No. 147 . *)

✂ Kron-Prinds i Himlen og Konge paa Jorden!
Hil Dig! fra Gud koni Du retviis herned,
Bringer dit Rige i skiønneste Orden,
Bringer det Bjerge og Høie af Fred,
Dømmer dit Folk efter Billigheds Maade,
Saa for den Fattige Byrden er let,
Seer til de Smaa og de Ringe i Naade,
Men lader Blod-Igler skee deres Ret!

✂ Solen og Maanen paa Himmelens Bue
Skinne for Slægter fuldmange i Tal,
Altid de skal Dig paa Thronen dog skue,
Liflig som Duggen i deiligste Fald,
Ja, som den sildige Regn over Enge,
Du bringer Grøde og Blomster paany,
Retten og Freden, i Mark og i Vænge,
Blomstre og frugte i Septerets Ly!

✂ Jorderig dit skal Man regne fra Floden
Indtil det yderste, brusende Hav,
Ja, overalt skal Du herske paa Kloden,
Hyldes med Sølv og med Guld og med Rav!
Øer som Fastland, og Sorte som Hvide,
Konger med Trælle, og Fiende med Ven,
Knælende seer Man da Side om Side,
Hvor til din Gunst beile Kvinder og Mænd!

✂ Prise Dig høit skal de Usle og Arme,
Dyrebar er Dig den Ringe især,
Over Betrængte Du vil Dig forbarme,
Frie dem fra Plage, fra Lænker og Sværd!
Hjelpeløs aldrig forgiæves Dig søger,
Altid hos Dig findes Vennen i Nød,
Derfor hver Time din Ære forøger,
Trindt Du velsignes i Liv og i Død!

✂ Grunde Du skal Dig en Fæstning paa Klippe,
Bygge Dig og en berømmelig Stad,
Begge som Agre med Ax og med Vippe,
Enge og Skove med Blomster og Blad!
Høit over Libanon Frugten skal stige,
Saa er din Magt paa Velsignelse riig,
Evig velsignes dit Navn og dit Rige,
Ja, alle Folk sig velsigne i Dig!

✂ Du, som alene giør ægte Vidunder,
Herre og Konge! ja, Israels Gud!
For hvad Du bygger, og for hvad Du grunder,
Lovet og priset gak ind og gak ud!
Lovet og priset evindelig være
Du og dit store, dit herlige Navn!
Jorderig vorde for trang for din Ære,
Fredegod Fyrste, med Bod for alt Savn!