No. 382. *)

✂ Vor Herre kom til Jordans Flod,
Alt som Gud-Fader vilde,
Og af Sanct Hans Sig døbe lod,
Da udsprang Livets Kilde,
Da blanded Han et Sjæle-Bad,
Som Synd og Død i allen Stad
Kan herlig oversvømme;
I Daaben vi gienf ø des!

✂ Saa lægger nu ret Mærke til
Guds eget Ord om Daaben ,
Saa I fordærve Fiendens Spil
Og undflye Kiætter-Hoben!
Udtrykkelig vor Gud og Drot
Til Daaben Vand udkræver,
Men Vandet er ei bart og blot,
Hvor Hellig-Aanden svæver,
Guds Aand det er, os døber!

✂ Fra Jordan spurgde himmelsk Nyt
Man trindt paa Jorderige,
Gud-Faders Stemme aabenlydt
Man horde der udsige,
Hvad hidtil hos Sig selv i Løn
Han holdt fra gamle Dage:
Du er min elskelige Søn,
Som Mig mon velbehage!
Med Jesu Daab vi døbes!

✂ Guds egen Søn i Stovets Baand
Ved Jordan var at skue,
Der sig nedlod den Hellig-Aand ,
Alt som Gud-Faders Due,
Saa, skiøndt kun Vand og Støv vi see,
Vi lære skal med Glæde,
De Himmelske Personer tre
I Aanden er tilstæde,
Vil hos os boe og bygge!

✂ Vor Herre sagde til de Tolv,
Hans visse Bud hernede:
Gaaer ud, gaaer trindt paa Jordens Bold,
Fortabte at oplede,
Og døber i Guds Trilling-Navn
Dem med min Faders Stemme,
Og lærer dem i kiærlig Favn
Mit Vidnesbyrd at giemme!
Jeg følger med til Enden!

✂ Ja, Salighedens store Haab,
Som vinde kan og vare,
Han bundet har til Tro og Daab
Med visse Ord og klare:
Kun født paany af Vand og Aand,
647 Gud-Fader vi behage,
Men naar vor Sjæl er i Guds Haand,
Vi Døden ei kan smage,
Thi Himmerig vi arve!

✂ Hvor Støvets Øie seer kun Vand,
Guds Ord dog Øret hører,
Og Jesus Christus , Gud og Mand,
Med Aanden Vandet rører,
Da Sjælen seer en Purpur-Flod
Med Korsets ægte Farve,
Som skiænker den for Døden Bod
Og Ret til Gud at arve!
Godt Pant er Hellig-Aanden!