No. 78 .

✂ Menneskens Søn og Troens Aand
Er al vor Trøst hernede,
Faderens Mund og Høire-Haand
Dem tør vi godt tilbede,
Vi Gud, som det sig hører til,
I »Aand og Sandhed« dyrke vil,
Og Ordet , tør vi sige,
Er Sandhed Selv tillige!

✂ Menneskens Søn og Troens Aand,
De hjelpes ad med Glæde,
Menneskens Kiøn i gyldne Baand
Med Gud at sammenkiæde:
I Fødselen af Vand og Aand
Os rækker Gud sin Fader-Haand ,
Indlemmede i Ordet ,
Han kysser os ved Bordet!

✂ Menneskens Søn og Troens Aand,
De flette saa herneden
Kiærligheds Snor og Rosen-Baand,
Indskyde Himmel-Freden,
Og inderlig De frydes ved
At i Gud-Faders Kiærlighed
Med Ham, som Guddoms Helte,
De evig sammensmelte!

✂ Menneskens Søn og Troens Aand
Os byde Selv at kalde
Kiærligheds Snor det Rosen-Baand,
180 Som aldrig skal affalde,
Indprænte os det kongelig
Med: Fader-Vor i Himmerig!
Al Rigets Magt og Ære
For evig Dit skal være!