Grundtvig, N. F. S. Har Sorg og Frygt mit Lys udslukt

No. 301 . *)

Har Sorg og Frygt mit Lys udslukt,
Og er for Glæde Døren lukt
I mørke Hjerte-Kammer,
O Frelser, til bekymret Sind,
Du gaaer ad lukte Dørre ind,
Du ender al min Jammer.

Du bringer Lys, Du bringer Fred,
Du bringer Haab og Kiærlighed,
Du bringer Trøst i Nøden,
Korsnaglet Haand udrækker Du,
Jeg troer, og kommer Dig ihu
I Livet og i Døden!

Opstandne, naar jeg Dig kun seer,
Ei sørger jeg og frygter meer,
Hvad end jeg her skal lide,
De største Sorger blev mig smaa,
Naar dine Naglegab jeg saae,
Og Vunden i din Side!

Men ak, er Lyset længe slukt,
Ak, er fra Dig jeg udelukt,
Og skuer ei dit Komme,
O, lær mig troe hvad ei jeg saae!

* 555

Dit Ord jeg trøstig lide paa,*)
Til Savnets Tid er omme!