No. 74 .
✂
Vor
Herres Røst
er Kirkens Aand,
Dens
Sjæl
er Barne-Troen,
Bekiendelsen med Mund og Haand
Er Bygningen og Broen,
Er
Legemet
og Herrens Stad,
Og kun ved
Døden
skilles ad
Hvad Han med Forsyns-Øiet
Har konstig sammenføiet!
✂
Usynlige
for Kiød og Been
Er
Sjæl
og Aand hernede,
For
Tro
og
Tale
Kalk og Steen
Vi dog os maae frabede;
Derfor det sig naturlig faldt,
173
At
Kirken
blev
usynlig
kaldt,
Men Daarer det forvende,
Som Den var
ei at kiende!
✂
Af
Legemet
, som Mund og Haand
Forenes om at virke,
Det Meste er, med
Sjæl
og
Aand
,
Usynligt
i Guds Kirke;
Thi inderligst af Alt paa Jord
Er Hjertets
Slag
og Mundens
Ord
,
Dog mødes Aand i
disse
Med
Legemet
tilvisse!
✂
Kun Lidt giør
Haand
i denne Egn,
Og endnu Mindre Armen,
Usynligt er selv Korsets
Tegn
Paa Panden og paa Barmen,
Og Alt hvad giøre kan for
Aand
I Herrens Huus en
synlig Haand
,
Er, tro, paa Mundens Vegne,
Guds-Ordet
at
betegne!
✂
Saa korser Haand vor Herres Smaa,
Og saa dem Haanden væder,
Med Brød og Kalk den
ligesaa
De Voxne sammenkiæder,
Og naar
sig
Haanden bruger bedst,
Indvier
den vor
Bisp
og
Præst
,
Men tjener dog kun
Munden
,
Hvis
Røst
giør Alt i
Grunden!
✂
Ja, lyder ei det
store Ord
,
Os Gud har lagt i Munden,
Ved
Daaben
og ved
Herrens Bord
,
For
Hyrden
og for
Hunden
,
Da nytter baade Viin og Vand
174
Og Haandens Fagter ei et Gran,
Men Værket, nemt at fatte,
Er Fjas af Abekatte!
✂
En
Tegning reen
med
Blæk
og
Pen
,
Som har paa Jord ei Lige,
Besørget har vor Herres Ven,
Af Alt hvad Han vil sige:
Af
Bispens
og af
Præstens
Ord,
Som de med
Aanden
lød ifjor,
Skal lyde, trods hver Daare,
Iaar og end adaare!
✂
Den
Tegning
os er dyrebar,
Thi den
for os
afbilder
Alt hvad vi i
Guds Rige
har,
Af begge Naadens Kilder,
Men havde ei vi
Ord
og
Aand
,
Ei hjalp os noget Værk af
Haand
;
Thi
Han
, som Alt fuldender,
Ei
boer i
Huus
af
Hænder!
✂
Til
hele
Kirken hører dog,
Med
Bispen
og med Præsten,
Mund-Tegningen i
Herrens Bog,
En Tviste-Punkt for Resten:
Hver seer
sig selv
i Kirkens Speil,
Men kun
Guds Aand
seer ikke feil,
Med
Ham
et Lys med Styrke
Foruden
: hvilket Mørke!
✂
Thi bede vi den
Hellig-Aand
,
At Han vil hos os blive,
Omslynge os med Livets Baand,
Til Sandheds-Maalet drive,
Som
Faderens
og
Sønnens
Røst,
175
Vort Tunge-Maal, vor Sjæle-Trøst,
Vort Abba-Raab herneden,
Vort
Liv
i Evigheden!