No. 239. *)

✂ Dag uden Mage!
Evigheds Morgen!
Bane for Sorgen!
Helvedes Plage!
Himmelens Ære!
Hilset Du være!
Hilset med Fryd,
Sang-Klokkers Lyd,
Smeltende Hjerters Halleluja!

✂ Natten er omme,
Mørket forsvinder,
Lyset oprinder,
Liflig opkomme
Straaler guldrøde,
Bjergene gløde,

✂ Livet opstaaer,
Døden forgaaer,
Skyggerne flygte for Straale-Skud!

✂ Nyt er paa Færde,
Fortiden viger,
Fremtiden stiger,
Lynende Sværde
Blegne ved Freden,
Ruste i Skeden,
Blomsterne bly
Stræbe i Sky,
Fuglene vinke ad Systre smaa!

✂ Helvede bæver,
Gravene græde,
Dødninger kvæde,
Hoved sig hæver,
Haabet dets Lemmer
Aldrig beskæmmer,
Kraftig, urædd,
Hver følger med,
Christus, vort Hoved, os baner Vei!

✂ Solkæmpe-Navnet
Samson har fundet,
Jesus har vundet
Straalende favnet!
»Fraadser gav Føde,
Bomstærk det Søde«
Fiendens Forliis,
Det er Hans Priis,
Fuldkomment blev ved Hans Helte-Død!

✂ Elskelig kaldtes
David i Vrimlen,
467 Jesus i Himlen,
Folket ei taltes,
Bjørne og Løver
Lam Han berøver,
Og da det gjaldt,
Goliath faldt,
Bethlehemiten har frelst sit Folk!

✂ Canaans Druer
Speiderne priste,
Korset os viiste,
Godt de os huer,
Presset, os kvæger
Mosten i Bæger,
Sorgerne flye,
Vinen den ny
Ørken omskaber til Paradis!

✂ Grav-Steen for Hule
Opsatte Haanden,
Gjorde Lys-Aanden
Om til en Sule,
Sig til et Sæde,
Derfra med Glæde
Raaber han lydt:
Helvede! pyt!
Hvor er nu Seiren, du praled af?

✂ Fienden er fældet,
Seiren er vundet,
Freden er fundet,
Og for Giengieldet
Morderen frygter,
Morderen flygter,
Haabløs i Hu,
468 Mærket til Gru,
Tegnet som Kain til langsom Kval!

✂ Menneske-Gielden,
Naglet til Brettet,
Christus udsletted,
Men dog, trods Ælden,
Blomstrer den samme
Menneske-Stamme,
Top er og Rod
Frelseren god,
Gammelt og Nyt er i Christus Eet!

✂ Haand sig oprører,
Maa det dog lære,
Hæder og Ære
Hoved tilhører!
Smukt alle Dele
Tjene det Hele!
Da, skiøndt vi faldt,
Alle har Alt,
Alle opreiste i Adam ny!