Muren,
Udraabe, hvor Slaget skal staae?

182

✂ Jo, vel maae vi raabe,
Og godt tør vi haabe
Den Vinding ei fiin,
At endes skal Spasen
Med Bileams Asen,
Og med Gadarenernes Sviin!

✂ Det end er en Større ,
At ei Man om Dørre
Skal lede i Vraa,
Mens Barnet iblinde
Kan Indgangen finde,
Hvor Orglet og Klokkerne gaae!

✂ Dog er, uden Mage,
Den Største tilbage,
For dem som indgaae,
Naar Troen og Daaben
Er Himmel-Dør aaben,
Som Herren os gav at forstaae!

✂ Ei meer vi da kives
Om hvad der beskrives,
Men komme og see,
Ja, lære af Livet ,
Hvad Gud os har givet,
Af Aanden hvad end bor at skee!

✂ See, derfor vi raabe,
Til Viismand og Taabe,
Saa høit vi formaae:
Troe selv hvad jer huer!
Men om I end truer,
Vor Tro vi ei heller fragaae!

183

✂ Og hvis eder lyster,
Til Kys eller Dyster,
At kiende vor Tro,
Da spørg ei de Døde,
Ei Tyrk eller Jøde!
Søg Skoven hvor Træerne groe!

✂ Ja, hør til den Ende
Hvad høit vi bekiende,
Besvare med Ja,
Hvor Borgerskab vindes,
Hvor Borgen der findes
For hvad vi vil aldrig gaae fra!

✂ Kun der kan I lære,
Hvad vi maae begiære
Af Brødre for Gud,
Hvad de maae anfægte,
Som kalde uægte
Vor Tro og vor Konge saa prud!

✂ Kun det , vi besværge,
Vi samtlig skal værge,
Vi Alle maae troe,
Mens Bispen og Præsten
Maa svare for Resten,
Ei giøre dermed os Uro!

✂ For Bogen De raade,
Men ei for Guds Naade,
Og ei for vor Tro,
Saa, løfte De Vaaben
Mod Troen og Daaben ,
Vi følge de himmelske To!

184

✂ Ja, Bispen og Paven,
Med Kronen og Staven,
Er Christus , vor Drot,
Som Troen og Daaben ,
Sin Himmel-Dør aaben,
End mægter at værge fuldgodt.

✂ Og Præsten med Skriften,
Med Tunge-Bedriften,
Og Kalken saa skiær,
Vor Trøster i Vaanden,
Det er Hellig-Aanden ,
Som fører det flammende Sværd.

✂ See, derfor vi raabe,
Og derfor vi haabe,
Ja seire forvist;
Thi vindes herneden
Ei fuldelig Freden,
Os vinker dog Palmerne hist!

✂ For Freden at stride,
For Palmen at lide,
Med Kiærligheds Ord,
Det lærer os Præsten ,
Paa Ny-Pindsefesten,
I Hyrdens velsignede Spor!