No. 330 . *)

✂ Hvilende paa mig er Guds Aand ,
Salvet har mig Hans høire Haand,
Sendt mig Han har med Glædens Røst
Fattige Folk til Hjelp og Trøst,
Læge god for dem især,
Som har Sting og Hjertefærd!

✂ Prædiken min giør Fanger frie,
Blinde jeg staaer med Syn og bi,
Sørgende spaaer jeg gode Kaar:
Glædelig Fest og Gylden-Aar,
Hvidt for Sort og Sang for Graad,
Salve skiøn for Dødens Braad!

✂ Riig er min Trøst for Zions Smaa:
Kapper dem skiæres himmelblaa,
Kaldes de skal, med Adels-Kaar,
Planter i Herrens Urtegaard,
Og for god Bestandighed
Egen de skal lignes ved!

✂ Over det gamle Tempels Gruus
Bygge de skal et nyt Guds Huus,
Ved deres Hænder skal opstaae
Stæder igien, som øde laae:
Øde laae fra Old til Old,
Staae nu op med Port og Vold!

✂ Israel! i dit Gylden-Aar
Fremmede Folk lad vogte Faar!
Overlad til Philister trygt
Pløining og Sæd og Vingaards-Rygt!
Mætte eder Hedning-Marv!
Præste-Kald er eders Arv!

✂ Arve skal Jorden I paany,
Løftes af Hedning-Folk i Sky,
Kosteligt Smykke: evig Fryd ,
Have I skal til Hoved-Pryd,
Derom Den, som har al Magt,
Giør med eder evig Pagt!

✂ Det er den Herre Zebaoth,
Det er vor Frelser og vor Drot,
Han, der i Dag er som i Gaar,
Og som i attenhundred Aar
Løfte sit med Mund og Haand
Løste ind med Ord og Aand!