No. 109 . *)

✂ O Helt allerbedst!
Vor Frelser Du est,
Paa Dig haabe vi alene!
Vor Hjelper saa rig!
Du veed, uden Svig
Vi troer paa Dig,
Os trøste dit Ord det rene!

✂ Som selv Du det vil,
Vor Sag du bestil,
Du Israels Lys i Mørke!
Du Mester saa prud!
Lær os dine Bud,
Og lad, som vor Gud,
Os Dig, Herre Jesus , dyrke!

✂ Vi høre Dig til,
Og være vi vil,
Hvor selv Du os helst vil have;
Med Kiærlighed blind,

✂ Vi lukke Dig ind,
I Hjerte og Sind,
Med Naaden, din Fæstens-Gave!
Saa inderlig godt
Vi troe Dig, vor Drot!
Og stole saa paa din Naade,
Som Vennen i Nød;
For os, Herre sød!
Fuldhaard var din Død,
Du frelser af alskens Vaade!

✂ Ja, nu og altid,
Vor faste Tillid
Vi have hos os tilstæde:
I Fare og Brøst
Dit Ord er vor Trøst,
Din levende Røst
Vi høre med Hjertens-Glæde!

✂ Gaaer Sorgen os paa,
Dit Hjertes Attraa
Er altid os at husvale;
Hvad Fare er der,
Hvor Du sidder nær,
Og Sjæl tør sig Dig befale!

✂ Nu veed vi det vist,
Velsignede Christ!
Du aldrig vil os forlade!
Ja, det er vor Pagt,
Og Selv har Du sagt,
Du haver al Magt,
Saa kan os ei Døden skade!

✂ O, give det Gud,
Vi, efter dit Bud,
Saa voxe med Dig tilsammen,
At oplades kan,
For Kvinde og Mand,
De Levendes Land,
Hvor Glæden er evig, Amen!